Naturlig og mulig støtte til luftbårne allergier
Du skal stadig have dine antihistaminer med dig i lommen, og har du alvorligere problemer, skal du selvfølgelig lytte til lægens råd, især hvis det gælder astma, KOL m.m. Men findes der en naturlig støtteterapi, som enten er anvendt lidt mere traditionelt blandt fx biopater og akupunktører? Det har vi kigget nærmere på, og det meste er underbygget af gode kilder fra nær og fjern, men også de gode gamle erfaringer overbragt mellem behandlere og klienter.
Af Marianne Palm
Allergier opstår, når immunsystemet reagerer på ellers ufarlige stoffer i omgivelserne, såsom pollen fra græs og træer, hø, husstøv og skimmelsvamp. Disse stoffer kaldes allergener, og for mange mennesker tolker immunsystemet dem som en trussel. Det fører til en kæde af immunreaktioner, hvor antistoffer (IgE) binder sig til immunceller som mastceller og basofiler – hvorefter der udløses kemiske signalstoffer, primært histamin. (Harvard Health)
Hvad er histamin?
Histamin er et signalstof, der normalt indgår i kroppens immunforsvar og kommunikation mellem celler. Ved infektioner eller skader hjælper histamin med at øge blodgennemstrømning og tiltrække immunceller til udsatte område. Det er også en del af reguleringen af mavesyre, søvn-vågen-cyklus og nervefunktioner. (Wikipedia)
Når kroppen udsættes for et allergen hos en person med allergi, frigiver mastceller histamin, som binder sig til receptorer i næsens slimhinder, øjne og luftveje. Det medfører de kendte symptomer på allergi: nysen, kløe, løbende eller tilstoppet næse, røde og vandige øjne, hoste og i værste fald vejrtrækningsbesvær ved astma. (Pro Medicin)
Histamins funktion som naturligt forsvar
Histamin er ikke “forkert” i sig selv – det er en vigtig del af kroppens forsvar. Ved reelle farer som infektioner hjælper det med at mobilisere immunsystemets celler og beskytte væv. Problemet opstår, når kroppen fejlvurderer harmløse partikler som pollen eller støv som farlige, og histamin reagerer overdrevent. (Harvard Health)
Hvorfor kan det blive for meget?
Ved gentagen udsættelse for et allergen bliver immunsystemet ved med at aktivere mastceller, og histamin frigives igen og igen. Det kan føre til kroniske symptomer gennem pollensæsonen eller i hjem med meget støv og husstøvmider. I nogle tilfælde kan dette også give mild inflammation og træthed. (allergycenter.com)
Antihistaminer – funktion og bivirkninger til dig, der gerne vil vide mere …
Antihistaminer er lægemidler, der virker ved at blokere histaminets binding til H₁-receptorer i vævet, hvilket hindrer histamin i at udløse de typiske allergisymptomer som kløe, nysen, løbende næse og øjenirritation. H₁-antihistaminer spænder fra ”første generation”, som let krydser blod-hjerne-barrieren og derfor ofte giver sederende (sløvende) bivirkninger, til nyere ”anden generation”, som binder mere selektivt til perifere H₁-receptorer og i mindre grad forårsager døsighed. Dog kan nogle personer opleve bivirkninger som døsighed eller mundtørhed ved visse præparater, og derfor bør valg af type og dosis tilpasses individuelt. (Pro Medicin)
Forebyggelse og støtteterapi
Ud over medicinsk behandling kan allergihåndtering hjælpe:
- Reducér eksponering for pollen og støv (luk vinduer i pollensæsonen, brug pollenfilter i bil/hjem/støvsuger).
- Brug næseskyl med saltvand for at fjerne allergener fysisk.
- Nogle oplever lindring med probiotika, omega-3, quercetin og vitamin C, som kan støtte immunbalance og reducere inflammatoriske signaler (men effekten varierer, og dokumentationen er moderat), derfor kigger vi på erfaringer med akupunktur, B5 og andre metoder fra den traditionelle komplementære verden.
- Allergivaccination (immunterapi) kan træne immunsystemet til at tolerere allergener og mindske symptomer over tid – især effektivt ved pollen og husstøvmideallergi. (Wikipedia)
Allergi, empiri og ærlighed – hvad vi lærte før evidensen
Allergier over for luftbårne stoffer som pollen fra græs og træer, hø, husstøv og skimmelsvamp er ikke et nyt fænomen. I 1970’erne og 1980’erne arbejdede mange behandlere med disse problematikker, længe før begrebet “evidensbaseret behandling” fik sin nuværende betydning. Tilgangen var i høj grad empirisk og byggede på gentagne kliniske erfaringer frem for standardiserede protokoller.
I denne periode anvendte behandlere ofte kombinationer af næringsstoffer som vitamin C og pantothensyre (vitamin B5) sammen med reduktion af kendte stressorer og en målrettet indsats for at minimere eksponering for allergener. Der fandtes ingen fast formel for allergikere, hvilket dels skyldtes store individuelle forskelle, dels manglen på systematisk dataindsamling og digitale værktøjer. Vi havde ikke computere dengang. Behandlingen blev derfor justeret fra person til person og over tid.
Vitamin C havde – og har fortsat – en biologisk plausibel rolle i forhold til histamin og oxidativt stress, og enkelte studier understøtter en mulig symptomlindrende effekt. For vitamin B5 findes der derimod ikke dokumentation efter moderne evidenskriterier, selvom det historisk blev anvendt med oplevede resultater. Disse erfaringer blev sjældent rapporteret i videnskabelige tidsskrifter og blev derfor ikke en del af den senere evidensopbygning.
Det er vigtigt at skelne mellem evidens og empiri. Manglen på evidens er ikke nødvendigvis det samme som manglende effekt, men betyder, at resultaterne ikke er undersøgt og dokumenteret systematisk. Dengang så man ofte, at forbedringer opstod i samspil mellem flere faktorer: mindre allergenbelastning, lavere stressniveau, bedre restitution og støtte til kroppens generelle næringsstatus.
I dag kan disse erfaringer ses som et supplement til moderne allergibehandling – ikke som erstatning.
En ærlig tilgang anerkender både begrænsningerne i den gamle praksis og den værdi, der ligger i kliniske observationer, når de anvendes med omtanke og faglig ydmyghed.
Det er værd at afprøve …
Virker vores gamle erfaringer? Det er billigt og måske værd at forsøge sig med, og er det svært at gøre alene, er der penge at spare ved at opsøge en biopat/naturopath ibm/urteterapeut eller en ernæringsterapeut, som kan guide dig i både traditionelle metoder og mere kliniske og nye behandlingsmuligheder. Alle kan fare vild, hvis man skal være sin egen behandler.
- Alle B-vitaminer bør indtages i en pæn dosis.
- Prøv i en periode midt i allergisæsonen at supplere med 400-600 mg B5. Det er især DFI på dk-pharma.dk, der har en høj dosis og derfor nemt at håndtere. Måske er det virkningen på metabolisme og omdannelsen af D-vitamin, der gør en forskel, det ved vi ikke.
- Tag samtidig tre gram C-vitamin.
- Husk at du stadig skal holde dig væk fra allergener.
- Suppler gerne med klassisk akupunktur eller øreakupunktur (fx auricoloterapi)
Mange fik også glæde af at “sniffe” Spenglersan G, et homøopatisk middel. Heller ikke her er der studier, der underbygger anvendelsen, men æblet faldt altså til jorden, før Newton opdagede tyngdeloven …
Hold orden i både fordøjelse og luftveje; ifølge kineserne hænger de to organsystemer tæt sammen. Problemer i fordøjelsen (tyktarm) skaber problemer i luftvejene og vice versa.
Kilder:
- Antihistaminer virker ved at blokere histamin-1-receptorer og bruges til allergiske symptomer som høfeber og nældefeber. (Wikipedia)
- Første generation antihistaminer penetrerer lettere blod-hjerne-barrieren og kan give sedation, mens anden generation typisk har færre centralnervøse bivirkninger. (Pro Medicin)
- Oralt antihistamin kan i høje doser stadig virke sløvende, også med ”non-sedating” præparater hos følsomme patienter. (Min Medicin)
