Fermenteret rødkløver som et førstevalg i overgangsalderen

Vi har kigget de danske forskere over skulderen og forsøgt at koge den indviklede forskning ned til noget, de fleste kan fordøje. Og det er netop, hvad det handler om: Hvordan får vi skubbet mest muligt til reguleringen af hormonsystemet, gerne så naturligt som muligt, så vi slipper for de irriterende symptomer, før, under og efter overgangsalderen?

Af Marianne Palm

Normalt er rødkløver-isoflavoner (som formononetin, biochanin A) bundet til sukker – altså i en form kaldet glykosider. De er for tunge til bare at passere tarmvæggen, så det meste passerer ubemærket forbi, og derfor har det været svært eller umuligt at måle en virkning på østrogenniveauerne i blodet, hvis ikke man har hjulpet rødkløveren på vej.

Fermentering med mælkesyrebakterier fraspalter sukkeret, så stoffet bliver til aglykoner – små, letoptagelige enheder. Forskning, bl.a. i Danmark, viser, at det netop er det fænomen, der gør REGOMEO fra Herrens Mark effektivt i sin flydende form.

Det handler om mikrobiomet i vores tarme

I et dansk studie, “Combined bioavailable isoflavones and probiotics …”, viste man, at aglykonrig rødkløver, som er blevet fermenteret, både reducerer hedeture (målt objektivt med svedsensorer) og forbedrer østrogenmetabolisme, altså omsætningen af østrogenlignende stoffer til noget, udvalgte østrogenreceptorer kan genkende, og dermed siger ja tak til.
Fermenteringen hjælper således på optagelsen af isoflavoner og booster hele det hormonelle samspil.

Hormonbalancens nøgle hedder fermentering + isoflavonglykosider

Ud over Aarhus Universitet har også Cambridge Universitet kigget på isoflavonerne, der er blevet til isoflavonglykosider pga. fermenteringen i REGOMEO. Dermed er en meget højere optagelighed dokumenteret, hvor isoflavonerne kommer ind til de rette østrogenreceptorer.

Østrogenreceptorer sidder kun på udvalgte celler – ikke på alle kroppens celler.

Der findes to hovedtyper af østrogenreceptorer:

  1. ERα (østrogenreceptor alfa)
  2. ERβ (østrogenreceptor beta)

Begge er primært intracellulære receptorer (inde i cellens cytoplasma eller cellekerne), men der findes også membranbundne varianter (mER), som kan reagere meget hurtigt på østrogen via signalveje uden om genaktivering.

  • Reproduktionsorganer: Livmoder, æggestokke, brystvæv, prostata (hos mænd).
  • Knogler: Især osteoblaster og osteoklaster, altså opbyggende og nedbrydende knogleceller.
  • Hjerne: Områder for temperaturregulering, humør, hukommelse.
  • Hjerte-kar-system: Endothelceller, glat muskulatur i karvægge.
  • Lever: Regulerer bl.a. lipidmetabolisme, altså omsætningen af fedtstoffer.
  • Immunsystemet: Visse immunceller har østrogenreceptorer.
  • Hud: Fibroblaster og keratinocytter, opbygning af hudceller.

Celler uden østrogenreceptorer reagerer ikke direkte på østrogen, men de kan påvirkes indirekte via signalstoffer fra celler, der har receptorer.

Ekspertstemmer & konkrete effekter

  • Aarhus-studiet viser, at fermenteret rødkløver virker: færre hedeture, mindre knogletab, uden hormonmedicinens risici (au.dk).
  • Mikrobiomeffekt & aglykoner: Kombinationen af aglykonrig ekstrakt og fermentering giver dokumenteret bedre optagelse og hormonmetabolisme (PLOS).
  • Biotilgængelighed i blodet: Selv mindre isoflavoner (fx irilone) optræder i høje koncentrationer i plasma – de tåler tarmbakteriernes arbejde og bliver absorberet effektivt (Cambridge University Press & Assessment).

En nerve- og hormonstyrkende cocktail af sunde urter

Fermenteringsprocessen er nøglen – den forvandler planteøstrogener til noget, kroppen kan bruge.

I kombination med de nervestyrkende droger, citronmelisse, pebermynte og salvie, bliver kroppen ganske simpelt mere afbalanceret – og gladere.

Citronmelisse og pebermynte styrker især nervesystemet i tyndtarmen, hvilket giver mening i forhold til at støtte processen, der især sker i mikrofloraen i tyktarmen. Pebermynte har også den fordel, at planten indeholder bitterstoffer, som kan fremme leverens arbejde, hvilket er vigtigt for en god omsætning af østrogener, som netop sker i leveren.

faktaboks

Østrogenreceptorer sidder kun på udvalgte celler – ikke på alle kroppens celler.

Der findes to hovedtyper af østrogenreceptorer:

  1. ERα (østrogenreceptor alfa)
  2. ERβ (østrogenreceptor beta)

Begge er primært intracellulære receptorer (inde i cellens cytoplasma eller cellekerne), men der findes også membranbundne varianter (mER), som kan reagere meget hurtigt på østrogen via signalveje uden om genaktivering.

Hvor de typisk findes

  • Reproduktionsorganer: Livmoder, æggestokke, brystvæv, prostata (hos mænd).
  • Knogler: Især osteoblaster og osteoklaster.
  • Hjerne: Områder for temperaturregulering, humør, hukommelse.
  • Hjerte-kar-system: Endothelceller, glat muskulatur i karvægge.
  • Lever: Regulerer bl.a. lipidmetabolisme.
  • Immunsystemet: Visse immunceller har østrogenreceptorer.
  • Hud: Fibroblaster og keratinocytter

Celler uden østrogenreceptorer reagerer ikke direkte på østrogen, men de kan påvirkes indirekte via signalstoffer fra celler, der har receptorer.

Kilder:

Forskningen, især fra Aarhus Universitet:

The Menopause Study – Published PLOS One & Hindawi

PLOS One, 2017: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0176590

Hindawi, 2015: https://doi.org/10.1155/2015/689138

The Bone Study – Published The American Journal of Clinical Nutrition

AJCN, 2017: https://doi.org/10.3945/ajcn.117.153353

The Meta-analysis Published The American Journal of Clinical Nutrition

AJCN, 2017:  https://doi.org/10.3945/ajcn.116.151464

https://www.mdpi.com/2072-6643/15/19/4165?utm_source=chatgpt.com

Isoflavon-aglykoner binder sig nemmere til østrogenreceptorer
Cambridge University Press & Assessment

Isoflavoner er selektive og binder sig ikke til alle østrogenreceptorer:
MDPI, Frontiers