Kolde facts om det vilde nord

 

Kolde facts om det vilde nord

Tilsætter man vilde bær til den bæredygtige kollagen, får man et tilskud til slimhinder, til immunforsvar og ja, til hele den konstruktion, vores bindevæv er, og som skal bære os gennem livet.

Af Marianne Palm

Her får bæredygtighed en helt ny betydning. Kollagen, som er en stor del af vores bindevæv, er bygget op af aminosyrer, som vi nedbryder fra de proteiner, som vi spiser i form af kød, fisk, fugl, bønner og linser. Med andre ord vil et normalt måltid mad med proteiner skulle gennem hele vores fordøjelse for at blive til aminosyrer, der er bundet sammen af peptidbindinger. Hele denne nedbrydning og opbygning er en meget naturlig proces, som er nødvendig for vores organer og slimhinder.
Helt naturligt er det, men desværre er der også mange, der må sande, at de ikke har en særlig god fordøjelse, og alle studier viser, at jo ældre vi bliver, jo sværere har vi det med at fordøje og optage vores mad effektivt. Det har man i mange år fra officielt hold peget på, hvad angår vitaminer og mineraler, men også proteinoptagelsen kan være et problem.
Problemet gælder desværre ikke kun ældre, men alle aldre, for vi har genetisk meget forskellig evne til at optage næringsstoffer, vi har måske nogle tarmproblemer, der gør det sværere at nedbryde vores mad korrekt, og måske spiser vi heller ikke så optimalt, som vi burde.

Forskningen hjælper os i dag med at forstå betydningen af en god bindevævsopbygning i kroppen, og derfor boomer det med kollagenprodukter. Fra det vilde nord er der nu samlet en flok røde bær, som sammen med peptiderne fra fisk kan udgøre en helt særlig hjælp til vores slimhinder rundt omkring i kroppen.

Ser vi på de enkelte røde bær, er der masser af flot forskning, og blander man dem i rigelig mængde i en ovenikøbet vildt lækker dåse (ja, de kan godt være pæne!), så får man et boost til kroppen, du kan tage som kur i nogle måneder. Det hele smager af bær, og man kan godt fornemme den lidt syrlige C-vitamin fra acerola. Det hele strutter af sundhed direkte ned til cellerne.

De mange tyttebær, tranebær, acerola og de røde ribs indeholder et væld af antioxidanter samt C-vitaminer og en lang række andre plantestoffer og har derfor en særlig indflydelse på slimhinderne fra “top til tå”:

  • Slimhinder i næsen, som skal beskytte dig mod uønskede bakterier og vira.
  • Slimhinder i hals, svælg og bronkier, der gerne vil have hjælp til at udskille uønskede stoffer, inden de lander inde i vores kroppe.
  • Fordøjelsen udgør et særligt område, hvor der er mange forskellige typer af slimhinder, og de forskellige lag vil have lettere ved at afværge fremmede indtrængere, hvis de altid har en velfungerende slimhinde, og, ikke mindst, at der er en god blodforsyning via de små bitte blodkar. Det gælder overalt i kroppen, hvor antioxidanterne i bærrene blandt et hav af andre funktioner skal sørge for en god næringsforsyning ud til slimhindecellerne.
  • Især kvinders underliv kan være udsat for mange forskellige påvirkninger, og blærens slimhinde er den allermest følsomme, men dermed også lettere at påvirke gunstigt: Især er der forsket på tranebærrenes virkning ved blærebetændelser, hvor C-vitaminerne og de såkaldte proanthocyanidiner (PAC) kan gøre en forskel.

 

At slippe for infektioner med de røde bær

Tranebær omfatter forskellige arter, bl.a. amerikansk tranebær (Vaccinium macrocarpon) og europæisk tranebær (Vaccinium oxycoccus). Forskellige studier har vist, at de aktive stoffer i tranebær kan støtte blærens evne til at undgå infektioner, ved at de aktive stoffer hindrer bakterierne i at klæbe sig fast til blærens slimhinde. Der har været brugt litervis af tranebærsaft gennem de sidste tre årtier, men det giver ikke meget mening at drikke saft tilsat sukker, da mange forskellige typer af bakterier, også colibakterier, som er den hyppigste årsag til blærebetændelse, trives rigtig godt i et sukkerholdigt miljø. Til gengæld giver det rigtig meget mening at anvende tranebær (og de andre mørke bær) sammen med kollagen, så du ud over at skåne blæren for fremmede indtrængere, der sætter sig fast i en uholdbar slimhinde, får opbygget en god slimhinde og en stærk blærevæg. Det sker bl.a., fordi der er et særligt højt indhold af forskellige antioxidanter, som beskytter cellerne hele vejen rundt.

 

Denne viden om, hvordan tranebær og andre røde bær kan hjælpe blæren, kan overføres til de øvrige slimhinder hele vejen op til den røde tud, der måske bliver mindre tør og irriteret, hvis der altid er nok af de sekundære plantestoffer til at forebygge angreb fra virus og bakterier.

 

Boost til dine slimhinder

En enkelt måleske af Collagen Red Berries indeholder bær svarende til en hel kop friske bær. Og du kan sagtens tage to måleskeer, så du får i alt 10 gram letoptagelige peptider og to kopper bær. Den ene skefuld kan være den forebyggende. Nummer to, hvis du har særlige udfordringer med bindevævet rundt om i kroppen, og især er denne røde udgave god, hvis du har udfordringer med dine slimhinder og slimhindernes lokale immunforsvar.

Vilde bær

Bærrene har vokset vildt i de nordskandinaviske skove og er blevet håndplukket og tørret. Herefter er bærrene nænsomt pulveriseret, så du får både skind, kød og kerner fra de røde bær.

 

Kollagen – en enkel forklaring

Kollagen er et stort protein, som hjælper med at opretholde og vedligeholde kroppens styrke og fleksibilitet. Det findes overalt i kroppen, og afhængig af, hvilken funktion der er brug for, dannes der mere eller mindre tætsiddende bindevæv, der har brug for forskelligt indhold af kollagen. Funktionerne af kollagenet er mangfoldige lige fra at holde sammen på vores organer, danne hud og underhud til at danne sener, muskler og knogler.

I Vild Nords produkter er der anvendt kollagenpeptider, som gøres ”vandopløselige” (hydrolyseres) og derfor er lette for kroppen at optage. Med andre ord har Vild Nord fået skabt et produkt, hvor du ikke først skal have en stærk fordøjelse for at nedbryde proteinet til de effektive peptider, der kan virke ude i kroppen, hvor der er brug for dem. Og med de forskellige bær, i dette produkt de røde bær, får alle celler, herunder slimhinder, en værdifuld støtteterapi.

 

Du kan læse meget mere på www.vildnord.dk.

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: