Berberin som støtte til kvinder, der har PCOS/PMOS

Metabolisk syndrom er ikke én enkelt sygdom, men en samlet betegnelse for en række stofskifteforstyrrelser, der optræder samtidigt og øger risikoen for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, fedtlever og kronisk inflammation. Tilstanden er blevet stadig mere udbredt globalt og betragtes i dag som en af de vigtigste drivkræfter bag moderne livsstilssygdomme, men også drivkraften bag flere forskellige lidelser, der involverer hormonsystemet, heriblandt PCOS nu med nyt navn: PMOS.

Metabolisk syndrom defineres typisk ved en kombination af:

• insulinresistens eller forhøjet blodsukker
• abdominal fedme/øget taljemål
• forhøjede triglycerider
• lavt HDL-kolesterol
• forhøjet blodtryk

Jo flere af disse faktorer der er til stede samtidigt, desto højere bliver den metaboliske og kardiovaskulære risiko (hormonelt stofskifte og kredsløb).

Kernen i metabolisk syndrom er tydeligvis insulinresistens

Insulin fungerer normalt som et signalstof, der hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet. Ved insulinresistens reagerer cellerne dårligere på insulinets signal. Kroppen forsøger i første omgang at kompensere ved at producere mere insulin, hvilket kan holde blodsukkeret normalt i mange år. Derfor kan personer med metabolisk syndrom have normalt fasteblodsukker, men samtidig markant forhøjet insulinproduktion – uden at det bliver opdaget i tide.

Det forhøjede insulin påvirker langt mere end blot blodsukkeret. Hyperinsulinæmi, som er fagudtrykket for forhøjet insulin, stimulerer bl.a.:

• fedtlagring, især omkring de indre organer
• inflammation i fedtvæv
• øget produktion af triglycerider i leveren
• forhøjet blodtryk via påvirkning af nyrer og kar
• hormonelle forstyrrelser, bl.a. ved PMOS

Især det viscerale fedt – fedtet omkring organerne – er metabolisk aktivt. Det fungerer ikke blot som energilager, men som et hormonproducerende væv, der frigiver inflammatoriske signalstoffer såsom TNF-α, IL-6 og resistin (inflammatorisk signalstof).
Disse stoffer kan yderligere forværre insulinresistens og skabe en selvforstærkende metabolisk spiral.

Samtidig ses ofte en dysregulering af lipidstofskiftet. Leveren begynder at producere flere triglyceridholdige lipoproteiner, LDL-partiklerne bliver mindre og mere aterogene (karbelastende), mens HDL-kolesterol falder. Denne kombination øger risikoen for åreforkalkning betydeligt, hvilket nok ikke er den risiko, den unge kvinde tænker mest på, men til gengæld har de samme aktører i kroppen også overordentlig stor betydning for udvikling af problemer med hormoner i en ung alder. Noget tyder på, at det foruden PMOS også gælder for endometriose. Der ses grundlæggende en del overlap i symptombilledet, og her er en ultrakort forklaring på, hvordan insulinresistens hænger sammen med østrogen og testosteron:

Insulinresistens kan øge insulin- og IGF-1-niveauerne, hvilket stimulerer æggestokkenes og fedtvævets produktion af østrogen via øget aromataseaktivitet, et enzym, som omdanner testosteron og andre androgener til østrogen, og aktiviteten kan øges af inflammation og højt insulinniveau. Det er bl.a. derfor, at et skævt forhold mellem kønshormonerne kan føre til infertilitet og, som nævnt her i artiklen, PMOS og sandsynligvis også endometriose.
Samtidig sænker højt insulin produktionen af SHBG (sex hormone binding globulin) i leveren, så mere frit og biologisk aktivt østrogen og testosteron cirkulerer i blodet.
Hos nogle kvinder kan insulinresistens derfor både bidrage til østrogendominans og forhøjet testosteron, som man bl.a. ser ved PMOS og muligvis også hos en del med endometriose.

Lidt mere om lavgradige inflammationer

Metabolisk syndrom hænger desuden tæt sammen med kronisk lavgradig inflammation og oxidativt stress. Mange forskere betragter i dag tilstanden som en kombineret metabolisk-immunologisk dysfunktion snarere end blot et spørgsmål om overvægt.
En lavgradig inflammation giver ikke smerter, som man ser ved de mest kendte inflammationer, hvor der opstår gigt etc., men den lavgradige kan ligge som baggrundsstøj fra et dårligt stemt klaver for et væld af forskellige sygdomme.

Faktisk mener man i dag, at langt de fleste sygdomme har sit afsæt i lavgradige inflammationer, der senere udvikler sig til større inflammationer og kroniske sygdomme.

Ved PMOS spiller metabolisk syndrom en særlig vigtig rolle. Mange kvinder med PMOS har insulinresistens – også selvom de ikke er overvægtige. Det forhøjede insulin stimulerer æggestokkene til øget androgenproduktion (mandlige kønshormoner), hvilket kan føre til:

• uregelmæssig menstruation
• manglende ægløsning
• akne
• øget hårvækst
• fertilitetsproblemer

PMOS betragtes derfor i stigende grad som både en reproduktiv og metabolisk tilstand.

Udviklingen af metabolisk syndrom påvirkes af mange faktorer:

• kost med høj glykæmisk belastning – se på www.sund-forskning-dk
• fysisk inaktivitet
• søvnmangel
• kronisk stress
• hormonforstyrrelser
• miljøpåvirkninger
• genetisk disposition

Nyere forskning peger desuden på, at tarmmikrobiota, døgnrytmeforstyrrelser og kronisk stressbelastning kan spille en vigtig rolle i sygdomsudviklingen.

Behandling fokuserer primært på at forbedre insulinfølsomhed og reducere den samlede inflammatoriske belastning. Her spiller kost, fysisk aktivitet, søvn, vægtregulering og stresshåndtering en central rolle. I nogle tilfælde anvendes også farmakologiske eller plantebaserede interventioner rettet mod insulinresistens og lipidforstyrrelser. Berberin som aktivt stof ser ud til at være en af de planteaktører, vi virkelig kan have glæde af, og daglig dosis er på æsken fra New Nordic beskrevet som to tabletter, men forskningsmæssigt ser det ud til, at du sagtens i en periode på tre måneder kan få glæde af 2 x 2 tabletter.

Metabolisk syndrom er således ikke blot en “forstadie-tilstand”, men et komplekst biologisk mønster, hvor hormonbalance, energiomsætning, inflammation og kardiovaskulær regulering påvirker hinanden gensidigt.

Vil du vide mere om, hvordan andre urter og krydderier samt inflammationshæmmende kost kan hjælpe dig i hverdagen, kan du kigge på www.sund-forskning.dk.

Berberin ved PMOS – hvad viser forskningen?

Som du kan læse ovenfor, spiller insulinresistens en central rolle. Det forhøjede insulin stimulerer æggestokkene til øget androgenproduktion, hvilket kan bidrage til uregelmæssig menstruation, akne, hårvækst og nedsat fertilitet. Derfor betragtes problemet i dag ikke kun som en hormonforstyrrelse, men også som en metabolisk tilstand med øget risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som nu hedder PMOS (se øverst i artiklen), er en kompleks hormon- og stofskiftelidelse, hvor insulinresistens, forhøjet androgenproduktion, menstruationsforstyrrelser og øget risiko for metabolisk syndrom ofte indgår. Flere nyere studier peger på, at det plantebaserede alkaloid berberin kan påvirke både insulinregulering, lipidprofil og reproduktiv funktion hos kvinder med de meget generende symptomer, som er individuelle, men typisk har sin rod i insulinresistens, måske uopdaget, men allerede fra den tidlige pubertet.

Et studie på tre kendte muligheder for at modvirke insulinresistens

Et randomiseret studie sammenlignede berberin, metformin (diabetesmedicin) og myo-inositol hos kvinder med PMOS over 12 uger. Alle tre behandlinger forbedrede vægt, insulinresistens, hormonbalance og lipidprofil signifikant.

Berberin viste dog særlig stærk effekt på taljemål, talje-hofte-ratio, androgenbalance og blodlipider. Samtidig gav myo-inositol den mest markante forbedring i insulinrespons. Myo-inositol er en del af B-vltamingruppen og kan købes som pulver, hvilket er en fordel, da der skal indtages tre til fire gram om dagen.

I berberingruppen sås bl.a.:

• fald i totalkolesterol, LDL og triglycerider
• forbedret SHBG (sex hormone binding globulin)
• reduktion i frit androgenindeks (FAI)
• forbedringer i abdominal fedtfordeling og metaboliske markører

Forskerne vurderede derfor, at berberin potentielt kan reducere den kardiometaboliske risiko ved PMOS i mindst samme grad som metformin – og muligvis bedre på enkelte parametre.

Manglende ægløsning … 102 kvinder deltog i forsøget

Et andet klinisk studie undersøgte 102 kvinder med anovulatorisk PMOS (manglende ægløsning), som fik berberin i fire måneder.

Her genvandt cirka 14 pct. regelmæssig menstruation, mens omtrent halvdelen oplevede mindst én ovulation i behandlingsperioden. Den samlede ovulationsrate var 25 pct. Samtidig sås forbedringer i insulinresistens og lipidprofil – især hos normalvægtige kvinder.

Redaktionens kommentar:

14 pct. af kvinderne fik regelmæssig menstruation – det lyder måske ikke af så meget, men det er sådan rundt regnet 14 kvinder ud af 100, der nu havde muligheden for at blive gravide. Og hvis man er heldig med at ”ramme spot on på det rette tidspunkt”, var det omkring 50 pct., der fik mindst én ægløsning.
Flere på hinanden følgende studier peger på, at du som minimum i tre måneder bør tage dobbeltdosis af New Nordics Berberin, to tabletter morgen, to aften, for at få en dosering, der nogenlunde svarer til studierne.

Studiet viste bl.a.:

• reduktion i totalkolesterol, triglycerider og LDL
• lavere forekomst af insulinresistens
• forbedringer i menstruationsmønster og ægløsning

Forskerne vurderede, at berberin alene kan have moderat positiv effekt på ovulation og menstruationsregulering hos kvinder med PMOS, men understregede samtidig behovet for større placebokontrollerede studier.

Et særligt studie på insulinresistens

Et tredje studie beskriver baggrunden for et multicenter, randomiseret og dobbeltblindet forsøg, hvor berberin undersøges specifikt i relation til insulinresistens ved PMOS. Her fremhæves, at insulinresistens spiller en central rolle i sygdommens udvikling og i den øgede risiko for metabolisk syndrom og hjerte-kar-sygdom.

Forskerne peger på flere mulige mekanismer:

• aktivering af AMP-aktiveret proteinkinase (AMPK). AMPK fungerer som en cellulær “energisensor”, der hjælper kroppen med at øge fedtforbrænding, forbedre insulinfølsomhed og regulere energiomsætningen.
• forbedret glukoseoptagelse i cellerne.
• forbedret insulinsignalering.
• mulig reduktion i ovariernes androgenproduktion (de mandlige kønshormoner).

Berberin ser dermed ud til at påvirke både metaboliske og hormonelle processer, som er centrale ved PMOS. Flere studier sammenligner effekten med metformin, der i mange år har været standardbehandling ved insulinresistens og PMOS. Metformin er veldokumenteret, men er samtidig kendt for gastrointestinale bivirkninger og nedsat compliance hos nogle patienter.

Konklusion

sund-forskning ser frem til, at der kommer endnu mere fokus på insulinresistens, endnu mere forskning på vitaminer, mineraler, urter, fedtsyrer etc., som kan være med til at løfte os alle længst væk fra metabolisk syndrom og insulinresistens.