Den lille alge med den store historie

Unicellular green algae chlorella spirulina with large cells single-cells with lipid droplets. Watercolor seamless horizontal border macro microorganism bacteria for cosmetics biological biotech design, biofuel production, bio under microscope

For omkring 20 år siden skrev jeg en artikel om virksomheden DEN GRØNNE PERLE. Dengang handlede historien om grundlæggeren, ingeniør Hans Henrik Hauberg, der i 1989 introducerede Chlorella-algen til danskerne efter at have stiftet bekendtskab med den i Asien.

Af Marianne Palm

Siden da er der sket meget – både i forskningen af denne lille encellede alge og i vores forståelse af dens biologiske egenskaber.

Men én ting er uændret: Hos DEN GRØNNE PERLE arbejder man stadig med den samme alge, den samme nysgerrighed – og en stor gruppe trofaste brugere.

Chlorella bliver ofte omtalt i forbindelse med tungmetaludrensning. I dag forskes der globalt i algens komplekse indhold af næringsstoffer og bioaktive forbindelser, og familien bag DEN GRØNNE PERLE følger fortsat udviklingen tæt.

Mikroalger er ikke nye. Det nye er vores forståelse af dem

Alger er blandt de ældste organismer på jorden. De har eksisteret i milliarder af år og var med til at skabe den iltrige atmosfære, som alt højere liv i dag er afhængigt af.

Det alene gør dem biologisk bemærkelsesværdige.

Men interessen for mikroalger – herunder Chlorella – er i dag drevet af nogle centrale elementer, nemlig dens ekstreme næringstæthed, robusthed og muligheden for at blive en af fremtidens bæredygtige ernæringskilder.

Det er en af de mest undersøgte mikroalger i verden, og der findes flere tusinde videnskabelige publikationer omkring algen, hvilket gør den til en af de mest undersøgte mikroalger.

Ferskvandsalgen har et naturligt højt indhold af:

  • Klorofyl
  • Proteiner og essentielle aminosyrer
  • Vitaminer og mineraler
  • Fibre
  • Naturligt forekommende polyaminer, herunder spermidin

Når man ser nærmere på Chlorellas biokemiske sammensætning, opdager man, at algen ikke kun er interessant på grund af sit indhold af klorofyl og næringsstoffer – men også fordi den indeholder en række biologiske forbindelser.

Cellevæggen – en vigtig detalje

Chlorella er en encellet alge med en meget robust cellevæg. I naturen beskytter den algen, men den kan samtidig gøre det vanskeligere for kroppen at udnytte næringsstofferne, hvis cellevæggen forbliver intakt.

Derfor er forarbejdningen af Chlorella-algen et vigtigt kvalitetsparameter. Mange producenter anvender i dag forskellige metoder til at bryde eller åbne cellevæggen for at gøre næringsstofferne mere tilgængelige.

Hos producenten bag DEN GRØNNE PERLE anvendes en patenteret proces til at åbne algens cellevæg, hvilket kan øge biotilgængeligheden af næringsstofferne markant, samtidig med at algens naturlige indholdsstoffer bevares. Dvs. at vi som mennesker bedre kan få glæde af næringsstofferne.

Producentens egne analyser viser, at optageligheden kan øges fra omkring 40 pct. til op mod 90 pct., hvilket illustrerer, hvor stor betydning forarbejdningen kan have for kvaliteten af et Chlorella-produkt.

Et nærmere kig – polyaminen spermidin

Som nævnt holder familien bag DEN GRØNNE PERLE konstant øje med udviklingen i forskningen omkring Chlorella, og i den forbindelse fortalte de omkring spermidinindholdet i algen.

I de senere år er spermidin blevet et hyppigt samtaleemne i forskningsmiljøer, ikke mindst fordi det indgår i studier af cellulær vedligeholdelse og såkaldt autofagi, en proces, hvor celler nedbryder og genbruger beskadigede komponenter. Netop disse mekanismer er blevet centrale i den voksende forskning inden for longevity – altså forståelsen af de biologiske processer, der er forbundet med sund aldring.

Spermidin er en naturligt forekommende polyamin, som findes i mange levende organismer – herunder planter, mikroalger og menneskets egne celler. Stoffet indgår i cellers normale biologiske processer og er bl.a. involveret i reguleringen af cellevækst, stabilisering af DNA og forskellige metaboliske funktioner.

Hvorfor vælger mange Chlorella som et dagligt tilskud?

I dag vælger mange Chlorella som en del af deres daglige rutine – ikke fordi det er en trend, men fordi det er en enkel måde at tilføre kroppen koncentreret plantebaseret ernæring.

I en moderne hverdag er vi ofte udsat for:

  • Forarbejdet kost
  • Lavere indtag af grønne fødevarer
  • Miljømæssige påvirkninger
  • Perioder med øget fysisk eller mental belastning

Chlorella bidrager med fibre og mikronæringsstoffer og indgår naturligt i kroppens egne reguleringsprocesser samt har en udrensende effekt af affaldsstoffer og tungmetaller.

For nogle handler det om fordøjelsesbalance.
For andre om vitalitet og generelt velbefindende.
For behandlere handler det om at arbejde med en råvare, der har været undersøgt i årtier, og som passer ind i en helhedsorienteret tilgang.

Selvom DEN GRØNNE PERLE er lille, har den meget at sige.