Det er ikke kalorierne – det er kvaliteten

Ultraforarbejdet mad: Når kroppen får for meget energi, for hurtigt

Studiet peger på, at moderne, ultraforarbejdede fødevarer skaber en biologisk situation, hvor kroppen:

• optager energi ekstremt effektivt
• bruger færre kalorier på fordøjelse
• får mindre næring til tarmbakterierne
• udsættes for tilsætningsstoffer, der påvirker tarmbarrieren og mikrobiotaen
• havner i et metabolisk feedback-loop, der fremmer vægtøgning

Det betyder, at to fødevarer med samme kaloriemængde kan have vidt forskellig virkning på vægt, inflammation, hormoner og energiomsætning. Det er ikke kalorierne, der er problemet, det er madens struktur.

Helsekostens rolle i den nye forståelse af mad

Helsekostprodukter forstået som naturlige, minimalt forarbejdede fødevarer og målrettede kosttilskud kan være en del af løsningen, fordi de påvirker de mekanismer, som ultraforarbejdet mad forstyrrer.

1) Intakte planteceller og fibre: mad til mikrobiotaen

Når vi spiser hele fødevarer, fx tørrede bær, frø og kerner eller fermenterede produkter, får tarmbakterierne igen noget at arbejde med. Det øger produktionen af kortkædede fedtsyrer, som:

• øger energiforbruget
• dæmper inflammation
• forbedrer insulinfølsomhed
• styrker tarmbarrieren

Det er præcis det modsatte af ultraforarbejdet mad.

Polyfenoler fra planter, som fx vindruekerner, gurkemeje, bær, kakao og krydderier, har veldokumenterede inflammationshæmmende virkninger. De bidrager til tarmfloraen og hele vores metabolisme.

De ændrer ikke kaloriemængden, men de ændrer, hvordan kroppen reagerer på kalorierne.

2) Præbiotika og probiotika: reparation af tarmens økosystem

Præbiotiske fibre og probiotiske bakterier kan:

• øge biodiversiteten i tarmens mikrobiota
• reducere endotoksinbelastning
• forbedre tarmbarrieren
• reducere niveauet af stille kronisk inflammation

Alt sammen en hjælp imod de mekanismer, som ifølge studiet medvirker til overvægt og fedme.

3) Mikronæringsstoffer som metaboliske kofaktorer

Mange mennesker mangler magnesium, Dvitamin, Bvitaminer eller omega3. Det er næringsstoffer, som er nødvendige for bl.a. vores mitokondriefunktion, hormonbalance, vores appetitregulering og vores glukoseoptagelse. Kroppen har brug for essentielle vitaminer og mineraler for at kunne fungere.

Tilskud kan ikke erstatte en sund kost, men de kan hjælpe med at forbedre kroppens evne til at omdanne den energi, vi indtager.

Helsekost danner bro mellem forskning og praksis

Studiet understreger, at fedmeepidemien ikke længere primært drives af “for mange kalorier”, men af et komplekst samspil mellem den måde, vores mad forarbejdes på, og den måde, vi optager føden på. Tarmens mikrobiota, inflammation og kroppens metaboliske tilpasninger til den mad, vi spiser, betyder, at løsningen ikke kun er at spise mindre, men at spise anderledes.

Helsekost er, som navnet siger, kost med høj næringsdensitet. Uanset om det er målrettede tilskud, eller det er naturlige fødevarer, der støtter tarmflora og stofskifte, så er formålet, at vi alle sammen har mulighed for at forbedre vores fysiologi og daglige livskvalitet.

Helsekost er ikke en erstatning for sund mad, men den kan understøtte kroppens naturlige biologi.

Fra kalorier til kvalitet

Kalorier er ikke ligegyldige, men de er heller ikke nok. Hvis vi vil bryde fedmens onde cirkel, må vi fokusere på flere forskellige faktorer:

• Madens struktur, hvordan er den forarbejdet?
• Tarmens økosystem, bidrager kosten til sunde tarmbakterier?
• Inflammation, tænder eller slukker vores mad for de gener, der skaber inflammation?
• Metabolisk fleksibilitet, kan vi forbrænde det, vi spiser?
• Næringsstoffernes biologiske funktion, får vi tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, omega-3, fibre og plantestoffer?

Helsekostprodukter bidrager med en central rolle i en forbedret kost, fordi de tilbyder noget, ultraforarbejdet mad ikke kan: biologisk kompatibilitet. Næringsstoffer kroppen genkender.

Det er tid til at gå fra kalorietælling til kvalitetsforståelse!