I naturen findes fosfor (P) som fosfat, og mineralet har afgørende betydning for cellernes DNA, energiomsætningen samt muskler, nervesystemet, knoglerne og tænderne.

Fosfat findes især i proteinholdige fødevarer, og mangler er sjældne. Uden fosfat vil vi falde døde om. Men de færreste er klar over, at for meget fosfat fra den moderne kost laver voldsomme forstyrrelser i mineralbalancen og en lang række metaboliske processer, som skader helbredet.

I fødevareindustrien bruges de forskellige fosfatforbindelser til at forbedre farven og som bindemidler, stabilisatorer og konserveringsmidler. Derfor findes der en del fosfat i en lang række drikke- og fødevarer. Herunder cola og andre sodavand, diverse energidrikke, smøreoste, pizzasmelteoste, slik, kager, morgenmadsprodukter, marineret kød, færdigretter, bacon, spegepølser og andet pålæg.

Fosfat i drikke- og fødevarer optages lynhurtigt

Vi optager omkring halvdelen af det organiske fosfat, der findes naturligt i råvarerne, men vi optager lynhurtigt 100 procent af de tilsatte fosfatforbindelser i diverse drikke- og fødevarer. Det betyder derfor, at mange, både børn og voksne, i det daglige optager to til tre gange mere fosfat, end kroppen kan håndtere. Det forårsager en række systematiske forstyrrelser, som især kan gå ud over kredsløbet, hjertet, nyrerne, hormonbalancen, knoglerne og tænderne, hvilket fremgår af følgende:

Kredsløbet

Fosfat og calcium samarbejder i opretholdelsen af blodets pH-balance, hvor fosfat er syredannende, og calcium er basedannende. Et forhøjet fosfatniveau udviser først en effekt i blodkarrene, hvor kroppen så er nødsaget til at udskille calcium fra knoglerne for at regulere pH-balancen. Men der er samtidig fare for, at blodkarrene indlejrer calcium. Tilstanden kan derfor øge risikoen for åreforkalkning, forhøjet blodtryk, hjerteanfald og slagtilfælde, længe før man ved, at der er noget galt i kroppen.

Nyrerne

Nyrerne er det primære organ, som regulerer kroppens fosfatniveau ved at udskille overskydende fosfat via urinen. Men på sigt belaster et fosfatoverskud nyrerne med øget risiko for nyresygdomme. Det gælder også, selvom der ikke foreligger et højt blodsukker, et højt blodtryk eller andre kendte risikofaktorer for nyresygdomme. Derfor anses for meget fosfat nu som en af de største og mest undervurderede faktorer, der stresser nyrerne. I denne forbindelse skulle cola, inklusive diætcola, være noget af det værste.

Hormonel ubalance

Når fosfatniveauet er højere, end nyrerne kan regulere, frigiver knoglerne hormonet FGF-23 (fibroblast growth factor23), der får nyrerne til at udskille mere fosfat. Men når FGF-23 er vedvarende forhøjet, er der fare for, at det venstre hjertekammer forstørres, dysfunktioner i kredsløbet og en forstyrret mineralbalance, hvilket kan hænge sammen med nyresygdomme, hjerte-kar-sygdomme og tidlig død.

Knogler og tænder

Selvom fosfat har betydning for opbygning af knogler og tænder, har for meget fosfat den modsatte virkning. Det skyldes, at et forhøjet fosfatindhold i blodet som nævnt får knoglerne til at udskille mere calcium for at genoprette pH-balancen. Misforholdet mellem fosfat og calcium kan derfor skade knogle- og tandsundheden.

Det er særlig problematisk med cola, sodavand og andre sukkerholdige energidrikke, som får blodsukkeret til at stige voldsomt. Under energiomsætningen behøver cellerne bl.a. calcium og magnesium, der ved mangler kan trækkes fra knoglerne.

Mange mennesker, der indtager for meget fosfat og for mange søde sager, har derfor en endnu større risiko for at udvikle svage knogler, knogleskørhed og dårlige tænder.