Bliv gode venner med din BNDF
October 12, 2019

 

 

Det vrimler med forkortelser inden for anatomi og fysiologi, og her er en af dem, du gerne må lære at kende i en fart. For det er et protein, der har stor betydning for dig, uanset hvilken alder du har lige nu. Og det er aldrig for sent at forsøge at styrke dit fællesskab med din nye ven.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i sund pause en del af magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

 

BDNF er den forkortede version af Brain Derived Neurotrophic Factor, et vigtigt protein, som påvirker både hjerneceller og nervecellerne i resten af kroppen.

 

BDNF har en hel stribe af funktioner:

  • Støtter den kognitive funktion, som gør det lettere at lære, koncentrere sig, tænke sammenhængende tanker og bevare et positivt sind.
  • Stimulerer vækst (neurogenese) af nye neuroner og synapser samt sikrer overlevelse af eksisterende hjerneceller. Det har selvfølgelig betydning i alle aldre fra fostertilstanden til alderdommen.
    Lave niveauer af BDNF er ofte problematisk og menes at forårsage Alzheimers, kan gøre os ældre før tid, udvikle et ikke særligt godt fungerende nervesystem, skabe ballade mellem neurotransmitterne, som har indflydelse på vores humør, være medårsag til overvægt og endog neurologiske sygdomme som fx autisme og skizofreni.

 

 

Lær BDNF at kende, hvis du gerne vil blive gammel med en klog hjerne

 

 

 

Få mere BDNF i dit liv

Der er mange forskellige måder at gøre dig gode venner med din BDNF på – her får du lidt fra den nyeste forskning.

 

 

Intens motion

Du skal have pulsen op, dyrke intens motion og gerne som intervaltræning – og gerne i intervaller, som har en varighed af 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op mellem 60-75 % af din max puls. Hvis du ikke aner, hvad den er, så sørg bare for, at du sveder godt og grundigt flere gange under de 30 minutter. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Det skal vel at mærke være sved, fordi du bruger dine muskler, ikke fordi du sidder midt i solen 1.

 

 

Sunde kostvaner uden for meget sukker og mættet fedt

Ja, ja, ved det godt, det er hørt så mange gange før. Men noget tyder på, at faste i perioder kan øge BDNF, men i hvert fald også at undgå høje niveauer af sukker og for meget mættet fedt.

 

Det ødelægger din mulighed for at øge BDNF, og junkfood med flæskesvær og sukker kan frembringe strukturelle ændringer i hjernen, som går ud over bl.a. hippocampus, der sammen med bl.a. amygdala står for evnen til at lære nyt, men også har betydning for dit humør 2.

 

 

D-vitamin og solen

Få mere sollys, skab mere D-vitamin, og du øger dannelsen af BDNF. Og sørg for et tilskud fra september til maj, hvor solens stråler på vores breddegrader ikke har den samme effekt som sydpå. Når solen er fremme fra maj til september, så brug den! Gå ud og få liv i muskler og nervesystem. Smør dig kun ind i solcreme, når det er absolut mest påkrævet. Går du tildækket hele året, må du finde steder i solen, hvor du kan tage så meget tøj af som muligt. Danner du mindre og mindre BDNF, så ødelægger du hjerne og nervesystem! 3. 

 

 

Curcumin – gurkemeje

Nogle undersøgelser har vist, at curcumin kan fremme BDNF produktion i hippocampus, vælg nogle af ekstrakterne, der findes i helsekosten, så du er sikret et højt indhold af de aktive stoffer, curcuminer 4.

 

 

Polyphenolerne i grøn te kan ifølge et studie også øge niveauet af BDNF, især hvis der er degenerative tilstande i hjernen 5.

 

 

Omega-3-fedtsyrer må du gerne få hver dag, for hele hjernen er bygget op af fedt, og det er også fedtsyrerne, der sammen med de øvrige naturlige stoffer, skal sørge for, at der sker den rette aktivitet mellem cellerne, på cellernes overflade – og for nervesystemets vedkommende især mellem nervecellerne.

 

Det er specifikt DHA (docosahexaensyre), der er ansvarlig for at øge niveauet af BDNF 6..

 

 

Bacopa monnieri er en krybende plante fra den ayurvediske medicin, som i Schweiz har gennemgået en lang række studier. Den er i sin ekstraktform, hvor man har sikret nok af de aktive stoffer, en god kilde til at hæve BDNF. Den styrker hukommelsen, indlæring, skaber ro i sindet, styrker “feel-good hormoner” og hjælper hippocampus og amygdala til at komme i balance, hvis der er uro, aggressioner, overvældende følelser og i det hele taget et sind ude af periodevis kontrol 7.

 

 

Vægttab kan være vigtigt af mange årsager, blandt andet fordi overvægt kan føre til metabolisk syndrom, som er forstadiet til diabetes 2. Og man kan se, at personer med metabolisk syndrom har lavere BDNF.
Det ses blandt andet også hos børn, at de har et lavere niveau af BDNF, og spørgsmålet er så, hvad der kommer først? Ægget eller hønen ?

 

Er det pga. den lavere forekomst af BDNF, at man får mindre lyst til at motionere, og derfor daler BDNF yderligere, og der bliver ikke dannet nok af regulerende/modulerende neurotransmittere, som gør os kede af det, dvaske og den nedadgående spiral er i gang ovenikøbet fra en ung alder ?

 

Eller er det hele begyndt, fordi man i din familie ikke synes, det er vigtigt at være fysisk i gang, der dannes mindre BDNF, og vi kommer aldrig videre, fordi vi ikke kan holde gange i vores “feel good”-hormoner? 8.

 

 

Nervebeskyttende effekt med Keen Mind

BDNF er et medlem af neurotrophin familien, som blev opdaget for mere end 30 år siden. Neurothrofinerne er en gruppe af proteiner, som spiller en vital rolle for udviklingen af hele centralnervesystemet helt fra fødslen. Neurophinerne sørger for overlevelse og vækst af nervecellerne, de sørger for en god transport af stoffer ind og ud af den enkelte nervecelle og har også betydning for, hvor plastisk hjernen er.

 

Forskellige studier har vist, at netop Bacopa mon. har en gunstig effekt på BDNF. Uden at skulle fare helt vild i alle molekylerne, der bliver påvirket af en god BDNF, kan man bl.a. se, hvordan det hjælper på angst, på langtidshukommelsen og i det hele taget være involveret i kommunikationen mellem de enkelte celler og har en vigtig betydning for udviklingen af en række neurologiske sygdomme hos voksne 9.

 

 

Kilder:

  1. Kilder: feetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21282661 samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21722657
  2. Kilde: sund-forskning.dkfeetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12088740
  3. Kilde: sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3487856/ samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25138265 
  4. Kilde:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24914461
    Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24712702

  5. Kilde:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24508265

  6. Kilde: sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15672635
    samt
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21721919 

  7. Kilde: Marianne Palm, lkafjalækfj df bogen jeg lige er ved at skrive samt adskillige pubmed referencer.
  8. Kilde: Marianne Palm, sund-forskning.dk og feetback.dk samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24524285
    Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22768299
    Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24548578 

  9. Kilde: bl.a feetback.dk og underbygget af publicerede artikler på pubmed.com

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: