Forebyggelse af huller i tænderne (caries) har i mange år haft et klart fokus: tandbørstning med fluoridtandpasta – eventuelt suppleret med tandtråd eller børster til mellemrummene. Fluorid er veldokumenteret og har haft enorm betydning for tandsundheden. Alligevel er caries fortsat den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom i verden og rammer ifølge WHO omkring 2,5 milliarder mennesker.
I England er caries den hyppigste årsag til, at børn indlægges på hospitalet, og i Danmark havde 38 % af de 2,7 millioner voksne danskere, der sad i tandlægestolen i 2024, caries, som krævede behandling.
For nogle er tandbørsten ikke tilstrækkelig. Det gælder blandt andet børn og voksne med sygdomme som diabetes og ADHD – eller personer, der tager én af de mere end 1.500 lægemidler, som kan give mundtørhed og dermed svække spyttets beskyttende funktion. Det har rejst et centralt spørgsmål i forskningen:
Kan vi supplere den klassiske forebyggelse ved også at understøtte mundens biologiske balance?
Tænderne går i opløsning
I munden lever der naturligt mange forskellige bakterier. De fleste er harmløse, og nogle er endda gavnlige. Caries opstår ikke, fordi der findes bakterier i munden, men fordi balancen forskydes, så de bakterier der forårsager caries får overtaget.
Så snart vi har børstet tænder, sætter både ’gode’ og ’dårlige’ bakterier sig på tandoverfladen igen. Hvis de får lov til at sidde uforstyrret – for eksempel ved utilstrækkelig børstning – vil de bakterier, der er i stand til at lave huller i tænderne, gradvist dominere.
Når vi spiser sukker eller kulhydrater, omdanner visse bakterier dem til syre. Syren sænker pH i plakken – det hvide lag, der kan skrabes af med en negl. Spyttet vil i første omgang forsøge at neutralisere syren og skylle den væk.
Men når pH-værdien falder under cirka 5,5, kan spyttet ikke længere følge med. Tandemaljen begynder langsomt at opløses, og over tid kan der opstå et hul, som kræver behandling hos tandlægen.
Balance frem for bakteriejagt
I mange år har fokus været på at fjerne bakterier fra munden. I dag ved vi, at det hverken er realistisk eller ønskeligt. Det afgørende er ikke, om der er bakterier, men hvilke bakterier der dominerer – og hvilket miljø de lever i.
Et surt miljø favoriserer de bakterier, der er bedst til at producere syre og dermed forårsage caries, mens et mere neutralt miljø understøtter bakterier, som er mere gavnlige for mundens sundhed. Forebyggelse handler derfor i stigende grad om at støtte en sund balance i mundens miljø.
L-arginin – spyttets naturlige “syremodvægt”
L-arginin er en semi-essentiel aminosyre, som findes naturligt i spyt samt i en række fødevarer. Nogle af mundens bakterier kan bruge L-arginin til at danne stoffer, der neutraliserer syre fra de cariesfremkaldende bakterier.
Når syren neutraliseres, hæves pH-værdien i plakken. Det gavner væksten af de gode bakterier og hæmmer væksten af de dårlige. L-arginin virker dermed ikke ved at dræbe bakterier, men ved at skabe miljø som er mere favorabelt for de gode bakterier, og påvirker samtidig plakken, så den ikke bliver så klistret og skadelig.
Mælkesyrebakterier – små soldater
Mælkesyrebakterier er gavnlige, levende bakterier, som mange kender fra yoghurt og for balance i mave-tarm kanalen. I munden kan bestemte typer mælkesyrebakterier konkurrere med de cariesfremkaldende bakterier om blandt andet plads og næring.
Samtidig kan de producere stoffer, der gør det sværere for de skadelige bakterier at overleve. På den måde hjælper de med at holde de cariesfremkaldende bakterier i skak og forebygger, at der opstår en ubalance.
Første studie med en kombination af L-arginin og mælkesyrebakterier
Et klinisk studie blev gennemført blandt knap 350 danske børn i alderen 5–9 år fra Fredensborg, Hillerød, Helsingør og Rudersdal Kommuner.
Børnene blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe fik dagligt en sugetablet med L-arginin og mælkesyrebakterier (LGG® og L. CASEI 431®) i ét år, mens den anden gruppe fik en snydetablet (placebo).
Hverken forældre, børn, kommuner eller de tandfaglige undersøgere vidste, hvilken gruppe børnene tilhørte, før studiet var afsluttet. Denne type studie kaldes et dobbeltblindet forsøg. Dermed var studiedesignet den højeste standard inden for klinisk forskning.
Børnene fortsatte deres sædvanlige tandpleje med tandbørstning to gange dagligt med fluoridtandpasta og regelmæssige besøg i den kommunale tandpleje.
Børnenes mælketænder og 6-års-tænder (den første blivende kindtand) blev undersøgt ved studiets start og efter ét år. Der blev registreret både huller i tænderne og tandbehandlinger udført som følge af caries, eksempelvis fyldninger.
Hele 82 % færre huller og fyldninger på ét år
I alt gennemførte 288 børn studiet. Efter ét år havde børnene, der fik sugetabletten med L-arginin og mælkesyrebakterier, 82 % færre huller og tandbehandlinger i deres mælketænder sammenlignet med børnene i placebogruppen.
For at forstå dette resultat anvendes begrebet carieserfaring. Carieserfaring dækker over det samlede antal tandflader, der enten har et ubehandlet hul eller allerede er blevet behandlet, for eksempel med en fyldning. Med alderen vil carieserfaringen typisk stige – også hos voksne – og målet med forebyggelse er at gøre denne stigning så lille som muligt.
Et hul i tanden er ikke bare et hul
Når caries opgøres i forskning, tælles typisk kun de huller, som kræver behandling hos tandlægen – ikke de helt tidlige forandringer, som kun kan ses ved en tandfaglig undersøgelse.
I studiet havde børnene, der fik sugetabletten med L-arginin og mælkesyrebakterier, en gennemsnitlig stigning i carieserfaring på 0,09 tandflade over ét år, mens placebogruppen havde en stigning på 0,49 tandflade. Det svarer til, at cirka en halv tandflade pr. barn om året blev forebygget.
Denne effekt er på niveau med den forskel, man ser mellem tandpasta med og uden fluorid – og kommer oveni, at børnene allerede børstede tænder med fluoridtandpasta.
Fra forskning til marked
På baggrund af den danske forskning er sugetabletten CariGuard nu kommet på markedet. Produktet er identisk med den sugetablet, der blev anvendt i det kliniske studie. CariGuard er et danskudviklet produkt baseret på dansk forskning og produceres i Danmark.
Sugetabletten er GMO-fri, vegansk, laktosefri, glutenfri og halal-certificeret. Den kan anvendes af både børn fra 3 år og voksne som et dagligt supplement til tandbørstning og tages én gang dagligt. Produktet indeholder ikke fluorid og er derfor tænkt som et supplement – ikke en erstatning – til tandbørstning med fluoridtandpasta.
Produktet er så nyt, at det ikke findes i alle butikker endnu, så listen er ikke færdig endnu:
Egen webshop (www.cariguard.dental)
Apopro
Webapoteket
Matas (kommer online i løbet af januar)
Firtal – dvs. Helsebiksen, Jala helsekost, Well og Made4Men
Danske tandklinikker
