Optimering af sportspræstation handler ikke alene om træning og makronæringsstoffer, men i høj grad om kroppens evne til at optage og udnytte næringsstoffer. Her spiller fermenterede urter behandlet via plasmolyse en central rolle på flere biologiske niveauer: mikrobiom, enzymaktivitet, biotilgængelighed og immunregulering. Læs især om, hvordan du kan beskytte membranerne i dine iltproducerende mitokondrier, når du træner hårdt og længe.
Af Marianne Palm
Plasmolyse er oprindeligt et begreb fra plantefysiologi. Det beskriver, hvad der sker, når en plantecelle mister vand i et meget koncentreret (hypertonisk) miljø. Når vandet forlader cellen, trækker celleindholdet sig sammen og løsner sig fra cellevæggen.
I et produkt som Strath, der har 65 år på bagen, anvendes plasmolyse også om den proces, som et væld af europæiske planter gennemgår, det er fx kamille, citronmelisse og salvie blandt mange andre. Her hjælper både osmose og enzymer med at nedbryde cellevæggene, så plantecellerne “åbnes”. Det betyder, at de aktive stoffer i planten bliver frigivet og lettere kan optages.
Mikrobiomet – fundamentet for præstation
Tarmen er et centralt kontrolorgan for energiomsætning og restitution, selvom de fleste fokuserer mest på muskler. Mange urter indeholder bitterstoffer og præbiotiske fibre, som understøtter en sund mikrobiota. Når disse urter fermenteres via plasmolyse, frigives næringsstoffer og sekundære plantestoffer, der kan påvirke bakteriesammensætningen og øge produktionen af kortkædede fedtsyrer. Det forbedrer både tarmbarrieren og evnen til at omsætte næring til brugbare elementer for kroppen.
Plasmolyse – en særlig fermenteringsform
Enzymaktivitet og fordøjelse
Fermentering er en biologisk proces, hvor mikroorganismer producerer enzymer og metabolitter (Biotech Academy). Ved plasmolysebaseret fermentering af urter som fx lavendel og hyldeblomst dannes eller aktiveres enzymer, der understøtter fordøjelsen. Samtidig nedbrydes komplekse plantestrukturer, hvilket reducerer belastningen på kroppens egne enzymsystemer.
NB! For sportsudøvere betyder det hurtigere og mere effektiv næringsstofoptagelse.
Biotilgængelighed – fra potentiale til effekt
En væsentlig begrænsning ved mange urter er, at deres aktive stoffer er bundet i cellevægge eller komplekse molekyler. Plasmolyse bryder disse strukturer ned, så stoffer som polyfenoler, flavonoider og mineraler bliver mere optagelige.
Det betyder, at kroppen kan udnytte en større andel af næringsstofferne – en afgørende faktor for både præstation og restitution.
Bliv klog på dine indre membraner
Mitokondrierne er cellens energifabrikker, og deres funktion afhænger i høj grad af deres membraner. De har en dobbelt membran: En ydre, som er relativt gennemtrængelig, og en indre, som er meget specialiseret. Det er især den indre membran, der er vigtig, fordi det er her, energiproduktionen (ATP-dannelse) foregår. Membranen indeholder en række enzymer og proteiner, som styrer elektrontransportkæden. Samtidig er den rig på særlige fedtstoffer, der gør den følsom over for skader fra frie radikaler. Hvis membranen påvirkes negativt, kan det nedsætte cellens evne til at producere energi effektivt.
Ved hård træning øges kroppens produktion af frie radikaler, hvilket kan føre til oxidativt stress og inflammation. Her kan fermenterede urter være en støtte, fordi fermenteringsprocessen øger optageligheden af bl.a. antioxidanter. Disse stoffer kan hjælpe med at beskytte cellerne.
Beskyttelsen gælder både i det rum, der findes mellem cellerne, og inde i cellerne, hvor frie radikaler ellers kan skade strukturer som mitokondriernes membraner. Når mitokondrierne fungerer optimalt, kan de producere mere energi, og det giver kroppen bedre forudsætninger for både præstation og restitution. Samtidig bidrager de bioaktive stoffer fra frugt, grøntsager og urter til at beskytte cellerne og understøtte kroppens balance.
Strath kan du købe på nettet og i din lokale helsekostbutik, hvor du kan vælge mellem flydende tonics og tabletter. Tag det på daglig basis til optimal optagelighed af din mad, doseringen afhænger af, hvilken Strath du vælger. Let at anvende som et shot eller tabletter i sportstasken.

