Hvad er forskellen på en helprotese og delprotese? Alt om valg, tilvænning og pleje

pexels-photo-12474261

Sponsoreret artikel

Når tænder mangler, kan en tandprotese være med til at give mere ro, tryghed og smilet tilbage i hverdagen, fordi både smil, tale og måltider igen kan føles mere naturlige. Her får du et enkelt overblik over forskellen på helprotese og delprotese, og du får samtidig gode råd til tilvænning, rengøring og vedligeholdelse.

Når man skal have en tandprotese, handler valget ikke kun om at erstatte manglende tænder, men også om at finde en løsning, der passer til munden, ansigtet og den måde, du bruger dine tænder på i hverdagen. En helprotese bruges, når alle tænder i overmunden, undermunden eller begge dele skal erstattes, mens en delprotese kan være relevant, når man stadig har nogle naturlige tænder tilbage. To ting, denne artikel sætter skarpt fokus på.

For hos Proteseeksperten fremstiller man helproteser og delproteser i høj kvalitet, hvor pasform, materialer og æstetik bliver tænkt sammen fra starten. Derfor kan du få en løsning hos Proteseeksperten, der både ser naturlig ud og fungerer godt i de situationer, hvor man gerne bare vil kunne tale, spise og smile uden at tænke for meget over det.

Hvad en helprotese er?

En helprotese er en aftagelig tandprotese, som erstatter alle tænder i enten overmunden, undermunden eller begge kæber. Den hviler typisk på gummen og formes, så den følger mundens naturlige konturer, hvilket hjælper med at give støtte til kinder og læber, samtidig med at man kan tygge og tale mere naturligt. 

Ifølge NHS kan tandproteser både hjælpe med at spise, tale og støtte ansigtets form, når naturlige tænder mangler, og netop derfor handler en protese ikke kun om tænder, men også om livskvalitet og daglige rutiner.

For mange føles det trygt, at en helprotese kan tages ud, rengøres grundigt og justeres efter behov, da munden kan ændre sig over tid. Med andre ord er en helprotese ikke bare en standardløsning, men faktisk en personlig løsning, som bør følge mundens udvikling.

Hvad en delprotese er

En delprotese bruges, når man stadig har nogle naturlige tænder tilbage, men mangler en eller flere tænder. Den kan fastgøres omkring de eksisterende tænder og udfylde de tomme pladser, så tandrækken bliver mere komplet, og du får bedre mulighed for at tygge på begge sider af munden. 

F.eks. kan en delprotese være relevant, hvis man mangler kindtænder, fortænder eller en kombination af flere tænder, men stadig har sunde tænder, der kan være med til at støtte protesen.

Derfor kan en delprotese være et naturligt valg for mange, fordi den arbejder sammen med de tænder, man allerede har, og den kan udformes, så den passer diskret ind i smilet. 

Når man så bruger delprotese, er det særligt vigtigt at passe godt på de tilbageværende tænder, da de har en vigtig rolle for både stabilitet og komfort.

Den første tid kræver tilvænning

Den første tid med en ny protese kan føles lidt anderledes, og det er helt normalt, at munden lige skal lære den nye form at kende. Man kan måske mærke protesen mere i starten, og talen kan også føles en smule uvant, fordi tungen pludselig arbejder omkring noget nyt. Heldigvis oplever mange, at det bliver lettere, når man bruger protesen regelmæssigt og giver sig selv tid til at øve sig i rolige omgivelser.

Spisning kræver også ofte lidt tålmodighed i begyndelsen, og derfor kan det være fornuftigt at starte med blødere mad, som er nem at tygge, før man mere gradvist vender tilbage til flere forskellige madvarer. 

Af og til kan det også hjælpe at skære maden i mindre stykker og tygge langsomt i begge sider af munden, da det faktisk giver en mere jævn belastning. 

Gode vaner gør rengøringen nemmere

Rengøring og hygiejne betyder rigtig, rigtig meget, når man bruger tandprotese, fordi både madrester og bakterier kan samle sig på protesen i løbet af dagen. Sundhed.dk beskriver bl.a. mundpleje som vigtig for at bevare en god mundhygiejne, stimulere spytproduktionen og forebygge problemer i mund og hals – også for dem med protese. Derfor giver det mening at gøre rengøringen til en fast rutine, ligesom man ville gøre med almindelig tandbørstning.

En aftagelig protese bør skylles efter måltider, så løse madrester fjernes, og den bør børstes dagligt med en blød børste og et egnet rengøringsmiddel. Almindelig tandpasta kan faktisk være for slibende for nogle proteser, og derfor kan mild sæbe eller produkter udviklet til proteser være et bedre valg, hvis din tandtekniker anbefaler det.

Munden skal også rengøres, selv når alle tænder er erstattet af en helprotese. Gummer, gane og tunge kan børstes forsigtigt med en blød tandbørste, og hvis man har delprotese, skal de naturlige tænder selvfølgelig børstes grundigt, så de fortsat kan være et stærkt fundament.

Vedligeholdelse forlænger levetiden

Levetiden på en tandprotese afhænger af flere ting, blandt andet materialer, mundens udvikling, rengøring, brug og regelmæssig kontrol. En protese i høj kvalitet kan holde i mange år, når den passes godt, men den bør stadig vurderes løbende, fordi gummer og kæbe kan ændre sig, og fordi pasformen har stor betydning for både komfort og funktion. Faglige retningslinjer fra Journal of Prosthodontics anbefaler, at personer med tandproteser får årlig kontrol hos en tandlæge eller anden relevant tandfaglig behandler, så pasform, funktion og mundens sundhed kan vurderes.

Hvis en protese begynder at føles løs, klikker ved tale eller giver trykpunkter, er det ofte et tegn på, at den skal justeres. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal have en helt ny protese, for nogle gange kan en tilpasning være nok til at give en bedre oplevelse igen.