Lithiummangel og udvikling af Alzheimers sygdom

Senior woman, unhappy and thinking in home for loneliness, remember memory or past trauma. Thoughts, sad and elderly person with regret in lounge with depression, dementia and alzheimers in profile.

Alzheimers sygdom er en af de største årsager til demens. Udvikling af sygdommen er ret kompleks, og kosten har afgørende betydning. Man har dog ikke kendt til de tidligste molekylære forandringer. Men det tyder nu på, at mangel på spormineralet lithium i hjernen bidrager til udviklingen af sygdommen, og at tilskud kan indgå i forebyggelse og behandling af sygdommen. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nature. Til orientering har lithium også betydning for humøret, og der findes mest lithium i timian og visse andre fødeemner.

Af Pernille Lund, biopat/naturopath ibm

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, der rammes af Alzheimers sygdom, hvilket har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Alzheimers sygdom skyldes, at hjernefunktionen svigter mere og mere, fordi nervecellerne gradvist bliver ødelagt i flere områder. I hjernen har man fundet ophobninger af skadelige proteiner (β-amyloid og fosfor-tau), som fortrænger sunde celler. Dette fører til tab af hukommelse, orienteringsevne og andre færdigheder. Da insulinresistens i hjernen kan spille en rolle, kaldes Alzheimers sygdom også for diabetes type-3. Overordnet er Alzheimers sygdom præget af inflammation og oxidativ stress, hvor frie radikaler bidrager til skader på nervecellerne.

De første tegn på Alzheimers sygdom er som regel mild kognitiv svækkelse med gradvise forværringer, og mange dør efter otte til ti år pga. forskellige komplikationer. Derfor bør man i sagens natur gøre langt mere ud af forebyggelsen.

Det er almindelig kendt, at kost og gener kan spille en rolle. Man har dog ikke kendt så meget til de tidlige molekylære mekanismer og spormineralernes rolle for hjernens sundhed. Det nye studie havde derfor til formål at undersøge dette nærmere.

Lithium bidrager til at opretholde de kognitive færdigheder

Ved hjælp af en særlig analysemetode kaldet ICP-MS (inductively coupled plasma mass spectrometry) vurderede forskerne forekomsten af 27 spormineraler i blodet og hjernen hos individer med intakte kognitive færdigheder og hos individer med mild kognitiv svækkelse eller Alzheimers sygdom. 

Studiet afslørede i store træk, at hjernen selv regulerer det endogene lithium, og at spormineralet bidrager til at opretholde de kognitive færdigheder under aldringsprocesserne. Samtidig var lithium det eneste af de undersøgte spormineraler, som signifikant var reduceret i hjernen hos individer med mild kognitiv svækkelse. Lithiums biotilgængelighed forskellige steder i hjernen var yderligere reduceret hos patienter med Alzheimers sygdom grundet skader fra ophobning af de omtalte proteiner.

I forsøg på ældre mus undersøgte forskerne yderligere, hvilken rolle endogent lithium spiller for hjernen, og det gjorde de ved at fodre musene med en diæt, der manglede lithium.

Studiet afslørede, at en reduktion af lithium på omkring 50 pct. i hjernebarken øgede ophobningen af de skadelige proteiner. Ophobningen af de skadelige proteiner medførte desuden aktivering af proinflammatoriske mikrogliaceller og ødelæggelse af nerveceller grundet tab af synapser, aksoner og myelin. Som følge heraf blev musenes kognitive svækkelse gradvist forøget.

Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan lithiummangel påvirker flere molekylære mekanismer, som forårsager de skadelige effekter i hjernen.

Efterfølgende gav forskerne tilskud med lithium i form af lithium orotat til de mus, som manglede lithium. Det viste sig, at denne terapi ikke alene reducerede ophobningen af de skadelige proteiner i hjernen, men også reducerede de patologiske følgevirkninger, som fører til tab af hukommelse og Alzheimers sygdom hos ældre mus.

Studiet har således afsløret, at mangel på endogent lithium i hjernen og en forstyrrelse af lithiumafhængige molekylære processer kan være et tidligt tegn på udvikling af Alzheimers sygdom. Behandling med lithiumtilskud, som modvirker ophobning af de skadelige proteiner i hjernen, kan derfor være et nyt potentiale i forebyggelsen og behandling af Alzheimers sygdom.

I det daglige kan man også tilstræbe at få mere lithium via timian og andre kilder i den sunde kost.

Fakta om lithium
  • Lithium har betydning for hjernen og humøret.
  • Lithium findes især i timian, koriander, spidskommen, tomater, hvidløg, nødder, korn, quinoa, grøntsager, havsalt og tang.
  • Jordens indhold har betydning for afgrøders indhold.
  • Afgrøder og drikkevand i Danmark har et lavt indhold af lithium – fx i forhold til Østrig.
  • Lithium findes i håndkøb (ofte som lithium orotate) med mindre doser.
  • Selvom lithium endnu ikke betragtes som et livsvigtigt spormineral, anbefaler mange forskere et dagligt indtag på omkring 1.000 mikrogram fra kost eller tilskud. 
  • Lithium anvendes i ekstremt høje daglige doser (600-1.200 mg) som receptpligtigt lægemiddel (ofte lithiumcarbonat eller lithiumcitrat) til at forebygge bipolar lidelse.
  • Brug af receptpligtige lithiumlægemidler bør overvåges nøje grundet potentielle bivirkninger.

Referencer:

Liviu Aron et al. Lithium deficiency and the onset of Alzheimer´s disease. Nature. 2025

Benedette Cuffari. Top Lithium-Rich Foods and How They Support Health. News Medical Life Sciences.