Hoftesmerter er almindelige, især med alderen. Men ”slidgigt” bliver let en samlebetegnelse for smerter, stivhed og dårligere gangfunktion, selv om hofteproblemer kan skyldes meget andet.
Hvis man pludselig ikke længere kan gå samme distance, får tunge eller trætte ben, smerter i lysken, mister bevægelighed eller oplever, at musklerne hurtigt ”syrer til”, kan det derfor være værd at undersøge selve hoftens anatomi nærmere.
Af Marianne Palm
Slidgigt er almindeligt – men forklarer ikke alt
Slidgigt, artrose, er den hyppigste lidelse i hofteleddet. Brusken ændres, ledspalten bliver smallere, og knoglen omkring leddet kan reagere med fortykkelse, cyster og knogleudbygninger.
Typiske symptomer er smerter i lysken eller låret, stivhed, besvær med trapper og problemer med at tage strømper eller sko på.
Men graden af slid på et røntgenbillede og graden af smerter passer langtfra altid sammen.
Man kan have tydelig slidgigt uden voldsomme gener – og betydelige hofteproblemer uden imponerende artrose på røntgen.
Når problemet er hoftens konstruktion
Hofteleddet er et kugleled, hvor lårbenshovedet bevæger sig i hofteskålen, acetabulum. Små forskelle i knoglernes form og placering kan ændre bevægelsen i leddet markant.
Et af disse anatomiske fænomener er coxa profunda, hvor hofteskålen fremstår særlig dyb.
Coxa profunda kan ses på et korrekt udført røntgenbillede af bækkenet, men fundet bliver ikke nødvendigvis fremhævet i en almindelig røntgenbeskrivelse. Desuden er hoften tredimensionel, mens røntgenbilledet er todimensionalt.
Derfor kan CT eller MR nogle gange give information, som et almindeligt røntgenbillede ikke giver.
CT er særlig velegnet til at vise knoglernes tredimensionelle form, hofteskålens orientering og forholdet mellem lårbenshoved, lårbenshals og acetabulum.
MR kan samtidig vise brusk, ledlæbe – labrum – knoglemarv, muskler, sener og andre bløddele.
Det interessante er derfor ikke alene spørgsmålet: ”Har jeg coxa profunda?”
Det relevante spørgsmål er snarere: Hvordan er min hofte faktisk bygget, og hvad sker der mekanisk, når jeg går og bevæger den?
Femoroacetabulær impingement – når knoglerne støder uhensigtsmæssigt sammen
Ved femoroacetabulær impingement, FAI, opstår der unormal kontakt mellem lårbenet og kanten af hofteskålen.
Ved såkaldt cam-morfologi er overgangen mellem lårbenshoved og lårbenshals ikke helt rund.
Ved pincer-morfologi ses for stor eller uhensigtsmæssigt placeret dækning fra hofteskålen.
Nogle mennesker har begge dele.
Over tid kan den mekaniske belastning påvirke labrum og brusken og give smerter, stivhed, klik eller kraftig begrænsning af bevægelsen.
Coxa profunda og pincer-problematik er ikke det samme. Netop derfor kan en mere detaljeret vurdering af hoftens geometri være vigtig hos mennesker med markante symptomer.
Man kan også have problemer med hofteskålens retning
Det er ikke kun dybden af hofteskålen, der betyder noget.
Acetabulum kan være drejet eller orienteret anderledes end normalt. Også lårbenet kan have ændret rotation – såkaldt femoral anteversion eller retroversion.
Disse forskelle kan ændre bevægemønstret og give situationer, hvor hoften mekanisk kommer i konflikt under bevægelse.
Det ses langt bedre ved en målrettet vurdering af hofteanatomien end ved blot at konstatere, om der er ”slid” eller ej.
Labrum – hofteleddets oversete læbe
Rundt langs kanten af hofteskålen ligger en ring af bruskagtigt væv kaldet labrum.
Labrum hjælper med at stabilisere hofteleddet og skabe en tæt forbindelse mellem lårbenshoved og hofteskål.
Det kan blive beskadiget ved bl.a. impingement, dysplasi og degenerative forandringer.
Symptomer kan være dybe smerter i lysken, klik, aflåsning eller en følelse af, at noget ”sidder forkert” inde i hoften.
Labrum vurderes bedst med MR og i visse tilfælde MR-artrografi.
Dysplasi – det modsatte problem
Ved hoftedysplasi er hofteskålen for rund eller dækker lårbenshovedet utilstrækkeligt.
Det giver en anden mekanisk belastning end ved en dyb hofteskål, men resultatet kan også blive smerter, labrumskader og senere artrose.
Mild dysplasi kan eksistere i mange år, før symptomerne bliver markante.
Sener og muskler omkring hoften
Ikke alle hoftesmerter kommer fra selve hofteleddet.
Smerter på ydersiden af hoften skyldes ofte forandringer i glutealsenerne omkring det store knoglefremspring på lårbenet. Tilstanden bliver stadig ofte omtalt som ”slimsækbetændelse”, selv om senerne hos mange spiller en større rolle.
Også hoftebøjere, adduktorer og andre muskler kan give smerter omkring hofte og lyske.
Når man hurtigt bliver træt af at gå
Hvis man som ældre oplever, at man tidligere kunne gå flere kilometer og nu kun kan gå få hundrede meter, bør forklaringen ikke automatisk være alder.
Årsagen kan ligge i selve hofteleddet, men også i ryggen, nerverne, musklerne eller blodforsyningen til benene.
Netop derfor er beskrivelsen ”mine ben syrer til” vigtig.
Er der en mekanisk begrænsning i hofteleddet? Ændres gangmønstret, så musklerne konstant arbejder uhensigtsmæssigt? Er der påvirkning fra lænderyggen? Eller er blodforsyningen til benene nedsat?
Det kræver forskellige undersøgelser.
Røntgen, MR og CT kan noget forskelligt
Det er derfor misvisende at tænke på billeddiagnostik som en slags ”scanning”.
Røntgen viser især knogler, ledspalte, artrose og en række anatomiske vinkler og former.
CT viser knogleanatomien langt mere detaljeret og kan rekonstruere hofteleddet tredimensionelt.
MR viser både knogler og de strukturer, som røntgen ikke kan vise ordentligt – bl.a. labrum, brusk, knoglemarv, muskler og sener.
Ved komplekse hoftesymptomer kan undersøgelserne derfor supplere hinanden.
Og hvis hoften virkelig er ødelagt?
Ved fremskreden artrose kan en kunstig hofte være en særdeles effektiv behandling.
Men ikke alle hofteoperationer er hofteproteser.
Hos udvalgte patienter anvendes hofteartroskopi, hvor man via små instrumenter bl.a. kan behandle visse labrumskader og nogle former for impingement.
Andre anatomiske deformiteter kan kræve egentlige knoglekorrigerende operationer.
Hvilken behandling der er relevant, afhænger helt af, hvilken struktur der skaber problemet.
Se på hoften – ikke kun fødselsdatoen
Det væsentligste budskab er måske ganske enkelt dette:
Når et menneske mister evnen til at gå, bevæge sig frit eller bruge sine ben som tidligere, bør vi være mere nysgerrige end blot at konstatere, at personen er blevet ældre.
Hofter er ikke ens.
Nogle er dybe. Nogle er flade. Nogle er roterede. Nogle har impingement. Nogle har labrumskader. Nogle har slidgigt – og mange har en kombination.
Jo mere præcist man forstår anatomien og mekanikken, desto større mulighed er der for også at forstå, hvorfor netop denne hofte gør ondt og ikke længere fungerer som før.
Træning, behandling – og den rigtige madras
Ved slidgigt i hoften findes der målrettede træningsprogrammer, som bør afprøves, før en operation bliver aktuel. Men øvelserne skal helst passe til den enkelte. En fysioterapeut med særlig interesse for hofter kan undersøge bevægelighed, muskelstyrke og gangfunktion og sammensætte et program, der gradvist øger styrke og bevægelighed uden unødigt at provokere smerterne. Nogle har også glæde af en osteopatisk vurdering, især når lænd, bækken og hofte påvirker hinanden.
Natten må heller ikke glemmes. En øm hofte og en stiv lænd kan gøre det svært at finde en sovestilling og føre til mange opvågninger. Her kan det være værd at opsøge en seriøs madrasspecialist frem for blot at købe den hårdeste eller dyreste madras. Kroppen skal støttes, så hofte, bækken og ryg får mulighed for at slappe af. Både den rette træning, mere daglig bevægelse og bedre støtte om natten kan hos nogle gøre en mærkbar forskel for smerter, søvn og bevægelighed.
En af mulighederne er at få en madrasspecialist fra carelax-danmark.dk til at kigge på din rygsøjle med en scanner, herunder lændehvirvlerne samt hofteområdet, for at se dine individuelle belastningspunkter i ryggen og derefter skabe en zone-madras, der tager hensyn til dine problemstillinger. Scanningen foregår uden på tøjet og kan ikke sammenlignes med de øvrige scanninger, som lægen kan henvise dig til, men de giver et fingerpeg om, hvordan du bedst kan understøtte din krop, når du sover. Rygtjekket er gratis, og du kan læse mere på deres hjemmeside.
