Nitrat i vores drikkevand

Hvor stor er risikoen for kræft pga. nitrat i drikkevandet?

Når landmænd spreder nitratholdig gylle eller kunstgødning på markerne tæt på drikkevandsboringer, kan det ende som kræftfremkaldende nitrit i postevandet.

Et nyt dansk studie anslår, at tre procent af de tilfælde af tarmkræft, der årligt konstateres i Danmark, skyldes nitrat. Studiet viser, at drikkevandet hos hver femte dansker indeholder mere end fire milligram nitrat pr. liter. Ved dette niveau fandt forskerne en stigning i risikoen for tarmkræft på omkring 11 procent. Det lyder måske af meget, men det er en relativ risiko – altså i forhold til den risiko, der allerede findes.

Den ”oprindelige” risiko for tarmkræft er omkring fem procent. En stigning på 11 procent øger risikoen til 5,55 procent. Dvs. at i stedet for at 50 ud af 1.000 personer udvikler tarmkræft, vil det være 56 ud af 1.000. Så den absolutte risiko stiger med seks ekstra tilfælde pr. 1.000 personer.

Hvordan kan man forebygge tarmkræft?

Der er andre forhold, som øger risikoen for tarmkræft mere end nitrat i drikkevandet – nemlig kost, vægt, motion og rygning. Så hvor det kan være svært at påvirke nitratindholdet i vandet fra hanen, kan man i højere grad selv nedsætte risikoen ved at bevæge sig mere, spise sundere, undgå overvægt og lade være med at ryge.

TIP: Den gode nyhed

Der kommer formentlig snart en grænseværdi på omkring 6 mg/l (nuværende er 50 mg/l) for nitrat i drikkevand. Og den er faktisk god – ud fra den nuværende viden.

Skal man droppe rødt kød for at undgå nitrat?

Det er en udbredt misforståelse, at rødt kød er en væsentlig kilde til nitrat og derfor bør undgås. Uforarbejdet rødt kød indeholder ikke relevante mængder nitrat. Der kan derimod være nitrat eller nitrit i forarbejdede kødprodukter, men i Danmark er disse tilsætningsstoffer forbudt i økologiske fødevarer.

Rødt kød indeholder hæmjern, som kan fremme dannelsen af N-nitrosoforbindelser i tarmen – stoffer, der i høje mængder kan være kræftfremkaldende, især sammen med nitrit.

Nitrat findes faktisk i langt større mængder i grøntsager, især bladgrønt og rødbeder. Men grøntsager indeholder samtidig stoffer, der hæmmer dannelsen af N-nitrosoforbindelser. En vigtig pointe er derfor, at nitrat i drikkevand ”kommer alene” uden de beskyttende plantestoffer.

TIP: Vidste du …

at det er voldsomt dyrt at rense vandet for nitrat i rensningsanlæggene? I Aalborg Kommune koster det 645 millioner kroner over ti år for at få nitratkoncentrationen ned på 15 mg/l og samtidig bevare mineralerne i vandet.

Kan – og skal – man selv rense sit drikkevand for nitrat?

WHO påpeger, at det ikke er ideelt at drikke vand fra fx revers osmose-anlæg i private hjem. Dels fordi de fleste vigtige mineraler er fjernet, og dels fordi der kan være vækst af uhensigtsmæssige bakterier i den type små anlæg og dermed i vandet.

Du kan med fordel – af andre grunde – rense dit drikkevand med stænger af aktivt kul. Det fjerner dog ikke nitrat.

Den langsigtede løsning er at bremse spredningen af nitrat og stoppe drikkevandsboringer ved områder, hvor nitratindholdet er for højt.

TIP: Se om der er nitrat i dit drikkevand

Indholdet af nitrat i drikkevandet kan variere meget inden for få kilometers afstand. Du finder den seneste måling i dit lokalområde her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-de-seneste-nitratmaalinger-i-dit-drikkevand

Kontakt dit lokale vandværk, hvis du vil være sikker, især hvis du bor i et udsat område, dvs. landzone – særligt (men ikke kun) i Nordjylland.

Er flaskevand et bedre valg?

I hver ottende drikkevandsboring er der målt nitratniveauer over 6 mg/l. Ifølge det nye studie begynder risikoen at stige over 9 mg/l. Bor man et sted med så høje værdier, kan man overveje flaskevand – især til gravide og små børn.

Flaskevand er dog miljøbelastende og ikke nødvendigvis sundere. Postevand indeholder mindre mængder mikroplast end flaskevand. Indholdet af fluorid i flaskevand varierer meget. Denice indeholder 0,06 mg/l og Aqua d’Or 0,12 mg/l, mens fx Ramlösa ligger helt oppe på 2,53 mg/l. De fleste kommuner har drikkevand med under 0,29 mg/l. Bor man eksempelvis i Aalborg, kan man derfor få mindre fluorid fra Denice og Aqua d’Or end fra vandet i hanen.