Stress er blevet en af de mest almindelige tilstande i det moderne samfund. I Danmark viser undersøgelser, at omkring 15-20 pct. af befolkningen oplever symptomer på alvorlig stress i løbet af et år, og at op mod 25 pct. føler sig stressede i hverdagen. Kvinder rapporterer stress lidt oftere end mænd.
Af Marianne Palm
Stress er en udbredt belastningstilstand, som mange oplever i perioder med høje krav og manglende restitution. Når kroppen er under pres, påvirkes flere af hjernens signalstoffer, herunder serotonin, dopamin og noradrenalin, og energiforbruget i nervesystemet stiger. Så selv om stress er psykisk betinget, så er symptomerne fysisk målbare, og B‑vitaminerne spiller en central rolle i processerne. B‑vitaminer bidrager til kroppens normale energiomsætning, en normal psykologisk funktion og en normal funktion af nervesystemet. Flere B‑vitaminer hjælper desuden med at reducere træthed og udmattelse, hvilket gør dem relevante i perioder, hvor kroppen er ekstra belastet.
B-vitaminer i synergi
B-vitaminer arbejder sammen. De fungerer som co-enzymer i langt over 100 forskellige enzymreaktioner, som nedbryder kulhydrater, fedt og proteiner til energi. B-vitaminerne optræder ofte i samme metaboliske kæde, hvor de understøtter absorptionen eller omdannelsen af andre B-vitaminer. Hvis blot ét B-vitamin mangler, bremses kædens reaktionsforløb, og det kan føre til træthed, nedsat energiomsætning og ophobning af uforarbejdede mellemtrin. Ved at indtage hele spektret af B-vitaminer samtidigt sikrer man en ensartet biotilgængelighed og optimal udnyttelse af de forskellige B-vitaminer.
B-vitaminer hjælper i stressede situationer
B-vitaminer understøtter de af kroppens processer, der er ekstra belastede under stress. B1, B2, B3, B5, B6, B7 og B12 normaliserer vores energiomsætning, B1, B3, B6, B7og B12 bidrager til en normal psykologisk funktion, og B1, B2, B3, B6 og B12 bidrager til en normal funktion af nervesystemet. Det er velkendte anprisninger, men hvad betyder de reelt?
Energiomsætning
B‑vitaminerne er nødvendige for, at cellerne kan omdanne mad til brugbar energi (ATP). Under stress bruger kroppen, og især hjernen, markant mere energi, fordi stresshormoner øger energiforbruget, nervesystemet arbejder på højtryk, og muskler og hjerne er i “beredskabstilstand”.
Når B‑vitaminerne støtter energiomsætningen, så hjælper de altså kroppen med at holde energiniveauet stabilt, selvom behovet for energi stiger.
Psykologisk funktion
B-vitaminerne påvirker også hjernens mentale processer, fx humør, fokus, motivation og følelsesmæssig balance. I praksis betyder det, at B‑vitaminer er nødvendige for dannelsen af neurotransmittere som serotonin, dopamin og GABA. Neurotransmittere regulerer hjernens evne til at regulere stressrespons. De er hjernens kemiske budbringere, der gør det muligt for nerveceller at kommunikere både med hinanden og med resten af kroppen.
Når vi er stressede, aktiverer kroppen HPA‑aksen (hypotalamus-hypofyse-binyre‑systemet). Det påvirker flere centrale neurotransmittere, fx udskilles kortisol, som kan påvirke energi, søvn og mental klarhed, og noradrenalin og adrenalin, som kan skabe uro og indre spænding. Langvarig stress kan nedsætte serotoninsignalering og påvirke vores humør, appetit og søvn, ligesom stress kan forstyrre dopaminbalancen og påvirke vores motivation, fokus og mentale udholdenhed.
Det er komplicerede signalsystemer, som vi skal tage alvorligt og passe på. Eller med andre ord: Når kroppen er stresset, er vores neurotransmittere ude af balance, symptomerne er til at føle på, og vi har behov for B-vitaminer for at kunne genoprette en normal psykologisk funktion.
Nervesystemet
Når vi så samtidig siger, at B-vitaminer bidrager til en normal funktion af nervesystemet, så betyder det helt enkelt, at de hjælper nerverne med at sende korrekte signaler, de beskytter vores nervevæv, understøtter nervernes myelinskeder, så der ikke sker kortslutninger, og sørger for at nervesystemet kan reagere hensigtsmæssigt på de udefra kommende belastninger. B-vitaminerne er særligt nødvendige at få tilført under stress, fordi nervesystemet er på konstant overarbejde.
Tilsammen hjælper B‑vitaminerne os med at opretholde den kemiske balance, der skal til, så vi kan genfinde vores mentale stabilitet.
Rosenrod understøtter
Rosenrod påvirker også HPA‑aksen (hypotalamus-hypofyse-binyre‑systemet). Det er en velkendt gammel droge, som har vist at kunne medvirke til at dæmpe den overaktivering, der ofte opstår ved langvarig stress. Den kan derved hjælpe kroppen med at vende hurtigere tilbage til normaltilstand.
Rosenrod er traditionelt brugt til at støtte både fysisk og mental udholdenhed, koncentration og energi, og det er vigtigt, når stress tærer på kroppens energisystemer.
Rosenrod har i kliniske forsøg vist sig helt konkret at have en antitrætheds effekt. Den støtter en mere stabil serotoninfunktion, den påvirker dopamin og noradrenalin i retning af bedre fokus og mental klarhed, og den kan reducere den udbrændthedsfølelse, der kan komme efter langvarig stress. Rosenrod øger kort sagt vores mentale ydeevne, herunder særligt evnen til at koncentrere sig, og den reducerer den stressrelaterede kortisolrespons i forbindelse med stressrelateret træthed.
Synergi mellem Mega B‑Stress og Solaray Rosenrod
Solaray har et effektivt og velkendt produkt, som aldrig bliver umoderne. B‑vitaminerne i Mega B‑Stress understøtter de processer i kroppen, der er særligt aktive under stress. De bidrager til at normalisere vores energiomsætning, vores psyke og vores nervesystem.
I Solaray Mega B-Stress frigives indholdsstofferne i to tempi, halvdelen opløses straks, halvdelen over 12 timer. På den måde sikres kroppen det optimale indhold af næringsstoffer hele døgnet.
Brug den gerne sammen med Solaray Rosenrod, som traditionelt og veldokumenteret anvendes i forbindelse med mental udholdenhed og perioder med øget belastning. Så er du godt klædt på i de perioder, som kræver ekstra meget af dig.

