Kommer du fra Asien, især fra Indien, Sri Lanka eller omegn, spiser du sikkert håndfulde af gurkemejepulver morgen, middag og aften. De orangerøde jordstængler har været anvendt som et væsentligt krydderi i århundreder og indgår som regel i alle hverdagsretter som en del af den klassiske rice and curry. Og hvis du er asiat i Danmark, spiser du forhåbentlig stadig håndfulde af de mange fantastiske krydderier, for det er jo netop fra Asien, at inspiration og viden er hentet til Vesten, især når det gælder at anvende krydderier som et terapeutisk redskab.
Af Marianne Palm
Man ved, at gurkemeje er særligt inflammationshæmmende, og det gælder faktisk alle steder, hvor der optræder inflammationer: Det kan være i de lange tarme, i de trætte led og muskler, det kan sågar være i blodkarrene, hvor immunforsvaret har travlt med at rydde op på cellemembranerne, og hvor denne oprydning er en del af hele forsvaret mod bl.a. de frie radikaler, der på alle måder kan finde på at ødelægge den fine cellemembran, der er så vigtig for enhver celles velbefindende. Tarmene vender vi lige retur til senere i artiklen, for her er der et særligt forhold, der gør sig gældende.
Det asiatiske køkken krydret med vestlig viden
Vi har også europæiske inflammationshæmmende urter og krydderier, men når det gælder det asiatiske køkken, kan vi ikke komme udenom, at al forskning viser, at de asiatiske krydderier har en helt særlig evne til netop at hjælpe cellerne med at imødegå utilsigtede hændelser. Problemet er, at vi sjældent spiser nok af dem, og at de faktisk ikke er så letoptagelige, som man kunne ønske sig, når vi som bleghvide danskere nøjes med et lille drys i vores wokret frem for håndfulde af de farverige og til tider stærke ingredienser.
Derfor har forskere verden over forsøgt at få gurkemejens aktive indholdsstoffer, curcuminerne, til at blive mere letoptagelige, og en af metoderne er at pakke curcuminerne ind i små miceller, en teknik, der bl.a. er brugt i CurcuSym Boost fra Biosym.
Curcumin er nemlig et fedtopløseligt (lipofilt) stof og opløses derfor næsten ikke i fordøjelseskanalens vandige miljø. Samtidig nedbrydes og omdannes de aktive stoffer hurtigt i tarm og lever, før de når ud i blodbanen. Selv ved høje doser ses kun meget lave koncentrationer i blodet. Det betyder på den ene side, at store mængder af gurkemejepulver er sikkert at anvende, men at kroppen på den anden side ikke får tilstrækkelig adgang til de biologisk aktive stoffer, medmindre vi spiser asiatisk til alle tre hovedmåltider.
For at løse dette problem har forskere udviklet nye teknologier, som skal forbedre curcumins biotilgængelighed – og dermed også styre, hvor meget kroppen rent faktisk kan optage og anvende. En af de mest brugte metoder er micellering.
Miceller er til gunst for de orange rodstængler
Miceller er mikroskopiske kugleformede strukturer, hvor fedtopløselige stoffer kan “gemmes” i midten, mens ydersiden er vandopløselig. På den måde kan det aktive stof, curcumin, transporteres langt lettere gennem kroppens vandige miljø. Her anvendes en teknik med et for kroppen ufarligt stof, som har den særlige egenskab, at det kan binde fedt og vand sammen. Metoden kendes fra andre fødevarer og fx fra kosmetik. Stoffet med det mærkværdige navn, Tween-80, skaber stabile miceller og hermed en markant forbedret optagelse sammenlignet med almindeligt gurkemejepulver til gavn for de inflammationsbelastede celler.
Ud over curcuminernes evne til at hindre inflammationer i hud, blodkar, led og muskler har de aktive stoffer i dens nu mere vandige overflade en særlig evne til at støtte tarmvæggene mod forskellige problematikker.
Gurkemejeekstrakt til de problematiske tarme
Flere studier peger i en positiv retning, når det gælder fordøjelsen. Især ved tarmkatar, men også ved lidt sværere problematikker har man set en virkning af curcuminerne.
Studierne viser, især et studie med 206 voksne med langvarige mavegener uden kendt årsag (funktionel dyspepsi), som dagligt fik to gram curcumin, at de aktive stoffer kunne sammenlignes med den mest gængse medicin, omeprazol. Her så man, at gurkemejeekstraktet virkede omtrent lige så godt som omeprazol, og der blev ikke set alvorlige bivirkninger.
I et andet studie med kronisk tyktarmsbetændelse så man færre tilbagefald i gruppen, der fik to gram curcumin dagligt i seks måneder frem for kontrolgruppen, der kun fik en standard vedligeholdelsesbehandling.
(kilde: https://ebm.bmj.com/content/28/6/400)
Der skal flere studier til, og det er i øvrigt et svært område at sammenligne studier på tværs af forskningsinstitutioner, da udgangspunktet for studierne kan være meget forskellige. Der kan være store variationer i kvaliteten af rodstænglerne, også selvom man ved, at jo mere orange en rodstængel er, jo flere aktive stoffer indgår i forsøget. Der er dog et men, for som forsøgene ovenfor også antyder, er det med stor usikkerhed, hvor meget der optages af de aktive stoffer i blodet, medmindre man som i kosttilskud som fx CurcuSym Boost skaber produkter baseret på de hydrofile miceller.
Har du tarmudfordringer, så opsøg en ernæringsterapeut, biopat/naturopath ibm eller lignende terapeut, der kan hjælpe dig med at sammensætte både en kostplan og de rette kosttilskud, så du får den allerbedste støtteterapi.
