Nu kan du bremse Parkinsons — et forskningshold fra Seattle i USA viser hvordan

Depressed disabled retired elderly 50s grandfather hold in hands walking stick sit alone on couch looking lonely and unhappy, health problems, physically handicapped person, movement disorder concept
Parkinsons sygdom beskrives ofte som uhelbredelig og en sygdom, der desværre løbende forværres.
Nu viser et forskningshold fra Seattle, at du med en målrettet kostplan kan bremse den negative udvikling og dermed øge årene med god livskvalitet!

Af Mogens Weinreich. En oversættelse af Dr. Laurie Mischleys (naturopathic doctor med speciale i Parkinsons) forskningsresultater.

Forskningsleder Dr. Laurie Mischley, ND, Ph.d., MPH, fra Seattle har dedikeret sin karriere til denne store opgave. Hun er en anerkendt forsker med flere videnskabelige publikationer bag sig. Dr. Mischley har i tidligere artikler også påvist at motion, kosttilskud og gode sociale relationer alle spiller en væsentlig rolle.
I denne artikel er fokus på kost.

Gennem årene er der udgivet adskillige artikler internationalt med kostanbefalinger til Parkinsons-patienter (PD), som går ud på, at de bør fokusere på bestemte fødevarer.

Det meste er dog velmente råd uden solid dokumentation, idet man mangler tilstrækkelige data.

Allerede i 2017 fik Dr. Mischley idéen til at anvende et online spørgeskema. Over 1700 PD-patienter deltog, og det gav et langt dybere indblik i PD-patienters livskvalitet i relation til deres daglige indtagelse af fødevarer, kosttilskud m.m. Nu havde man rådighed over et solidt datagrundlag.

For at kunne analysere disse data var det nødvendigt med et mere præcist måleredskab for livskvalitet.
Dr. Mischley udviklede derfor en helt ny skala kaldet PRO-PD, som måler både status og udvikling for 35 Parkinsons-symptomer.
PRO-PD er i dag frit tilgængelig for alle og findes som app til både iPhone og Android. Skalaen har opnået stigende international anerkendelse og er endda blevet valideret af Journal of Movement Disorders.

Resultaterne fra patienternes PRO-PD besvarelser er tankevækkende:

Hvis en PD-patient scorer under 1000 point, indikerer det en patient med en god til fremragende livskvalitet. Det er et af Dr. Mischleys centrale mål at finde måder til at bremse sygdommens udvikling så effektivt, at patienterne kan forblive under 1000 point gennem hele livet – og dermed bevare en god livskvalitet, selv med en PD-diagnose.

Patienter med mere end 1500 points oplever derimod en dårlig livskvalitet.
Bemærk de store individuelle forskelle mellem patienterne.
Grafikken viser patienter, der mere end 20 år efter deres diagnose, stadig oplever en god livskvalitet.
Grafikken fortæller også om patienter, der efter blot få år har fået det rigtigt dårligt.

Det rejser 2 vigtige spørgsmål:
Hvad kan vi lære af patienters livstil, der har god til fremragende livskvalitet?
Hvordan undgår vi at gøre det samme, som patienter med dårlig livskvalitet?

Med andre ord:

Kan man bremse PD ved at give kroppen de rette fødevarer?


Dette er præcist, hvad Dr. Mischley søgte svar på.
Og svaret blev et overbevisende JA!

I juli 2025 udgav det anerkendte magasin Nutrients hendes nye videnskabelige artikel (se fodnote).
Denne artikel omhandler et nyt studie, hvor mere end 2200 patienter deltog. Studiet åbner i den grad op for væsentlig ny viden.
På denne baggrund designede Dr. Mischley en kostplan med 21 konkrete diæt-anbefalinger kaldet PRO-21 diæten.

To andre velkendte diætplaner, MIND og Middelhavsdiæten, er allerede anerkendte for deres beskyttende effekt af helbredet, men de er relativt generelle. PRO-21 diæten er udviklet specifikt til PD-patienter og dækker derfor vigtige områder, som ikke er med i de 2 andre diæter.

Studiet viser, at man kan opnå flere års livsforlængelse med høj kvalitet. Patienter, der følger PRO-21 diæten rimelig konsekvent, kan opnå flere gode år sammenlignet med patienter, der kun sporadisk benytter anbefalingerne.

Specifikt viser studiet, at patienter, der primært lever af mælkeprodukter og kød, undgår frugt og grøntsager og spiser raffinerede brødprodukter, med stor sandsynlighed vil opleve en markant forværring af sygdommen inden for få år.

De fleste deltagere i studiet lå i gruppen med 7-9 point, hvilket betegnes som tilfredsstillende i de 2 andre diæter. I PD-sammenhæng er det imidlertid langt fra tilstrækkeligt. Her bør man helst opnå 10-14 point.
Det viser sig, at hvert point tæller, og de virkelig gode resultater opnås, hvis man scorer 15 points eller mere. Med andre ord den bedste gruppe.

For at forstå, hvor vigtigt det er at score så mange point som muligt, har Dr. Mischley sammenlignet grupperne.
Med 6-9 point har man en estimeret forventning på omkring 10 gode år, dvs. inden man når grænsen for god livskvalitet med 1000 point.
Men med en diæt med 10-14 point er forventningen omkring 14 år. Og med +15 er det omkring 18 år!

Med andre ord er det er muligt at lægge en anselig årrække til sin livskvalitet, hvis man opnår mere end 15 point i PRO-21 diætplanen.


Her er PRO-21 diætplanen:

Diætplanen har fælles områder med de 2 andre diæter MIND og Middelhavsdiæten, og fødemidler som nødder, olivenolie, grøntsager og fisk m.m. går igen.

Økologiske fødevarer er et vigtigt valg, alene af den grund, at de ikke er sprøjtet med pesticider.
Pesticider betragtes som giftstoffer, en trussel, der absolut må undgås – særligt for PD-patienter.
Når man tilbereder sin egen mad fra bunden, undgår man forarbejdede færdigretter, som ofte er industrielle produkter med svingende kvalitet.
Det har vist sig, at krydderier indeholder mange gode og sunde bidrag til en ernæringsrig kost.

I dr. Mischleys undersøgelse dukker der et vigtigt område op, som man bør undgå at spise overhovedet.
Det er hele gruppen af mælkeprodukter fra mælk, ost, fløde, yoghurt, is og smør.
Det samme gælder raffineret brød lavet af hvidt mel, uden skal og kim fra kornet, som viser sig at have en særdeles negativ effekt.

PRO-21 diætplanen er banebrydende


For mange betyder det en omfattende ændring af kostvaner:

  • Intet kød fra landdyr
  • Ingen mælkeprodukter
  • Overvejende vegansk kost


Gevinsten er tydelig: Flere gode år med acceptabel livskvalitet.
Fra at Parkinsons er en sygdom med en løbende forværring, er der med PRO-21 et reelt håb.

PRO-21 diæten ser ud til at bremse Parkinsons, noget ingen medicinsk behandling hidtil har præsteret.


Prøv at udfylde skemaet ’PRO-21 Diæt’ og se hvor du kan samle point.
Du skal gerne opnå mere end 10 point, og endnu bedre over 15 point. Husk hvert point tæller.

En meget vigtig ting er:

Områder, der påvirker livskvaliteten mest som træthed, søvn, humør og fordøjelse udvikles markant langsommere, når man har høj efterlevelse af PRO-21.

Se sunde og nærende fødevarer som en investering i din egen livskvalitet. Ikke som erstatning for medicinsk behandling, men som et aktivt supplement.

Nogle af de vigtigste værktøjer, til at påvirke din livskvalitet positivt, findes allerede i dit køkken.

 

Originalartiklen:

”Beyond MIND and Mediterranean Diets: Designing a Diet to optimize Parkinson´s disease Outcomes”.

Nutrients, July 2025

Laurie K. Mischley and Magdalena Murawska