Fedtsyreparadokset i hjernen – når EPA overhaler DHA i mikroglia

669 Views

Af Marianne Palm, indsamlet og redigeret

Forskningen i hjernen og nervesystemets finmaskede opbygning bevæger sig i rekordfart – ikke mindst når det gælder forståelsen af, hvordan signalstoffer transporterer livsvigtige informationer, så vi kan navigere i et moderne, krævende samfund.

Alligevel føler mange mennesker sig hurtigt overvældede af virkeligheden omkring dem. Noget tyder på, at en del af forklaringen kan findes i vores kostvaner – især i den vestlige verden – hvor både børn, unge og voksne kæmper med at opretholde et sundt nervesystem. Når nervesystemet ikke fungerer optimalt, udfordres den centrale styring af stort set alle kroppens processer.

En af udfordringerne i forskningen er, at viden i dag er stærkt specialiseret. Det betyder, at eksperter ofte ser forskellige brikker af det store billede – og derfor ikke altid er enige i, hvordan “hjerneverdenen” egentlig hænger sammen.

Men her er én af de brikker, vi faktisk ved noget om. Og lad os begynde med det mest markante: Et utal af børn verden over har gennem tiden fået kapslerne, der tidligere hed eye-q, og som i dag kendes under navnet Equazen. Den erfaring kan ingen viske væk.

Så læn dig tilbage, og læs med – vi har gjort os umage for at formidle historien i et sprog, hvor alle kan være med.

Mikroglia – hjernens vagter og skraldemænd

I hjernen findes en særlig type immunceller, kaldet mikroglia. De fungerer som hjernens egne “vagter” og “skraldemænd” – altid på vagt mod infektioner, skader og ubalancer og samtidig ansvarlige for at rydde op i det neurale netværk.

Under hjernens udvikling har mikroglia en central rolle:

  • De former og finjusterer forbindelser mellem nerveceller ved at fjerne svage, umodne eller unødvendige synapser.
  • De hjælper med at holde balancen mellem opbygning og nedbrydning af neurale netværk.
  • Ved sygdom eller skade kan de enten beskytte hjernevævet eller – hvis de bliver overaktiveret – bidrage til betændelse og nedbrydning.

EPA og DHA – to omega-3-fedtsyrer med forskellige roller

Omega-3-fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre) er kendte for deres vigtige roller i hjernen.

  • DHA er traditionelt blevet fremhævet som den dominerende fedtsyre i hjernen, særligt i nervecellernes membraner, hvor den er vigtig for signalering og fleksibilitet.
  • EPA forbindes ofte med antiinflammatoriske effekter i kroppen og blodet, men har ikke fået samme opmærksomhed for hjernen.

Paradokset – mere EPA end DHA i mikroglia

Nye forskningsresultater viser noget overraskende: I mikroglia hos unge mus er EPA-indholdet højere end DHA-indholdet. Det strider imod den klassiske forståelse af, at DHA næsten altid dominerer i hjernens celler, men stemmer godt overens med den forskning, der har været i årtier på Equazen (tidligere eye-q).

Forskerne fandt, at:

  • Mikroglia havde en særlig fedtsyreprofil med højt indhold af EPA og store mængder af visse membranfosfolipider (PI/PS).
  • Når morens kost under graviditet og amning indeholdt ekstra omega-3-fedtsyrer, steg DHA-niveauet i mikroglia, hvilket vi ønsker for at danne nok hjerneceller i kombination med EPA.

Hvorfor er et højt niveau af EPA vigtigt?

EPA er ikke bare en byggesten i cellemembraner – det er også en forløber for bioaktive signalstoffer, kaldet oxylipiner, som har kraftige effekter på inflammation.

Et af de mest interessante stoffer, EPA kan danne, er resolvin E1 (RvE1). RvE1 hjælper kroppen med at slukke betændelsestilstande, efter de har gjort deres job.

I laboratorieforsøg har man set, at RvE1:

  • Hæmmer overaktivering af mikroglia.
  • Reducerer frigivelsen af proinflammatoriske signalstoffer (cytokiner).
  • Ændrer mikroglia fra en “angrebstilstand” til en mere “oprydningsorienteret” tilstand.
  • Dæmper mikroglia-aktivering efter nerveskader.

Det betyder, at et højt EPA-indhold i mikroglia kan fremme hjernens evne til at opløse inflammation – et nøglepunkt i både normal udvikling og i forebyggelse af neuroinflammation ved sygdom.

Læs mere om EPA’s rolle i cellemembranen på sidste side i artiklen.

EPA og DHA – forskellige styrker

  • DHA er central for struktur – den gør cellemembraner fleksible, optimerer synaptisk signalering og understøtter nervecellernes funktion.
  • EPA er central for dynamik – den kan hurtigt omsættes til signalmolekyler, der regulerer inflammation og immunrespons.

Paradokset ligger i, at mikroglia – som er hjernens immunceller – måske har mere brug for EPAs signalrolle end for DHAs strukturelle rolle. Det forklarer, hvorfor netop disse celler har et højere niveau af EPA end DHA.

Nedenfor ser du en tegning af mikroglia og hvordan de som nervesystemets skraldemænd forsøger at rydde op især tæt på synapserne altså overgangene mellem nervecellerne. 

 

Vi har mange artikler med eye-q/Equazen på vores hjemmeside

De banebrydende opdagelser om den positive støtte til børns læsefærdigheder, koncentrationsevne m.m. blev beskrevet i 2011, og i de samme år kom der fokus på børn med ADHD og børn med andre problematikker.


Fælles for de mange studier verden over var brugen af fedtsyrerne, og hvor man ofte så en signifikant forskel både hos børnene før brug af fedtsyrekapsler, men også med kontrolgrupper af børn fra samme institutioner og med samme problemstillinger, fx udadreagerende adfærd.

Læs fx en af de første artikler her, som gennemgår nogle af resultaterne.
https://sund-forskning.dk/artikler/indlaering-og-eye-q/

154 børn fra Sverige med indlæringsvanskeligheder taler sit tydelige sprog

I Sverige har et forskningsforsøg på 154 skolebørn vist, at de børn, der fik fiskeolie, forbedrede deres læseforståelse betydelig. Det britiske ”Durham Trial” studie fra Oxford Universitet konkluderede samtidig, at Equazen hjalp op mod 40 pct. af børn med indlærings- og motoriske vanskeligheder.

– Det er for tidligt at konkludere, at fiskeolie har en effekt på børns indlæring. Men det er tydeligt, at bestemte former for fiskeolie kan have en gavnlig effekt, og fordelen er, at fiskeolie ikke er skadeligt at tage regelmæssigt, forklarer Mats Johnson, Docent i barnpsykiatri ved Göteborgs Universitet.


Forskydninger i fedtsyreomsætningen kan være en af nøglerne til kronisk træthedssyndrom

Det viser det første studie, som er udført på hjernens kemiske balance. Studiet indikerer, at oxidationen af frie radikaler kan stoppes med tilskud af den EPA-rige kirunalolie, som findes i Equazen.

Blodet afspejler ikke altid hjernen

Et andet lag i fedtsyreparadokset er, at blodmålinger af omega-3 ikke nødvendigvis viser, hvad hjernen rent faktisk har til rådighed.

Transporten af EPA og DHA ind i hjernen sker gennem særlige mekanismer i blod-hjerne-barrieren, og hjernen prioriterer selv, hvilke fedtsyrer der optages og i hvilke celler.

  • Du kan have høje omega-3-niveauer i blodet, men lav tilførsel til bestemte hjerneceller, hvis transporten eller omsætningen ikke fungerer optimalt.
  • Derfor kan måling af blodets omega-3-status være misvisende, når det gælder hjernens reelle fedtsyreforsyning.

Betydning for udvikling og sygdom

Forskningen peger på, at mangel på omega-3-fedtsyrer under graviditet og amning kan ændre mikroglias funktion i babys hjerne:

  • Øget nedbrydning af synapser (overgangene mellem to nerveceller)
  • Ændret neuronmorfologi (sygdomme i nervesystemet)
  • Nedsat kognitiv funktion (sværere ved koncentration og indlæring)

EPAs rolle som antiinflammatorisk mediator, altså som regulator, kan være særlit vigtig for at holde mikroglia i en balanceret tilstand, så de beskærer synapser præcist i udviklingen – og ikke fjerner for meget eller for lidt.

Perspektiv

Dette fedtsyreparadoks udfordrer den traditionelle opfattelse af DHA som den ubestridte “hjerne-omega-3”. Det tyder på, at vi i fremtidens ernæringsstrategier må:

  1. Se på celletyper – ikke kun hele hjernen samlet.
  2. Kombinere EPA og DHA i en afbalanceret tilgang og tilpasset den funktion, der skal støttes.
  3. Overveje, at blodmålinger ikke fortæller hele historien om hjernens omega-3-status.

Konklusion:
Mikroglia ser ud til at have et særligt behov for EPAs signalgivende og antiinflammatoriske egenskaber – måske endda mere end for DHAs strukturelle funktion. Det kan være forklaringen på, hvorfor disse celler indeholder mere EPA end DHA. Denne indsigt giver os et klarere billede af, hvordan vi bør tænke fedtsyretilskud i relation til hjernens sundhed. Netop derfor har studier med brugere af eye-q/Equazen – fra spædbørn til børn og voksne – gang på gang vist markante resultater inden for koncentration, indlæring, adfærd og beslægtede områder.

Læs også den noget længere version af ovenstående artikel på www.sund-forskning.dk.

Udvalgte kilder:

  1. Bazinet RP, Layé S. Polyunsaturated fatty acids and their metabolites in brain function and disease. Nat Rev Neurosci. 2014;15(12):771-785.
  2. Innis SM. Dietary omega 3 fatty acids and the developing brain. Brain Res. 2008;1237:35-43.
  3. Rapoport SI. In vivo approaches to quantifying brain docosahexaenoic acid metabolism. J Mol Neurosci. 2013;51(2):454-461.
  4. Salter MW, Stevens B. Microglia emerge as central players in brain disease. Nat Med. 2017;23(9):1018-1027.
  5. Paolicelli RC et al. Synaptic pruning by microglia is necessary for normal brain development. Science. 2011;333(6048):1456-1458.
    8–12.     [Originale studier om RvE1’s effekter på mikroglia, som nævnt i din tekst]
  6. Nguyen LN et al. Mfsd2a is a transporter for the essential omega-3 fatty acid docosahexaenoic acid. Nature. 2014;509(7501):503-506.
    17–19. Lauritzen L et al. The essentiality of long chain n-3 fatty acids in relation to development and function of the brain and retina. Prog Lipid Res. 2001;40(1-2):1-94.

 

EPA er en vigtig støtte for DHA i opbygning og funktion af alle cellemembraner

Nedenstående er mest for behandlere og andre med faglig trang til at grave et spadestik dybere.
Det vigtigste budskab er, at når der har været tale om et såkaldt fedtsyreparadoks, er det måske ikke så paradoksalt alligevel, når forskere bag Equazen har peget på både EPAs og DHAs rolle i opbygning og funktioner af små og store hjerner.

DHA (docosahexaensyre) er den dominerende omega-3-fedtsyre i hjernens fosfolipider og udgør en strukturel “byggesten” i neuronernes membraner. Dens mange dobbeltbindinger gør membranen fleksibel og optimal for receptorer og ionkanaler.

EPA (eicosapentaensyre) inkorporeres i mindre grad i membranen, men fungerer dynamisk: Den kan udskiftes med arachidonsyre og dermed påvirke balancen af eikosanoider, resolviner og protectiner, som regulerer inflammation.

EPAs tilstedeværelse beskytter DHA mod oxidativ nedbrydning og sikrer et mere stabilt membranmiljø.

Sammen skaber DHA den strukturelle ramme, mens EPA modulerer membranens signaleringskapacitet og antiinflammatoriske tone.

Nyere forskning antyder, at EPA også kan bidrage til membranfluiditet og dermed indirekte styrke DHAs funktion.

Tilsammen udgør de et funktionelt partnerskab: DHA som arkitekten for strukturen, EPA som regulatoren af membranens biokemiske respons.

Den fulde referenceliste finder du i den lange version af artiklen på www.sund-forskning.dk.

Referenceliste

Von Schacky, C. (2021). Importance of EPA and DHA Blood Levels in Brain Structure and Function. Nutrients, 13(4):1074. DOI: 10.3390/nu13041074. Fuldtekst: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8066148/

Ovenfor ser du, at det ikke altid er så enkelt at opdele verdens fedtsyrer i fx omega 3 – og 6, for visse fedtsyrer derimellem optræder både som en omega 3 – og en omega 6 fedtsyrer. Her er det DPA, der er nævnt, men der findes mange flere. 
Som regel, når forskere omtaler DPA, klassificeres den som en omega 3 fedtsyre, men det kunne altså også være en omega 6. 
Hvorfor er det vigtigt for os som læsere af forskning? Måske vi har en berettiget tendens til at ville forenkle verden bare en lille smule, og holde fast i det, vi har lært de sidste årtier. 
Men det er vist på tide, at både behandlere og producenter åbner op for at tale om alt det, der ligger indimellem… Det handler om produktion, om forskning og om at spise de mest værdifulde fødevarer.