Sponsoreret
En blodprøve kan give information om en række målbare forhold i kroppen, og i dag findes der løsninger, hvor prøven tages hjemme og sendes videre til et laboratorium. Men hvad kan en hjemmeblodprøve måle, hvor meget kan man stole på resultatet, og hvornår bør egen læge inddrages? Her får du et overblik over muligheder og begrænsninger.
En blodprøve kan fortælle meget om, hvad der foregår i kroppen, og i dag behøver selve prøvetagningen ikke altid foregå hos lægen eller på et hospital. Med en hjemmeblodprøve kan man i nogle tilfælde tage prøven selv, typisk med et lille prik i fingeren, og sende den videre til analyse på et laboratorium.
Det kan gøre selvprøvetagning mere fleksibel og lettere at passe ind i hverdagen. Samtidig rejser det nogle oplagte spørgsmål: Hvilke værdier kan egentlig måles med en blodprøve hjemme? Er resultatet lige så pålideligt som ved en traditionel blodprøve? Og hvordan skal man forholde sig til et svar, der ligger uden for normalområdet?
Netop dette vil denne artikel dykke ned i.
Sådan foregår prøvetagningen
Mange hjemmeløsninger bruger et lille prik i en finger. Ved selvprøvetagning opsamles en mindre mængde kapillærblod efter instruktionerne i testkittet. Prøven kan eksempelvis samles i et lille rør eller som tørrede bloddråber på særligt prøvepapir, hvorefter den sendes til laboratoriet.
Hvis man eksempelvis anvender en hjemmeblodprøve fra Transtoyou, er princippet, at blodet indsamles hjemme og efterfølgende analyseres. Kvaliteten afhænger ikke kun af selve laboratorieanalysen, men også af hvordan prøven er taget, pakket, opbevaret og transporteret.
Det er derfor vigtigt at følge vejledningen nøje. Forkert prøvetagning, for lille prøvemængde eller uhensigtsmæssig håndtering kan påvirke prøvens kvalitet. Ved en blodprøve hjemme er brugeren med andre ord selv en vigtig del af det præanalytiske forløb. Generelt gælder det for hjemmetests, at korrekt prøvetagning og håndtering er afgørende for et brugbart resultat.
Kolesterol og blodets fedtstoffer
En hjemmeprøve kan blandt andet være rettet mod blodets fedtstoffer. En kolesterolanalyse kan afhængigt af testen omfatte total-kolesterol, HDL og andre lipidmål.
Resultaterne giver konkrete laboratorieværdier, men de bør ikke vurderes isoleret. I klinisk praksis ser lægen på kolesterol sammen med andre faktorer, eksempelvis alder, blodtryk og øvrige helbredsforhold, når den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom vurderes.
Et afvigende resultat betyder derfor ikke automatisk, at der er tale om sygdom. Omvendt kan et enkelt resultat inden for referenceområdet heller ikke bruges som et generelt bevis på, at alt er normalt. Hvis værdierne giver anledning til spørgsmål, bør de gennemgås med egen læge.
Blodsukker og HbA1c
Blodsukker kan måles på forskellige måder, og det er vigtigt at kende forskellen. En glukosemåling viser koncentrationen af glukose på det tidspunkt, hvor prøven tages. HbA1c afspejler derimod det gennemsnitlige blodsukkerniveau over cirka de seneste to til tre måneder.
HbA1c bruges blandt andet i forbindelse med udredning og opfølgning af diabetes. Resultatet kan dog påvirkes af forskellige biologiske forhold, og derfor skal det fortolkes sammen med den øvrige kliniske situation.
Ved selvprøvetagning bør man altid kontrollere, hvilken analyse der faktisk udføres. En glukosemåling og en HbA1c-måling beskriver forskellige ting og kan ikke uden videre erstatte hinanden.
Hvor pålidelige er resultaterne?
En hjemmeblodprøve kan give pålidelige resultater, hvis prøven bliver taget korrekt og analyseret på et kvalificeret laboratorium. Det afgørende er altså ikke kun, at prøven tages derhjemme, men hvordan hele processen foregår fra fingerprik til laboratoriesvar.
Ved selvprøvetagning er det vigtigt at følge instruktionerne nøje.
Hvis der eksempelvis kommer for lidt blod i prøven, hvis prøven bliver forurenet, eller hvis den ikke opbevares og sendes korrekt, kan det påvirke kvaliteten af resultatet. Derfor bør man altid være omhyggelig med selve prøvetagningen.
Det er også relevant at se på, hvilket laboratorium der står for analysen, og om det arbejder efter anerkendte kvalitetsstandarder.
Når prøven analyseres med validerede metoder på et akkrediteret laboratorium, giver det større sikkerhed for, at selve målingen er udført korrekt.
Man skal dog stadig huske, at ingen enkelt blodprøve kan stå alene og at et bestemt resultat ikke er ensbetydende med en diagnose.
Kroppens værdier kan variere, og et resultat kan i nogle tilfælde være påvirket af eksempelvis tidspunktet for prøvetagningen eller andre biologiske forhold. Derfor kan det være nødvendigt at gentage en blodprøve hjemme eller følge op med yderligere undersøgelser, hvis et resultat er uventet eller ligger uden for referenceområdet.
Derfor bør resultaterne altid drøftes med egen læge
Et laboratoriesvar kan give nyttig information, men det bør ikke stå alene.
Resultater fra en hjemmeblodprøve skal altid ses i sammenhæng med blandt andet symptomer, alder, tidligere prøver, øvrige helbredsoplysninger og den konkrete årsag til, at testen er taget.
Et tal, der ligger uden for et referenceområde, betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om sygdom, ligesom et resultat inden for normalområdet ikke kan udelukke alle helbredsproblemer. Egen læge kan hjælpe med at vurdere, om resultatet har klinisk betydning, om prøven bør gentages, eller om der er behov for supplerende undersøgelser.
Det er særligt vigtigt, hvis værdierne er tydeligt afvigende, hvis resultatet er uventet, eller hvis det ikke stemmer overens med, hvordan man har det. En blodprøve hjemme måler kun de specifikke markører, der er bestilt, og kan derfor ikke erstatte en samlet lægelig vurdering. Ved vedvarende eller nye symptomer bør man derfor kontakte egen læge, også selv om resultaterne fra selvprøvetagning ser normale ud.
Ved pludselige eller alvorlige symptomer bør man ikke afvente en hjemmetest, men søge relevant lægehjælp med det samme.
