Vi har sagt det “100 gange før”, og redaktionen siger det gerne igen: Drop fokus på fedtfattig kost, og nu lander der flere studier, som bekræfter, hvad vi har kunnet se i årevis. Vi bliver tykkere af at spise fedtfattigt, og nu ses det også i nogle undersøgelser fra Canada og i en oversigtsartikel fra Frankrig, hvor man har fået øje på de små børns helt basale behov for at undgå overvægt i en tidlig alder og senere i livet.
Af Marianne Palm
Efter årtiers stigende forekomst af fedme er centrale spørgsmål om årsagerne til denne epidemi stadig ubesvarede. Et af de store paradokser er, at fedme er steget, samtidig med at energi- og fedtindtaget er faldet. Kampagner, der anbefaler at begrænse fedtindtaget for at forebygge fedme, har ført til lavere fedtforbrug, men der har været begrænset fokus på, hvordan disse råd påvirker små børn.
Oversigtsartiklen, som vi har lagt ud på www.sund-forskning.dk, undersøger, hvordan anbefalinger om fedtreduktion har påvirket små børns kostvaner og langsigtede sundhed, samt om tidlige ernæringsændringer kan have bidraget til fedmeepidemien. Data viser, at børns fedtindtag er faldet markant gennem de seneste årtier og ofte ligger langt under de officielle anbefalinger.
At reducere fedtindtaget er ikke hensigtsmæssigt tidligt i livet, hvor fedt er afgørende for hjernens udvikling og for at dække barnets høje energibehov. Tidlig energibegrænsning kan påvirke hypotalamus-aksen, sænke leptinniveauet og skabe en varig “spareblusmetabolisme” (thrifty metabolism). Disse mekanismer kan reducere kroppens basale energiforbrug, fremme leptinresistens og øge fedtlagring. Og fra redaktørens side skal vi hilse og sige, at hvis man samtidig er udfordret i sit DNA, hvor det er svært at mærke mæthed, går det helt galt for mange …
De mange strukturelle, funktionelle og metaboliske ligheder mellem underernærede personer og personer med fedme tyder på, at tidlig energimangel kan programmere kroppen til senere fedme.
En person med fedme kan derfor ses som et underernæret individ dækket af store fedtdepoter, som kroppen ikke let kan udnytte.
Ved at påvirke ernæringen tidligt i livet kan råd om at reducere fedtindtaget for at bekæmpe fedme paradoksalt nok have bidraget til fedmeepidemiens udvikling. Denne nye forståelse – hvor underernæring snarere end overernæring kan spille en central rolle i udviklingen af fedme – understreger, at fedtindtaget ikke bør begrænses hos små børn.
Hypotesen om, at kampagner mod fedt kan have bidraget til fedmeepidemien gennem påvirkning af den tidlige udvikling, kan åbne nye veje for forskning og forebyggelse.
Kilde:
Advances in Nutrition 17 (2026) 100576
Sorbonne Paris Nord University and Paris City University, National Institute of Health and Medical Research (INSERM), National Research Institute for Agriculture, Food, and the Environment (INRAE), National Conservatory of Arts and Crafts (CNAM), Center for Research in Epidemiology and StatisticS (CRESS), Nutritional Epidemiology Research Team (EREN), F-93017, Bobigny, France
Sødmælk og børns vægt – et studie fra Canada
Nye forskningsresultater udfordrer de gængse anbefalinger om at vælge fedtfattig mælk til børn over to år. I et stort canadisk kohortestudie fulgte forskere over 2.000 børn fra 5- til 8-årsalderen og undersøgte sammenhængen mellem mælkens fedtindhold og udvikling af overvægt.
Børn, der drak sødmælk (3,25 pct. fedt), havde lavere BMI, mindre taljeomfang i forhold til højde og lavere fedtmasse end børn, der drak skummetmælk. De havde også markant lavere risiko for både fedme og præklinisk fedme ved 8-årsalderen.
Studiet peger på, at naturligt mælkefedt muligvis øger mæthed og hjælper børn med bedre appetitregulering. Resultaterne tyder derfor på, at fedtreduceret mælk ikke nødvendigvis forebygger overvægt hos børn – og at sødmælk i nogle tilfælde kan være forbundet med en sundere kropssammensætning.
Forskerne konkluderer, at de nuværende kostråd om at begrænse mælkefedt hos børn bør revurderes i lyset af nyere pædiatrisk forskning.
Kilde: Canadian CHILD Cohort Study Milk fat intake, adiposity, and obesity in Canadian children: findings from the prospective
The American Journal of Clinical Nutrition 123 (2026) 101186
Fedt er ikke bare fedt, kig derfor også på indhold af EPA og DHA
Når det gælder vores hjerner og især både det ufødte barn og de små babyers hjerner, har de i høj grad brug for fedt, og det må meget gerne – bør/skal – være af den rigtige slags.
Max ti pct. fedt fra fedtbræmmen på kød, men altså gerne fed modermælk eller fed komælk, hvis ikke der kan ammes, eller efter ophør af den sunde modermælk.
Sådan lød anbefalingerne langt op i 80’erne, indtil der opstod en fedtforskrækkelse baseret på nogle få studier – og en uophørlig mediedækning, som gjorde, at flere generationer, og derfor også kvinder i den fertile alder, ophørte med at spise fedt og i stedet anvende alle former for lightprodukter. Som en lille indskudt bemærkning ser vi i vores biopatiske klinikker, at netop kvinderne, der var unge i de fedtfattige år, i dag drikker op mod halvanden liter lightsodavand om dagen og bliver tykkere, tungere, og mange har fået de såkaldte konkurrerende sygdomme. Måske der en sammenhæng? Det ved vi ikke præcist.
Tilbage til babyer og småbørn. De har brug for fedt, for at alle cellemembraner bliver elastiske, stærke og hjælper cellerne med at bygge nye celler – der skal fedt til at bære hormonerne rundt, der skal anvendes fedt til alle nerveceller, der skal være især en høj, men tilpas mængde af to af fedtsyrerne, DHA og EPA, til at bygge børns nervesystem – hjernemasse op (og alle os andre).
Det interessante er, og måske ikke så underligt, at i de første to år af et barns liv, er det især DHA, der er brug for, det er herfra at hjerne- og nerveceller bliver dannet, og det ved man rigtig meget om i forskningen på babyer og børn fra forskerne bag Equazen.
Nu har vi heldigvis fået fat i både forskningen og i produktet i Danmark, som hedder Equazen Baby.
Det er stadig Equazen (tidligere eye-q), der kommer ind på førstepladsen, når det gælder flest mulige studier på eget produkt i forhold til børns opvækst.
Man ved, at de rette fedtsyrer fra før graviditet, under graviditet og efter fødslen fremmer den rette mængde og sammensætning:
Opbygning af alle cellemembraner
Opbygning af hjerne- og nerveceller
Hvor hjernen består overvejende af DHA, er det EPA, der står for transporten af signalstoffer mellem nerveceller.
Forbedring af intelligens, koncentration, indlæring, evne til at være i ro, overskud i hverdagen til at være bedre adfærdsreguleret.
Med fokus på især fedtstofferne i forskellige fødevarer kan du i en længere artikel på www.sund-forskning.dk finde sammenligninger mellem:
Modermælk og komælk.
Komælk og andre kilder til fedtsyrer.
Plantebaserede drikke, som desværre ikke indeholder nok af de næringsstoffer, et lille barn har brug for, men til gengæld også et overblik over, hvorfor omega-3-fedtsyrer fra fisk og alger stadig er på øverste hylde, hvad angår en god sammensætning af de fedtstoffer, familien Danmark og åbenbart de fleste i den vestlige verden har manglet i årtier.
Allerede i 2014 kom EFSA med deres anbefalinger af DHA til babyer og småbørn
Efter en ansøgning fra DSM Nutritional Products om godkendelse af en sundhedsanprisning i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1924/2006 via den kompetente myndighed i Storbritannien blev EFSAs panel for diætetiske produkter, ernæring og allergi (NDA-panelet) bedt om at vurdere den videnskabelige dokumentation for en sundhedsanprisning vedrørende docosahexaensyre (DHA) og dens bidrag til normal hjerneudvikling.
Panelet vurderer, at DHA er tilstrækkeligt karakteriseret, og at bidrag til normal hjerneudvikling er en gavnlig fysiologisk effekt for spædbørn og børn. Panelet har tidligere vurderet en sundhedsanprisning om DHA og opretholdelse af normal hjernefunktion med et positivt udfald.
Panelet bemærker DHA’s veldokumenterede rolle i hjernens funktion. Panelet vurderer, at DHA’s betydning for normal hjernefunktion gælder i alle aldre, herunder for hjerneudvikling hos spædbørn og børn. Panelet bemærker desuden, at den udviklende hjerne ophober store mængder DHA, især i de første to leveår, men også senere gennem hele barndommen.
Panelet konkluderer derfor, at der er etableret en årsagssammenhæng mellem indtagelse af DHA og bidrag til normal hjerneudvikling.
Følgende formulering afspejler den videnskabelige dokumentation:
“DHA bidrager til normal hjerneudvikling.”
For at kunne anvende anprisningen bør fødevarer til ældre spædbørn og småbørn under 24 måneder give et dagligt indtag på 100 mg DHA fordelt på én eller flere portioner.
Kilde: EFSA, EFSA Journal 2014;12(10):3840
I Equazen Baby finder du netop 100 mg DHA, som den europæiske sikkerheds kommission, EFSA, anbefaler.
Kapslerne er små “twist-offs”, hvor fedtsyrerne ligger beskyttet i en lille kapsel, hvor man via en lille dut nemt kan få fedtsyrerne ud på en teske, som let røres i mos, grød eller i lidt væske.
