Kan en fermenteret fødevare med mælkesyrebakterier påvirke tarmens mikrobiom over tid?
Det spørgsmål ønskede Biosa ApS at undersøge i et dansk studie, hvor 23 voksne deltagere indtog Vita Biosa dagligt gennem fire måneder.
Af Marianne Palm m.fl.
Ved hjælp af DNA-baserede analyser af afføringsprøver blev deltagernes mikrobiom kortlagt ved studiets start, efter 3,5 uge og igen efter fire måneder.
Resultaterne viser en række interessante ændringer i tarmens mikrobiologiske økosystem. Blandt de mest markante fund er en øget mængde af Lactobacillus slægten, færre potentielt patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier og en øget kapacitet til dannelse af kortkædede fedtsyrer, især smørsyre.
Samtidig rapporterer to tredjedele af deltagerne, at de oplevede forbedringer i deres hverdag.
Om studiet
Studiet er gennemført som et prospektivt interventionsstudie over fire måneder.
23 voksne danskere deltog i undersøgelsen. Deltagerne fortsatte deres normale kost- og livsstilsvaner gennem hele studieperioden for at undersøge produktets påvirkning under almindelige hverdagsforhold.
Afføringsprøver blev indsamlet ved tre tidspunkter:
- Ved studiets start
- Efter 3,5 uge
- Efter fire måneder
Den anbefalede minimumsdosis var 30 ml Vita Biosa dagligt.
Formålet var at undersøge både kortsigtede og langsigtede ændringer i sammensætning af tarmens mikrobiom ved regelmæssig indtagelse af Vita Biosa.
Samtlige deltagere havde øget mængden af Lactobacillus slægten
Et af de mest synlige fund er udviklingen i bakterieslægten Lactobacillus, der hører under den gruppe, man kalder mælkesyrebakterier og probiotika, som er blandt naturlige gunstige bakterier i vores krop, bl.a. i tarmen. Her er de med til at skabe et miljø, hvor forskellige mikroorganismer kan trives sammen. De indgår også i omsætningen af den mad, vi spiser, og er derfor en naturlig del af et velfungerende tarmsystem.
Ved studiets start havde kun fire af de 23 deltagere målbar Lactobacillus i afføringsprøverne. Efter fire måneder gjaldt det samtlige af de tilbage værende 21 deltagere (to deltagere var faldet fra til sidste test).
Samtidig steg den gennemsnitlige forekomst af Lactobacillus med 195 pct. gennem studieperioden svarende til næsten en tredobling.
Lactobacillus er blandt de bedst undersøgte bakteriegrupper inden for mikrobiomforskning og forbindes fx med produktion af organiske syrer, især mælkesyre og understøttelse af et balanceret mikrobielt miljø.
Mælkesyre (laktat) dannes af mælkesyrebakterier under fermentering af kulhydrater og bidrager til et lavere pH-miljø i tarmen, som kan hæmme vækst af uønskede bakterier (patogener) (https://doi.org/10.4315/0362-028X.JFP-18-303). I en sund tarmflora fungerer laktat desuden som et vigtigt mellemprodukt i et samspil mellem bakterier, også kaldet cross-feeding. Her kan laktatforbrugende bakterier omdanne laktat til kortkædede fedtsyrer som propionat og butyrat. Disse fedtsyrer spiller bl.a. en vigtig rolle for tarmens celler, tarmbarrieren og kroppens stofskifte (https://doi.org/10.1016/j.chom.2023.03.016).
Færre potentielt sygdomsfremkaldende bakterier
Analyserne viser samtidig en reduktion på ca. 51 pct. i de bakteriegrupper, der blev kategoriseret som potentielt patogene.
Resultaterne peger på en forskydning af mikrobiomet mod en mere balanceret sammensætning.
Øget kapacitet til dannelse af kortkædede fedtsyrer
Et andet af studiets meget interessante fund er udviklingen i de bakterier og funktioner, der forbindes med produktion af kortkædede fedtsyrer.
Analyserne viser bl.a. flere bakterier med evne til at danne kortkædede fedtsyrer.
Kortkædede fedtsyrer som butyrat (smørsyre) og acetat (eddikesyre) er naturlige stoffer, som dannes af tarmbakterier og spiller en central rolle i tarmmiljøet.
Særligt butyrat fungerer som den primære energikilde for cellerne i tyktarmens slimhinde og forbindes med vedligeholdelse af tarmmiljøets normale funktion. Tarmens slimhinde fungerer som en vigtig beskyttende barriere mellem kroppen og det miljø, der findes i tarmen.
Butyrat/smørsyre er den kortkædede fedtsyre, der er mest direkte knyttet til tarmslimhindens energiforsyning. Colonocytterne, altså epitelcellerne i tyktarmen, bruger butyrat som en vigtig energikilde. Når der er tilstrækkeligt butyrat, understøttes cellernes vækst samt differentiering og vedligeholdelse af en tæt og velfungerende barriere (https://doi.org/10.1128/AEM.01296-06).
Efter fire måneders indtag viste analyserne, at antallet af butyratproducerende bakterier i tarmen var steget med 15 pct.
Dette resultat peger på et mikrobiom med større potentiale for at understøtte slimhindens normale funktion.
Studiet målte ikke direkte tarmbarrierens funktion eller slimlagets tykkelse. Resultaterne kan derfor ikke tolkes som dokumentation for forbedret tarmbarriere, men de observerede ændringer er biologisk interessante, fordi de relaterer sig til mekanismer, som i forskningen forbindes med vedligeholdelse af slimhinden i tarmen.
Deltagerne rapporterede forbedringer
Ud over de biologiske analyser blev deltagerne spurgt om deres egne oplevelser gennem studieperioden.
67 pct. angav, at de havde oplevet forbedringer efter at være begyndt med daglig indtagelse af Vita Biosa. De hyppigst rapporterede forbedringer omfatter:
- Mere regelmæssig afføring og stabile toiletvaner
- Bedre fordøjelse
- Øget energi
- Mindre træthed
- Bedre søvn
- Mindre sukkertrang
- Bedre mæthedsfornemmelse
Fakta om studiet
- 23 voksne deltagere
- Fire måneders interventionsperiode
- Minimum 30 ml Vita Biosa Original dagligt
- Målinger ved start, efter 3,5 uge og efter fire måneder
- DNA-baseret analyser af afføringsprøver
- Deltagerne fortsatte deres normale kost og livsstil
- Studiet blev finansieret af Biosa ApS
- Ingen placebo-kontrolgruppe
