– betydning for lever-, galde- og tarmfunktion
Kort og godt – hvornår giver det mening at gå ud om foråret og hente mælkebøtten ind i salatskålen, og hvornår får du måske mere glæde af et fermenteret produkt, hvor både rod og overjordiske dele indgår? Det ene udelukker ikke det andet …
Af Marianne Palm
Mælkebøtte (Taraxacum officinale) har været anvendt i europæisk phytoterapi som støtte til lever- og galdesystemet i århundreder. Planten indeholder bitterstoffer, inulin og andre bioaktive forbindelser, der kan stimulere galdeproduktion og galdeafløb. Galde spiller en central rolle i fedtnedbrydning, absorption af fedtopløselige næringsstoffer samt udskillelse af metaboliske affaldsstoffer via tarmen.
Nedsat galdefunktion kan påvirke fordøjelsen negativt og er associeret med symptomer som oppustethed, langsom tarmmotilitet og ufuldstændig tømning.
Fermentering af mælkebøtte, som anvendt i Herrens Marks produkter, medfører en nedbrydning af plantens cellevægge, hvilket kan øge biotilgængeligheden af de aktive plantestoffer. Under fermenteringsprocessen dannes organiske syrer, som kan have betydning for tarmens mikrobiota.
Tarm-lever-aksen
Sammenhængen mellem lever, galde og tarm omtales ofte som tarm–lever-aksen, hvor galdesyrer, mikroflora og tarmslimhinde indgår i et gensidigt regulerende samspil. Galdesyrer påvirker tarmens bevægelighed og sammensætningen af mikroorganismer, mens mikrofloraen har betydning for galdesyrernes recirkulation og metabolisme.
En fermenteret mælkebøtte kan således have en indirekte effekt på tarmfunktionen gennem støtte af galdesystemet og påvirkning af mikrofloraen.
I REGOPUR får du en 3-i-en-støtte til leveren, støtte til galdeflow og støtte til tarmens mikrobiom.
Bliv klogere på fermentering på www.herrens-mark.dk.
Mælkebøttesalat – støtte til galde og tarmperistaltik
Ingredienser (1-2 portioner):
En håndfuld unge mælkebøtteblade, lidt rucola eller frisé, ½ fennikel fint snittet, ½ æble i tynde skiver og 1 spsk. let ristede græskarkerner.
Dressing:
1 spsk. koldpresset olivenolie, 1 tsk. hørfrø- eller valnøddeolie, 1-2 tsk. æblecidereddike eller citronsaft, ½ tsk. dijonsennep, lidt havsalt samt evt. ingefær og kommen. Pisk let – dressingen skal være syrlig, men mild.
Spis salaten før hovedmåltidet eller som let frokost. Tyg grundigt for optimal effekt af bitterstofferne. Undgå store mængder råt grønt senere på dagen ved langsom peristaltik.
