Probiotika og irritabel tyktarm: Hvad siger forskningen egentlig?

I de senere år er der stigende interesse for probiotika som et muligt redskab til at understøtte tarmfunktionen hos personer med IBS og tarmkatar. Forskningen viser dog samtidig, at effekten afhænger af de specifikke bakteriestammer – og at ikke alle probiotika virker ens.

Tarmfloraens betydning ved IBS

Flere studier peger på, at personer med IBS ofte har en ændret sammensætning af tarmmikrobiotaen sammenlignet med raske personer. Bl.a. ses ofte lavere niveauer af Bifidobacterium- og Lactobacillus-arter. Disse bakterier forbindes med vedligeholdelse af tarmbarrieren, immunregulering og produktion af kortkædede fedtsyrer.

Samtidig menes IBS at være forbundet med flere biologiske mekanismer såsom lavgradig inflammation, øget tarmpermeabilitet, ændret tarmmotilitet og forstyrrelser i kommunikationen mellem tarm og nervesystem.

På den baggrund undersøges probiotika i stigende grad som en metode til at påvirke tarmmiljøet i en mere gunstig retning.

Klinisk studie på Bifidobacterium lactis BI040

Et randomiseret, dobbeltblindet placebo-kontrolleret studie publiceret i Journal of Clinical Medicine i 2023 undersøgte effekten af to enkeltstamme-probiotika hos voksne med moderat til svær IBS. Studiet omfattede 123 patienter diagnosticeret efter de internationale Rome IV-kriterier.

Den ene bakteriestamme var Bifidobacterium lactis NORDBIOTIC™ BI040. Efter 12 ugers intervention og yderligere fire ugers opfølgning viste forskerne flere interessante resultater:

• Patienter, der fik BI040, oplevede signifikant reduktion i både hyppighed og intensitet af mavesmerter sammenlignet med placebo.
• Efter 16 uger rapporterede 43,8 pct. klinisk forbedring mod 20,5 pct. i placebogruppen.
• Der sås forbedring af afføringskonsistens og færre tilfælde af forstoppelse.
• Bakteriestammen blev generelt godt tolereret uden øget forekomst af bivirkninger.

Forskerne konkluderede, at effekten var stammespecifik, og at BI040 især havde betydning for smerter og afføringsregulering.

Hvorfor er stammer vigtige?

Inden for probiotikaforskning er det afgørende at forstå, at bakterier ikke kan vurderes alene på artsniveau. To bakterier kan tilhøre samme art, men have meget forskellige biologiske egenskaber afhængigt af stammen.

Det gælder også ved IBS, hvor nogle stammer især påvirker smerter, mens andre har større betydning for oppustethed eller afføringsmønster. Flere metaanalyser peger på, at særligt Bifidobacterium- og Lactobacillus-stammer har potentiale ved IBS.

Bliv klogere på begreberne synbiotika og kortkædede fibre

Ud over probiotika undersøges også såkaldte synbiotika – kombinationer af probiotiske bakterier og præbiotiske fibre. Formålet er at give bakterierne næring og dermed forbedre deres overlevelse og aktivitet i tarmen.

Kortkædede fructo-oligosakkarider (scFOS) fermenteres hurtigt af gavnlige bakterier som Bifidobacterium og Lactobacillus. Fermenteringen fører til dannelse af kortkædede fedtsyrer såsom butyrat og acetat, som spiller en vigtig rolle for tarmslimhinden og tarmens energiforsyning.

Et placebo-kontrolleret studie viste desuden, at fem gram scFOS dagligt blev tålt godt hos patienter med IBS uden øget forekomst af bivirkninger.

Ikke alle oplever samme effekt

Selvom forskningen omkring probiotika er lovende, understreger forskerne også flere begrænsninger. IBS er en kompleks tilstand med store individuelle forskelle, og ikke alle patienter reagerer ens på behandling.

I det nævnte studie sås fx en betydelig placeboeffekt, hvilket er almindeligt i IBS-forskning. Det betyder, at symptomer også kan forbedres gennem forventning, øget opmærksomhed på livsstil eller tæt opfølgning under studierne.

Derudover mangler forskningen stadig præcise svar på:

• Hvilke patienter der responderer bedst
• Hvilke doser der er optimale
• Hvor længe behandling bør vare
• Og hvordan bakterierne påvirker tarmmikrobiotaen over tid

Perspektiv

Samlet set peger den nuværende forskning på, at specifikke probiotiske bakteriestammer kan have klinisk relevante effekter hos nogle personer med IBS – især i forhold til smerter, afføringsmønster og tarmkomfort. Effekten er dog stammeafhængig og kan ikke generaliseres til alle probiotiske produkter.

For både sundhedsprofessionelle og forbrugere er det derfor centralt at skelne mellem generelle markedsføringspåstande og produkter, hvor bakteriestammerne faktisk er undersøgt i kliniske studier.

De senere års forskning bevæger sig i retning af en mere individualiseret forståelse af probiotika, hvor valg af specifikke stammer sandsynligvis bliver vigtigere end blot antallet af bakterier i produktet.

Du finder de specifikke stammer i Symbioflor+ Forte, som også støtter dig, hvis du har problemer med SIBO – overvækst i tyndtarmene. Læs den meget grundige artikel på https://sund-forskning.dk/artikler/sibo-overvaekst-af-bakterier-i-tyndtarmen/, som fortæller, hvordan bakterierne i tarmene hjælpes til at vækste, hvor de hører hjemme, og bliver smidt ud, hvor de ikke skal opholde sig. I artiklen finder du også information for fagpersonale.

Kilder:

• Randomiseret placebo-kontrolleret studie publiceret i Journal of Clinical Medicine 2023

Det skal du også være opmærksom på:
FODMAPs er fermenterbare kulhydrater, som hos følsomme personer kan give oppustethed, luftdannelse, mavesmerter og ændret afføring. Selvom en lav-FODMAP-diæt kan lindre symptomer ved IBS, bør den anvendes målrettet og helst midlertidigt, da restriktiv kost kan påvirke tarmfloraens mangfoldighed og reducere indtaget af gavnlige fibre.

Løg

Hvidløg

Hvedeprodukter (fx brød og pasta)

Æbler

Pærer

Vandmelon

Mælk og bløde oste

Bønner og kikærter

Blomkål

Sukkerfrie produkter med sødestoffer som sorbitol eller xylitol

Overvækst af bakterier?

Dine problemer kan også skyldes en overvækst af bakterier i tyndtarmen, som kan give de samme symptomer. Læg fx mærke til, om det allerede er inden for en times tid, efter du har spist et måltid, at du får symptomer fra tarmene.
SIBO (Small Intestinal Bacterial Overgrowth) er en tilstand, hvor der findes for mange bakterier i tyndtarmen. Det kan føre til oppustethed, luftdannelse, mavesmerter, diarré eller forstoppelse samt nedsat optagelse af næringsstoffer. Symptomerne overlapper ofte med IBS. Kost, tarmmotilitet, antibiotikabrug og ændret tarmflora kan spille en rolle i udviklingen af SIBO.

Opstår symptomerne lige efter du har spist, hvor du føler dig tung og utilpas, er der måske mangel på mavesyre, som er meget hyppigere forekommende end for meget mavesyre.

Det sker, fordi mange danskere i dag får færre bitterstoffer gennem kosten end tidligere, og fordi moderne fødevarer ofte er avlet til at smage mildere og sødere.

Bitterstoffer findes naturligt i bl.a. grønkål, rucola, cikorie, radiser, grapefrugt, kaffe, mørk chokolade og krydderurter (og i Gammel Dansk og FERNET-BRANCA). Bitter smag kan stimulere fordøjelsen, galdeproduktionen og appetitreguleringen, men indgår ofte kun i små mængder i den moderne kost. Du kan også gøre som i “gamle dage”: tilføje sure asier eller agurkesalat til dit hovedmåltid.
Spiser du gerne rå salat, så spis det sammen med en god dressing, fx lidt olie, du med en gaffel pisker citronsaft og sennep i. Rigtig mange krydderier indeholder bitterstoffer. Tilsæt dem i rigelige mængder hver eneste dag.
Bitterstofferne er med til at fremme mavesyren, som efterfølgende kan hjælpe dig til at danne de enzymer, der skal anvendes til at nedbryde mælkesukker, kulhydrater eller proteiner.

Enzymer skal vi helst danne af os selv, men er det svært, er der hjælpe at hente

Ved du, at du har svært ved at nedbryde mælkesukker (laktose), kan du få hjælp fra enzymet lactrase, hvis du kommer forbi en is, du bare gerne vil spise eller ikke skuffe familien ved at sidde og hakke i maden og sortere mælkeprodukterne fra.
Du skal helst kunne danne lactrase selv, hvis du skal spise mælkeprodukter på daglig basis, men du kan sagtens tilføje lactrase til et måltid en gang imellem.

Lactrase GO nedbryder minimum 15 gram laktose pr. kapsel svarende til laktoseindholdet i tre deciliter mælk!

Kapslerne kan med fordel åbnes og drysses på mad. Indholdet i kapslerne må dog ikke drysses på varm mad. Du kan også købe Lactrase Go, som er tyggetabletter til at tage med på farten; begge produkter har samme indhold, så der er plads til både en stor is og at være sød mod bedstemor, der har lavet kage med creme fraiche.

Vær obs på, at måske er det mælkeproteinet eller mælkefedtet, du ikke tåler så godt, og det er altid en god idé at undgå at genere den fine balance i vores fordøjelse, og det er bl.a. her, Symbioflor+ Forte kommer til sin ret.

Ved du, at det er kulhydrater fra bl.a. ovennævnte fødevarer (se under FODMAP) eller fiberrige måltider samt fx fuldkorn og bælgfrugter, der generer dig, kan Nogasin GO støtte dig.
Nogasin GO indeholder fordøjelsesenzymet alfa-galaktosidase, der reducerer gæringsprocessen og dermed gasproduktionen, når du spiser komplekse kulhydrater, eller hvis du fx spiser mange fibre og kulhydrater og kan mærke, du let danner luft og irritation.

Peptrase er til dig, der har svært ved at nedbryde et måltid, som er fyldt med proteiner fra fx kød fra firbenede dyr, såmænd også fisk og tobenede dyr eller måltider med mange bønner og linser.
Du kan have dem med på farten, fx når du ved, at du skal spise flere proteiner, end du ellers plejer. Så kan du undgå tyngde, ubehag og måske forstoppelse eller træg tarm. Din krop burde i hverdagen kunne klare opgaven selv og netop bitterstofferne, som mangler i den moderne kost, kan være årsag til, at mange flere har problemet nu end tidligere.

Peptrase GO er et kosttilskud, der indeholder tre forskellige enzymer, pepsin, protease og protease DPP-IV, som kan bruges både midlertidigt og kontinuerligt, så hvis du bare ikke er vild med bitterstoffer, kan Peptrase GO være en løsning.
Prøv også med citronsaft i lidt vand før hvert måltid.

Alle enzymprodukter fra Biosym er både til kødspisere, vegetarer og veganere.

Optimal støtte på egen hånd eller hjælp fra professionelle

Forsøg gerne på egen hånd i en måneds tid, men ellers kan der både være penge at spare og hurtigere lindring ved fx at opsøge en ernæringsterapeut, en biopat/naturopath ibm eller en zoneterapeut, som også er uddannet fra Institut for Biologisk Medicin. De er alle klædt på til at støtte både mavesæk og de lange tarme og ved, hvornår der kræves yderligere undersøgelser hos lægen.