– og hvordan ser det egentlig ud i Skandinavien?
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide tager et dagligt jerntilskud på 40-50 mg fra graviditetsuge ti og resten af graviditeten. Det er en generel anbefaling, som skal sikre, at både mor og barn får nok jern – bl.a. til at danne røde blodlegemer.
Men hvordan ser nye studier ud i denne sammenhæng?
Af Marianne Palm
Der tages ikke højde for den enkelte kvindes jerndepoter – alle gravide anbefales jerntabletter fra uge ti, medmindre andet aftales med læge eller jordemoder. Fordelen ved denne tilgang er, at det forebygger jernmangel hos langt de fleste gravide. Ulempen er, at omkring 20 pct. sandsynligvis ikke har behov for ekstra jern – men alligevel får det. Der findes ikke aktuelle data, der viser, at denne gruppe får bivirkninger eller komplikationer, men det er værd at nævne, at gravide med uopdaget hæmokromatose kan opleve gener ved jerntilskud.
I Norge anbefales en mere individuel tilgang. Her får alle gravide målt deres jerndepoter (plasma-ferritin) i første trimester, og anbefalingen – herunder doseringen – tilpasses ud fra resultatet. Det koster mere, men giver et mere målrettet råd. Hvis ferritinværdien er over 70 µg/L, anbefales jerntilskud ikke. Læs mere her. Den norske model opdeler de gravide i tre grupper, så kvinder med lave jerndepoter kan begynde på et passende tilskud tidligere end dem med normale lagre.
De svenske myndigheder følger ikke en fast model med jerntilskud til alle fra en bestemt uge, men lægger i stedet vægt på individuel vurdering. Livsmedelsverket – den svenske fødevaremyndighed – oplyser, at mange gravide får brug for jern undervejs i graviditeten. Jordemoderen følger kvindens jernstatus og vurderer, om der er behov for tilskud. Se mere her. I praksis betyder det, at blodprocenten (hæmoglobin) måles jævnligt under graviditeten. Det er en fin model, men den har en svaghed: Ferritin måles ikke rutinemæssigt, som det gør i Norge. Uden ferritin kan man ikke diagnosticere jernmangel – og hæmoglobin alene afslører kun blodmangel.
På Island er tilgangen mere afslappet. Her lyder anbefalingen fra sundhedsmyndighederne, at det øgede jernbehov under graviditet ofte kan dækkes gennem kosten. Det er dog ikke korrekt. Jeg har spurgt Kristian Krogh, manden bag aminoJern i Danmark, og han siger: “I tilfælde af jernmangel eller små jerndepoter tidligt i graviditeten vil en mere jernholdig kost ikke kunne holde trit med det øgede behov. Det viser de mange videnskabelige undersøgelser, der er foretaget.”
Dosis og jernregnskab
Hvor meget jern man skal tage, er et vigtigt spørgsmål for mange gravide. Ingen ønsker at tage mere end nødvendigt – både af hensyn til kroppen og for at undgå bivirkninger som forstoppelse, der ofte ses ved høje doser. Derfor er det vigtigt at få styr på, hvor meget jern man reelt får – fra kosten, eventuelle multivitaminer og særskilte tilskud.
I Sundhedsstyrelsens publikation om svangreomsorg anbefales det, at gravide tager 40-50 mg jern dagligt fra uge ti. Jernet optages bedst, hvis det tages mellem måltiderne og gerne sammen med C-vitamin.
Publikationen fra 2022 lægger afstand til tidligere praksis, hvor jernindholdet i en multivitamintablet kunne tælles med i det samlede regnskab. Det anbefales nu ikke længere, da jernet i disse tabletter ofte bindes af andre mineraler og derfor ikke optages effektivt i kroppen.
I Norge er budskabet klart: Jern fra multivitaminer er ikke nok. Hvis blodprøver viser behov for tilskud, bør man tage et særskilt jerntilskud i den anbefalede dosis. Det fremgår af helsenorge.no.
I Sverige findes der ikke en direkte udtalelse om jern fra multivitaminer, men praksis peger i samme retning som i Norge. De anbefaler separat jerntilskud i faste doser – hvilket indikerer, at multivitaminets jernindhold ikke bør medregnes i det samlede indtag.
Hvordan sikrer jeg bedst mulig optagelse af jernet fra min kost?
Det kan måske overraske, men selvom vegetarer og veganere ofte indtager mere jern end kødspisere, har de alligevel oftere jernmangel. Årsagen er enkel: Jern fra planter (non-hæmjern) optages væsentligt dårligere end det jern, vi får fra animalske kilder (hæmjern). Jern fra kød optages ikke bare godt – det har også en ekstra gevinst. Kød indeholder nemlig en såkaldt kødfaktor, som gør det lettere for kroppen at optage jern fra grøntsager, når de spises sammen.
Men jernoptagelsen påvirkes ikke kun af, om man spiser kød eller planter. Den fremmes eller hæmmes også af andre ting i kosten:
Disse hæmmer optagelsen (hvis de indtages samtidig med jern):
- Kalcium
- Zink
- Magnesium
- Fytinsyre (findes bl.a. i fuldkorn)
- Polyfenoler (fra fx te, kaffe, kakao)
Disse fremmer optagelsen:
- C-vitamin (fx appelsin, peberfrugt, kiwi)
- Kød og fisk
- Fermenterede fødevarer (fx surdejsbrød, yoghurt)
- Organiske syrer (som findes i frugt og bær)
Med undtagelse af kød virker de fleste fremmere ved at forsure miljøet i maven og tarmen, hvilket gør det lettere for kroppen at optage jern – og samtidig mindsker det effekten af nogle hæmmere.
Derfor optages jern bedst på tom mave og uden konkurrerende stoffer. Det er netop derfor, jern i multivitaminer eller jern taget sammen med et måltid ofte optages dårligere.
