– kan vi støtte nervesystemet indefra?
Af Marianne Palm
2025 har ligesom de foregående år budt på lovende forskning i forebyggelse af Alzheimers og andre demenssygdomme. Medicin er ved at blive udviklet, og måske går der kun få år, før vi mere end nogensinde kan sænke sygdommenes udvikling. Det gælder på det medicinske område, men meget peger på, at vores tarmflora spiller en mere central rolle, end vi tidligere har troet – ikke kun for fordøjelsen, men også for nervesystemet og hjernen.
En af de bakterier, der vækker særlig interesse, er Bacillus subtilis PXN21, en jord- og tarmbakterie, der trives i tyndtarmen og binder sig til slimhinden, hvor den både støtter næringsoptag og en sund biofilm.
Denne biofilm fungerer som en beskyttende belægning – næsten som Vita Wrap – der styrker tarmbarrieren og hjælper kroppen med at optage næringsstoffer. En funktion, der især gavner småtspisende, ældre, stressramte og personer i eller efter sygdomsforløb.
Fra tarm til hjerne – den biologiske forbindelse
Forskning viser, at Bacillus subtilis PXN21 kan påvirke hjernen gennem flere mekanismer. Den bidrager til dannelsen af dopamin, et signalstof, der er essentielt for motorik, indlæring og fokus. Endnu mere opsigtsvækkende er dens mulige rolle i forhold til neurodegenerative sygdomme.
Ved Parkinsons sygdom klumper proteinet alfa-synuclein sig sammen til skadelige aggregater – de såkaldte Lewy bodies. Forsøg, bl.a. på orme, viser, at Bacillus subtilis PXN21 både kan forebygge misfoldning af alfa-synuclein og opløse allerede dannede proteinklumper. Det gør bakterien interessant som et muligt supplement i forståelsen af sygdommens udvikling.
Misfoldning – når proteiner tager den forkerte form
Proteiner skal foldes korrekt for at fungere. Hvis foldningen svigter, kan de danne giftige aggregater, som stresser og skader nerveceller. Alfa-synuclein er særligt sårbart for misfoldning og er påvirket af genetik, oxidativt stress, miljøgifte og cellens mangelfulde reparationssystemer. Derfor er nye strategier rettet mod at hæmme eller fjerne disse misfoldede proteiner et centralt forskningsfelt.
Blåbær og vindruer – naturens hjælp til hjernen
Bio-Kult Mind indeholder også ekstrakter af blåbær og vindruer, som er rige på polyfenoler – især anthocyaniner og resveratrol. Disse plantestoffer:
- beskytter hjerneceller mod oxidativt stress
- forbedrer blodgennemstrømningen i hjernen
- fremmer signalering i hippocampus (centrum for hukommelse og indlæring)
- understøtter dannelsen af nye forbindelser mellem nerveceller
Studier viser, at regelmæssigt indtag af blåbær og vindrueekstrakter kan forbedre kognitive funktioner som arbejdshukommelse, fokus og reaktionstid. Kombineret med Bacillus subtilis PXN21 kan de give et bredere løft til både tarm og hjerne. Spis i øvrigt endelig løs af alle farverige bær og grøntsager, og en smoothie, hvor næringstætheden kan være høj, er en mulig løsning, især for mennesker med lidt appetit.
Et kig fremad
Fremtidens behandling af neurodegenerative sygdomme kommer sandsynligvis til at være multimodal:
EPA og DHA til fedtsyreforsyning, gurkemeje med høj biotilgængelighed, motion, kulde-varme-terapi, mindfulness, nervus-vagus-øvelser og probiotika, der påvirker tarm-hjerne-aksen.
Bacillus subtilis PXN21 er et lovende bud på en naturlig støtte – ikke som mirakelmiddel, men som en vigtig brik i forståelsen af, hvordan vores mikrobiom kan være med til at beskytte hjernen gennem hele livet.
Du finder blåbær- og vindrueekstrakt i Bio-Kult Mind sammen med den helt særlige Bacillus subtilis PXN21.
Kilder:
Kilder vedr. Bacillus subtilis PXN 21 samt misfoldede proteiner
https://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/velkendt-proteins-dobbeltrolle-kaster-lys-over-mekanismerne-bag-parkinsons-sygdom?
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://parkinson.dk/wp-content/uploads/2021/06/E-avis-FINAL-Nyt-om-Parkinsonforskning-nr-5.-Juni-2021-Hjerneugen-Parkinsons-sygdom.pdf?
https://www.academia.edu/69346771/Probiotic_Bacillus_subtilis_Protects_against_%CE%B1_Synuclein_Aggregation_in_C_elegans?utm_source=chatgpt.comhttps://neurosciencenews.com/parkinsons-gut-bacteria-15479
