Nye valide tests på Institut for Biologisk Medicin

Kursusmulighed for komplementære behandlere

En skole, der arbejder med komplementær behandling, har et særligt ansvar for at anvende de mest valide testmetoder. Det blev besluttet for flere år siden, og allerede på Fagligt Råds første møde i august blev der fulgt op på målsætningen.

Nu er arbejdet konkretiseret med undervisning i de testsystemer, der har bestået den faglige nåleøjeprøve.

Online-kurser, fremmødekursus, fællesskab i facebookgruppe for komplementære behandlere.
Se nederst i artiklen, hvordan du kan tilmelde dig.

”Blodprøver giver ofte et rimeligt præcist billede af en her og nu-situation,” fortæller Emily Cook, formand for det udvalg, der gennemgår test- og diagnosesystemer med henblik på at implementere dem i den femårige uddannelse til biopat, naturopath, urteterapeut og zoneterapeut ibm. ”Når vi samtidig kan samarbejde med klienternes egen læge og andre specialister, får vi bedre styr på diagnoserne – og dermed også på de mulige behandlingsstrategier. Det er uden tvivl vejen frem.”

Faglig leder Marianne Palm understreger betydningen: ”Vores klienter fortjener, at vi hele tiden holder os ajour og bruger de mest valide metoder. Det bringer os fra kvantefysikken til simple tests for overvækst af mælkesyrebakterier, fra DNA-analyser til blodprøvepaneler. Alle har en interesse i at vide, hvad der sker i klientens krop – og derfor er solide analyser helt afgørende.”

Blandt de tests, der nu er implementeret, er:

  • DNA-test, som kan bidrage til at tilrettelægge en individuel strategi for at forebygge livsstilssygdomme.
  • Blodprøvepaneler, der kan afdække infektionstal, inflammationer og mulige autoimmune sygdomme.
  • SIBO-test (Small Intestinal Bacterial Overgrowth), som afslører overvækst af mælkesyrebakterier i tyndtarmen. En test, som vi typisk foreslår, hvis der er meget uro og problematikker kort tid efter, man har spist, og andre årsager er udelukket hos egen læge.
  • Mikrobiomtests, der klarlægger sammensætningen af bakterier i tyktarmen samt den nederste del af tyndtarmen og deres betydning for bl.a. samspillet mellem hjerne og fordøjelse.

”Ingen af testene kan stå alene, og ikke alle klienter skal igennem dem alle,” fortæller Emily Cook fra sin klinik på Amager. ”Det kræver en grundig journal, før vi kan vurdere, hvilke analyser der giver mening. Vi er bekymrede over de mange quick fix-løsninger, der florerer på sociale medier. Vores mål er ikke hurtige lappeløsninger, men at give klienten et helikopterperspektiv på egne problemer, mulige løsninger og skabe varige resultater.”

Marianne Palm afrunder: ”Det har taget os flere år at komme hertil, for udbuddet er stort. Nu har vi fundet de bedste analyseværktøjer – og vi ved, at udviklingen fortsætter. Der vil hele tiden komme nye og mere sikre metoder, og det er en utrolig spændende proces at følge.”

MARIANNE PALM

EMILY COOK

Hovedlærerne på kurset
Emily Cook, der både kan arbejde på engelsk, svensk og dansk, har været biopat siden 2023, men har inden da også arbejdet som kostvejleder. Er desuden uddannet zoneterapeut, og gennem en meget grundig journal bliver belastninger i hverdagen klarlagt for derigennem at se, om de problemstillinger, som klienterne kommer med, kan lindres, eller måske helt elimineres.

nrhemily@gmail.com. Besøg den danske og engelske hjemmeside: https://www.nrhealth.dk/

Marianne Palm, der er leder af Institut for Biologisk Medicin og redaktør på sund-forskning har været biopat I 42 år siden hen blevet naturopath ibm, phytoterapeut og urteterapeut samt gusmester – og thermalist.

Det er de mange års erfaringer, der vil danne baggrund for kurset sammen med de mange data, man kan få gennem valide analyser og sat i den rette kontekst, kan de forskellige analysemetoder, være et værdifuldt redskab.

administration@biologisk-medicin.dk, www.biologisk-medicin.dk og www.sund-forskning.dk

Andre gæstelærere vil blive inviteret ind efter behov afhængig af kursusdeltagernes ønsker og behov.

En særlig mulighed for dig, der er komplementær behandler
Vi kommer rundt i landet med vores dagskurser, der sammen med onlinekurser giver dig og din klient mulighed for at blive endnu klogere.

Bliv klogere på de blodprøver, som klienten måske allerede har fået taget i forbindelse med en diagnose, henvis selv retur til lægerne, hvis det er nødvendigt, eller henvis videre til en stribe af uafhængige laboratorier og fageksperter.

Er du zoneterapeut, akupunktør, ernæringsterapeut, kostterapeut, phytoterapeut, massør eller noget helt syvende?
Hvis du er godt uddannet (RAB-niveau eller derover), er du meget velkommen.

Hele kurset begynder med et onlinekursus (aften eller weekend), en enkelt fysisk mødedag og afsluttende med et onlinekursus, men undervejs og efterfølgende bliver du inviteret ind i en facebookgruppe, hvor vi på tværs af vores fag kan inspirere og støtte hinanden.

Prisen er kr. 2.800 pr. person (plus moms, hvis du ikke er momsfritaget).

Skriv dig op til muligheden, tag også dine kolleger under armen. Jo flere I kommer fra samme landsdel, jo større mulighed for et dagskursus tæt på dig.

Skriv dig op på en interesseliste
administration@biololgisk-medicin.dk, skriv diagnosedag i emnefeltet.