Huller i tænderne kan skyldes mangel på særlige næringsstoffer

Tandproblemer som blødende tandkød, paradentose og løse tænder kan udover at være generende også resultere i dyre tandlægeregninger. Og råd om forebyggelse er ofte centreret omkring bedre tandbørstning samt reduceret indtag af søde sager. Men en ny undersøgelse peger på, at lavt stofskifte kan være den underliggende årsag, og her er løsningen i mange tilfælde et tilskud af essentielle næringsstoffer, som støtter skjoldbruskkirtlen.

Af Marianne Palm

Man skønner, at op mod 250.000 danskere lider af stofskifteproblemer, men kun cirka halvdelen får behandling for det. Kvinder er fem gange mere tilbøjelige til at blive ramt end mænd, og risikoen stiger markant med alderen. Lavt stofskifte kan medføre symptomer som træthed, vægtøgning, tør hud, depression, kuldskærhed og muskelsvaghed. Men også tandproblemer kan være afledt af stofskifteproblemer

Markant sammenhæng mellem tandproblemer og lavt stofskifte
I en undersøgelse fra 2024, offentliggjort i tidsskriftet Cureus, satte forskere sig for at forstå, hvordan skjoldbruskkirtelfunktionen påvirker mundhygiejne og livskvalitet relateret til mundsundhed (OHRQoL, eller Oral Health-Related Quality of Life). Forskerne sammenlignede 150 personer med stofskifteproblemer med 150 personer med normalt stofskifte, alle i alderen 18 til 60 år. De vurderede deltagernes generelle mundsundhed ved hjælp af et spørgeskema samt et tandeftersyn.

Resultaterne viste, at personer med stofskifteproblemer havde markant flere tandproblemer som karies, tandkødsblødning og paradentose sammenlignet med den raske gruppe. Undersøgelsen fandt også en stærk sammenhæng mellem tandproblemer og lavere livskvalitet, da løse tænder og blødende gummer selvsagt har stor indvirkning på den enkeltes dagligdag. Forskerne konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at personer med nedsat skjoldbruskkirtelfunktion bør være særligt opmærksomme på at opretholde en bedre mundsundhed.

Sagt med andre ord kan man i flere tilfælde få gjort noget ved den bagvedliggende årsag til tandproblemer, hvis stofskiftet får korrekt opmærksomhed.

Mangel på vitaminer og mineraler kan føre til stofskifteproblemer
Skjoldbruskkirtlen, som er en lille sommerfugleformet kirtel placeret foran på halsen, producerer stofskiftehormonerne T4 og T3. Denne proces kræver aminosyren tyrosin og mineralet jod som byggesten. Skjoldbruskkirtlen producerer primært det inaktive T4 hormon, som derefter omdannes til det aktive T3 gennem nogle enzymer, der er afhængige af mineralet selen. For at hormonerne kan optages i kroppens celler, er der brug for, at nogle zink-afhængige receptorer i cellemembranen er fuldt aktiveret. Mangel på et eller flere af disse næringsstoffer kan hæmme produktionen, aktiveringen eller udnyttelsen af hormonerne. Desuden har undersøgelser påvist, at personer med stofskifteproblemer ofte har mangel på B6, B12 og D-vitamin.

Dansk undersøgelse viser bedring i symptomer ved tilskud
En ny dansk undersøgelse fra 2025* ledet af studiekoordinator Anja Lehmann Rød (biopat og stofskiftespecialist) påviste, at øget indtag af essentielle næringsstoffer signifikant kunne reducere hyppigheden af symptomer som træthed, søvnbesvær og muskelsmerter.

En gruppe stofskifteklienter blev fulgt over otte uger, hvor de udover deres eksisterende behandling samt kostvejledning fik et dagligt tilskud af en multivitamin- og mineralkapsel (Porsano Hormon Balance) samt en højtdoseret D-vitaminkapsel (Porsano Vitamin D). Ved både starten og slutningen af undersøgelsen udfyldte deltagerne et spørgeskema omkring forekomsten af de forskellige symptomer. Efter interventionen så man en signifikant reduktion på næsten 50%. Det største fald så man på hævelser i ansigtet (ødemer), uregelmæssige hjerteslag, led- og muskelsmerter samt tristhed. Ingen af deltagerne oplevede nogen former for bivirkninger

Det særlige ved de anvendte præparater (Porsano Hormon Balance og Porsano Vitamin D) er, at de er udviklet til at tilføre lige præcis de næringsstoffer i optimal dosis og baseret på biotilgængelige kilder, som et stofskifte i balance har brug for. Præparaterne forhandles hos landets helsekostbutikker og bruges både til forebyggelse samt i forbindelse med behandling af stofskifteproblemer.

Kilder:

Katkam P, Puranik MP, Kr S. Association Between Oral Health Status and Oral Health-Related Quality of Life in Individuals With Thyroid Dysfunction: A Cross-Sectional Study. Cureus. 2024 Nov 27;16(11):e74595

https://medium.com/@kontakt_72615/pilot-study-nutraceutical-approach-improves-quality-of-life-in-individuals-with-thyroid-disorders-0b7527290b21