Vi har i mange år hørt myndighederne fortælle os, at hvis vi bare spiser en sund og varieret kost som angivet i De officielle Kostråd, så har vi ikke brug for tilskud med vitaminer og mineraler.
Udsagnet er nærmest blevet et mantra til skræk og advarsel for alle de mennesker, som gerne vil tage ansvar for eget liv og helbred og nærmest har måttet indtage en multivitamin i smug.
Af Anne Dall, cand.scient.
Nu er vi heldigvis i den situation, at dygtige forskere på DTU endnu engang har lavet en stor befolkningsundersøgelse: DANSDA.
DANSDAundersøgelsen er Danmarks største og mest detaljerede kortlægning af kost og fysisk aktivitet, og den giver et aktuelt, forskningsbaseret billede af, hvordan børn og voksne spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvor meget vi bevæger os. Og den er et vigtigt værktøj som grundlag for kostråd, sundhedspolitik og forebyggende indsatser i Danmark.
3.824 danskere deltog i undersøgelsen, og resultaterne er skræmmende.
Danskernes kostvaner afviger i vid udstrækning fortsat fra De officielle Kostråd. Indtaget af flere fødevaregrupper ligger under de anbefalede niveauer. Dette gælder særligt fisk, grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter, mens indtaget af kød – herunder ”rødt” og forarbejdet kød – generelt ligger over de anbefalede mængder, og indtaget af kylling er steget markant.
Det lave indtag af bælgfrugter er særligt bemærkelsesværdigt, da mere end halvdelen af befolkningen slet ikke indtager bælgfrugter. Til gengæld stiger indtaget af sukker og fastfood. Med andre ord: Den sunde kost, som anbefales i De officielle Kostråd, er ikke den, befolkningen spiser.
Og så er vi jo tilbage ved begyndelsen: Får danskerne tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler i kosten? Svaret er enkelt: Nej, det gør vi ikke!
Vi får tilstrækkeligt med kulhydrater, fedt og protein, men vi mangler de essentielle mikronæringsstoffer. Essentielle betyder livsnødvendige, og DANSDA-undersøgelsen afspejler, at vi er i risiko for at udvikle mangelsygdomme. Her gik vi og troede, at skørbug var noget, der hørte fortiden til, dengang sømænd døde pga. mangel på C-vitamin. I dag når vi at komme i behandling, inden det går så galt, men måske skal vi alligevel til at holde øje med, om tandkødet bløder.
På baggrund af den nye undersøgelse er de vejledende værdier for vitaminer og mineraler i kosttilskud blevet genberegnet, og Fødevarestyrelsen har nu hævet de tilladte mængder, der må tilsættes i fx en multivitamin. Det er godt nyt for alle os, der gerne vil sikre os, at vi får tilstrækkeligt med næringsstoffer. Men hvad er det egentlig for nogle værdier, der angives på etiketten, når vi køber et kosttilskud?
På et kosttilskud angives næringsstofferne i næringsdeklarationen, og de angives i %RI, dvs. i procent af referenceindtaget. – Ikke let at forstå, men se her:
Referenceindtaget stammer fra det, der i gamle dage blev kaldt ADT eller Anbefalet Daglig Tilførsel, og ADTværdierne kommer oprindeligt fra de amerikanske RDIværdier (Recommended Daily Intake), som blev udviklet under 2. verdenskrig for at sikre soldater mod mangelsygdomme. Formålet var at sikre, at soldaterne fik nok vitaminer og mineraler.
I dag er RI-værdierne stærkt forældede. Vi har ikke brug for nær så meget energi som de amerikanske soldater under krigen, og vi spiser ultraforarbejdede fødevarer, slik og sodavand som aldrig før. RI-værdierne bruges derfor som referenceværdier, så det er lettere for forbrugerne at gennemskue, hvor mange vitaminer og mineraler de får i et givet produkt.
Lad os se på et eksempel:
Vitamin D kender vi alle sammen. Læger og forskere har i årevis anbefalet os at supplere med D-vitamin, og det afspejler rådene fra myndighederne også.
RI (referenceværdien) for D-vitamin er 5 µg (mikrogram). Det var altså den anbefalede daglige tilførsel, dengang fisk var billigere end kød.
I dag anbefaler både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at børn fra 4 år og voksne indtager 5-10 µg D-vitamin om dagen som tilskud. Men samtidig har Fødevarestyrelsen vurderet, at vi kan indtage 97 µg D-vitamin hver dag, hele livet, uden at få for meget. De 97 µg er den vejledende grænseværdi efter justering af D-vitamin fra andre kilder.
Med andre ord så er der stor forskel på den mængde, det er sikkert for os forbrugere at indtage og den mængde, RI-værdien afspejler.
Det ses tydeligt på kosttilskudsetiketterne, hvor en lovlig sikker mængde D-vitamin på 97 µg vil blive angivet i næringsdeklarationen som:
D-vitamin 97 µg 1940% RI
Det ser voldsomt ud, men det er det egentlig ikke. Det, der er voldsomt, er, hvor dårlig vores ernæringstilstand er blevet i løbet af de sidste 100 år. Det må vi gøre noget ved.
Mangel på de essentielle vitaminer og mineraler skaber en tilstand, hvor vi måske ikke lider af mangelsygdomme, men hvor vi heller ikke fungerer optimalt. Der er stor forskel på at være i live og på at leve livet.
Professionelt taler man om ”Type B malnutrition”.
Det er en betegnelse, der bruges i ernæringsforskning til at beskrive mangel på mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler, selv når der er tilstrækkeligt med kalorier i kosten.
I modsætning til ”Type A malnutrition”, som handler om egentlig energimangel, opstår Type B, når kosten er ensidig eller næringsfattig, og kroppen derfor ikke får de små, men vigtige stoffer, den har brug for til sine normale funktioner. Det er en form for skjult underernæring, der viser, at ernæring ikke kun handler om mængden af mad, men også om kvaliteten og variationen i de næringsstoffer, kosten indeholder. Overgangen er glidende.
Begrebet ”Type B malnutrition” bruges til at skabe opmærksomhed om, at mikronæringsstoffer spiller en central rolle i en balanceret og velfungerende kost. Og den opmærksomhed har vi brug for. Alle os, der ønsker at være sunde og raske, uanset hvor i levet vi befinder os.
Foreløbig har Fødevarestyrelsen hævet de vejledende værdier til voksne for vitamin A, vitamin D, vitamin K, calcium, magnesium, jern, zink, kobber, mangan, molybdæn og jod. I respekt for forskernes kortlægning af vores ernæringstilstand, og det er et vink med en vognstang.
Så bliv ikke forskrækket over de store procentreferenceværdier på dit kosttilskud. Kosttilskud er kontrollerede, og mængderne er både beregnet af EFSA (Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) og af DTU.
Referenceindtagene viser bare, at du er på rette vej, når du vælger at tage ansvar for eget liv og helbred.
