Ikke en eneste af deltagerne i en dansk kostundersøgelse fulgte kostrådene, afslørede en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Dette indebærer, at folk kommer til at mangle en række livsvigtige næringsstoffer. Et af dem er selen, som har en nøglerolle i helbredet.
Af Bjørn Falck Madsen
Den nye rapport fra DTU Fødevarestyrelsen, ”Danskernes kostvaner 2021-2024”, afslører på bekymrende vis, at ikke en eneste af deltagerne i en stor kostundersøgelse fulgte kostrådene. Det fører selvsagt til en risiko for ikke at være dækket ind med en række vitaminer og mineraler. Et af de kritiske er selen, som spiller en vigtig rolle for helbredet, eftersom stoffet regulerer en række kritiske kropsfunktioner som immunforsvar, forplantning og stofskifte.
Rapporten giver et ”screenshot” af den daglige kost blandt et repræsentativt udsnit af danskerne i alderen fire til 80 år, og den efterlader dybe panderynker hos mange. For eksempel afslørede analysen blandt andet et alt for højt indtag af kød og et tilsvarende lavt indtag af frugt og grønt.
For meget sukker og for lidt fisk
Hvad rapporten også viste, var, at kun halvdelen af danske voksne spiser de anbefalede 350 gram fisk om ugen. Og der blev ligeledes konstateret en fordobling af indtaget af sukker og slik blandt unge i alderen 11-17 år. Det er en særlig kritisk alder, da kroppen i den fase af livet har brug for at få tilført alle de vitaminer, mineraler, livsvigtige fedtsyrer og andre næringsstoffer, som er så vigtige for vækst, udvikling og trivsel.
Og igen kommer det evigt tilbagevendende spørgsmål ind i billedet: Har befolkningen brug for at tage kosttilskud? Tja, går man ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside under sektionen om kosttilskud, står der følgende: ”DTU Fødevareinstituttet står for at undersøge danskernes kostvaner. Undersøgelserne viser, at de fleste af os får dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost”. Dette står imidlertid i skærende kontrast til den nye rapport, som jo netop viser, at ingen af de undersøgte deltagere fulgte kostrådene og af den grund ikke har kunnet få dækket deres behov for vitaminer og mineraler.
Det nytter, viser forskning
Der er forskellige holdninger blandt eksperterne. Nogle er af den klare overbevisning, at det i den grad nytter at tage tilskud af bestemte næringsstoffer, ikke bare blandt udsatte grupper, men hos befolkningen i almindelighed. Andre er mere tilbageholdende og fastholder, at en varieret kost er nok. Men hvis vi ser på et mineral som selen, er det ikke så svært at finde argumenter, der taler for at anvende tilskud. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger skal mænd have 90 mikrogram af stoffet hver dag, og kvinder skal have 75 mikrogram. Det er langt mere selen, end en dansk gennemsnitskost indeholder.
Da svenske forskere i en stor klinisk undersøgelse (KiSel-10) undersøgte selenstatus hos ældre, raske svenske mænd og kvinder, kunne de ud fra blodmålinger bedømme, at det daglige selenindtag via kosten lå et godt stykke under 50 mikrogram dagligt. Det viste sig da også, at de ældre deltagere, som i fire år tog 200 mikrogram selengær (SelenoPrecise) fik målbart bedre helbred og øget livskvalitet sammenlignet med placebogruppen. Foruden selenpræparatet tog de 200 milligram af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 (Bio-Quinone Q10).
Kilde:

