En tarmudfordret julemåned med symptomer langt ind i det nye år
Her er en stor artikel delt op i to dele. Den første del peger på symptomerne, der kan opstå, og den næste del er for dig, der er behandler, eller gerne vil dykke ned i de mere faglige aspekter.
Af Marianne Palm
Fra fordums tid, hvor der var smalkost hele året, skulle julen være årets højtid. Høsten var forhåbentlig for længst i hus, grisen lavet til salt flæsk og sylte, og havde det været et godt år på landet, var der mad på bordet i det mindste d. 24. december.
Mangel på mad er i dag et ukendt begreb i langt de fleste danske hjem, tværtimod har juleaften det med at flyde ud over hele måneden. Æbleskiver i alle børnenes institutioner, hyggeligt juleklip på adventsdage er ledsaget af stegt, kogt og braset mad, og vi triller ind i januar med ekstra julesul – og måske nogle tarme, der egentlig hele året har brug for støtte, men især kan melde sig med alskens symptomer, når det vælter rundt i fordøjelsen med mad, der ikke er ordentlig fordøjet.
Det lyder som en skidt indgang til afslutningen på året, og det er det. Hvis du i flere uger undlader at tage hånd om din helse, så kommer der meget vel nogle efterreaktioner.
En julekæde af reaktioner i de lange tyndtarme
Spiser du helt uhæmmet eller blander alverdens fødevarer sammen, du ikke normalt spiser, kan du meget vel sætte gang i en uønsket overvækst af bakterier i tyndtarmene. Bakterierne hører overvejende til i tyktarmen og i den nederste del af tyndtarmen og skal ikke påbegynde en opadgående tur gennem de lange tyndtarme. Den vandring kan ske på få uger, få måneder eller gennem nogle år, hvor de undervejs manifesterer sig som en lang række symptomer.
Om du har denne overvækst af bakterier, kaldet SIBO, så vil du måske mærke en flok symptomer det meste af året – eller lige midt i den søde juletid:
Oppustethed og luft
- Bakterier i tyndtarmen gærer kulhydrater, før de bliver optaget.
- Resultatet er overdreven gasdannelse → oppustethed, mavesmerter, udspilet mave.
- Symptomerne forværres typisk efter måltider, især måltider med kulhydrater.
En hurtig redningsaktion kan du få fra Nogasin, mens du samtidig skruer ned for æbleskiver, syltetøj, lakridskonfekt og gløgg, men det er kun en nødløsning, læs derfor videre …
Diarré eller vekslende afføringer
- Bakterierne forstyrrer væske- og saltbalancen i tarmen.
- Øget produktion af kortkædede fedtsyrer kan give løse afføringer.
- Diarré kan veksle med perioder uden afføring.
Forstoppelse
- Hos nogle dominerer metanproducerende bakterier, hos andre er det andre gasser, der er i spil.
- Metan hæmmer tarmens bevægelighed → forstoppelse.
- Giver ofte hård mave, langsom fordøjelse og ufuldstændig tømning.
Om det er diarré, løse afføringer vekslende med forstoppelse eller kun den ene eller den anden gene fra hele maveregionen, kan Symbioflor Forte fra Biosym være det allerbedste bekendtskab. Sammensætningen af mælkesyrebakterierne gør, at de allerede fra begyndelsen af tyndtarmene hæfter sig til slimhinden – og vel at mærke kun de af bakterierne, vi ønsker os i det område; de vil skubbe den uønskede bakterievækst ud af balance og ned, hvor de hører hjemme – i tyktarmen.
Ernæringsmangler
- Bakterierne ”stjæler” næringsstoffer, især B12, jern og fedtopløselige vitaminer.
- Kan føre til blodmangel, træthed, svimmelhed, selvfølgelig ikke blot af en enkelt julemåned, men en langvarig SIBO kan påvirke vægt, muskelmasse, hud og hår.
Heldigvis er det kun på den lange bane, at det går så galt. Det er ikke de obligatoriske tre æbleskiver på en enkelt juledag, der får det hele til at skride, det er akkumuleringen af madmængden i kombination med mange forskellige retter, du næppe – forhåbentlig ikke – spiser til hverdag. Og en ringe evne til at styre de forskellige bakteriestammer ind på deres rette plads.
Smerter og ubehag
- Øget tryk i tarmen giver kolikagtige smerter.
- Mange oplever rumlen, kramper og en følelse af uro i maven.
- Smerten kan flytte sig og variere i intensitet.
Ovenfor er Symbioflor Forte og Nogasin nævnt, men det vil være på sin plads at fortælle, at ikke al mad behøver at være dømt ude.
Ved du fx, at hvis du har svært ved at nedbryde laktose, kan du spise en tablet med Lactrase før det laktoseholdige måltid, så mælkesukkeret næppe vil genere dig synderligt.
Det samme gælder, hvis du på forhånd har det svært med at nedbryde både flæskesteg og and. De tungtfordøjelige proteiner kan få hjælp fra Peptrase GO.
SIBO-overvækst kan også skabe andre kroniske tilstande
- Træthed, hjernetåge, hovedpine og humørsvingninger kan følge med.
- Opstår pga. inflammation, toksiner fra bakterier og mangler på vigtige vitaminer/mineraler.
- Ofte undervurderede symptomer, men almindelige hos mange med SIBO.
Her er de mere faglige data om SIBO
Small Intestinal Bacterial Overgrowth (SIBO), på dansk bakteriel overvækst i tyndtarmen, er en tilstand, hvor en unormalt høj mængde bakterier (ofte >10³ CFU/ml) findes i tyndtarmen. Disse bakterier minder typisk om dem, der normalt hører hjemme i tyktarmen, og kan medføre fordøjelsesproblemer som oppustethed, mavesmerter, overdreven luft, diarré eller forstoppelse. SIBO ses ofte sammen med irritabel tyktarm (IBS) – op mod ca. 30-40 pct. af IBS-patienter menes også at have SIBO. Diagnosen stilles typisk via enten dyrkning af tyndtarmsvæske (>10³ bakteriekolonier pr. ml anses nu som positivt) eller via en pusteprøve, der måler forhøjet brint eller metan i udåndingsluft.
Metanpusteprøven kan du få hos udvalgte biopater og naturopather i biologisk medicin som en del af en konsultation.
Der kan være brug for andre pusteprøver, da metanpusteprøven mest retter sig mod den form for SIBO, der giver forstoppelse.
Hvordan SIBO opstår: ætiologi og mekanismer
Under normale forhold er bakterietætheden i tyndtarmen meget lav (ofte under 10³ CFU/ml) sammenlignet med tyktarmen, der har 10⁹–10¹² CFU/ml. Kroppen har flere forsvarsmekanismer, der forhindrer bakteriel overvækst i tyndtarmen: Mavesyre dræber mange mikrober, galde og fordøjelsesenzymer har antibakterielle egenskaber, peristaltikken (bevægelser i tarmen) transporterer løbende bakterier mod tyktarmen, og ileocecalvalven fungerer som en envejsventil, der normalt hindrer tilbageløb af tyktarmsbakterier til tyndtarmen. Svækkes eller ophæves disse beskyttende mekanismer, øges risikoen for SIBO markant. Flere underliggende faktorer kan forstyrre disse mekanismer og dermed udløse SIBO:
- Strukturelle forandringer: Anatomiske abnormiteter i mave-tarm-kanalen kan skabe stilstand af tarmindhold og bakterier. Eksempler er medfødte eller postoperative blindtarme (blind loops) i tyndtarmen, kirurgisk bypass (fx Billroth II), divertikler i tyndtarmen, strikturer (forsnævringer) eller adhærencer (sammenvoksninger) efter kirurgi. Sådanne forhold danner lommer med stase, hvor bakterier kan formere sig uhæmmet.
- Nedsat motilitet (dårlig tarmbevægelse): SIBO opstår ofte, når tyndtarmens bevægelser er langsomme eller ineffektive. Sygdomme som diabetes (autonom neuropati), systemisk sklerose (sklerodermi), hypothyroidisme, pseudo-obstruktion og Parkinsons sygdom kan alle give nedsat peristaltik, hvilket disponerer for overvækst. Selv uden strukturelle problemer kan dysmotilitet alene være en risikofaktor. Et studie fandt fx signifikant længere transittid i tyndtarmen hos SIBO-patienter end hos raske. Desuden kan brug af visse mediciner, der hæmmer motiliteten, udløse SIBO – fx opioider (morfinpræparater) og antikolinerg medicin
- Mavesyremangel: Utilstrækkelig mavesyreproduktion (achlorhydri) lader flere bakterier overleve passage gennem mavesækken. Langvarig brug af protonpumpehæmmere (PPI) er blevet forbundet med øget SIBO-forekomst, netop fordi syren neutraliseres. Ligeledes kan kronisk Helicobacter pylori-infektion føre til nedsat mavesyre (atrofisk gastritis) og dermed øge risikoen for SIBO.
- Ileocecal dysfunktion: Hvis klappen mellem tynd- og tyktarm (ileocekalvalven) ikke lukker ordentligt (fx efter kirurgisk fjernelse eller pga. Crohns sygdom), kan bakterier fra tyktarmen trænge baglæns op i tyndtarmen. Dette øger bakteriebelastningen i sidste del af tyndtarmen markant.
- Andre sygdomme: En lang række medicinske tilstande er associeret med SIBO. Blandt disse er kronisk pancreatitis, levercirrose/NAFLD, cøliaki, kronisk nyresygdom, rosacea og immunbristsygdomme. Mekanismerne varierer – fx giver kronisk pancreatitis enzymmangel, der kan ændre tarmmiljøet, mens immunbrist kan svække det lokale forsvar mod bakterier.
Når SIBO udvikler sig, påvirker det værtens fordøjelse og stofskifte. De overgroede bakterier konsumerer næringsstoffer, før værten når at optage dem, hvilket kan medføre energimangel og vitaminmangler – klassisk ses B12-vitaminmangel ved SIBO, fordi bakterierne forbruger B12. Bakterierne dekonjugerer også galdesyrer, hvilket fører til fedtmalabsorption og diarré. Ophobning af bakterielle metabolitter og galdesyrer kan skade tarmslimhinden og give betændelse samt øget tarmlækage (hyperpermeabilitet) Symptomerne ved SIBO – typisk luftudvikling, oppustethed og ændret afføring – skyldes netop bakteriernes fermentering af kostens kulhydrater til gas (brint, metan eller svovlbrinte) og andre biprodukter.
SIBO er ikke bare SIBO
Det er værd at bemærke, at SIBO kan manifestere sig i forskellige subtyper, afhængigt af hvilke gasser de dominerende mikrober danner. Hydrogen-type SIBO involverer brintproducerende bakterier og giver typisk diarré-dominerede symptomer. Svovlbrinte-type SIBO (H₂S) kan også give diarré og har ofte karakteristisk ildelugtende gas. Metan-type “SIBO” skyldes egentlig overvægt af arkæer (methanogener) – især ethanobrevibacter smithii – og betegnes bedre som Intestinal Methanogen Overgrowth (IMO). IMO er typisk forbundet med forstoppelse (metan virker nedsættende på tarmmotilitet). Disse variationer i SIBO-subtyper forklarer, hvorfor nogle patienter primært har diarré, mens andre har forstoppelse, og det har betydning for valg af behandling (se senere).
Opsummeret: SIBO opstår, når tyndtarmens normale “selvrensende” mekanismer svigter pga. anatomiske, motoriske eller kemiske forandringer. Resultatet er kolonipropper i tyndtarmen, der fermenterer næringsstoffer og forårsager symptomer samt malabsorption. Mange forskellige underliggende sygdomme og faktorer kan disponere for SIBO, så en grundig vurdering af årsagen er vigtig i hvert tilfælde, og derfor er det nødvendigt med en grundig konsultation.
Kontakt Institut for Biologisk Medicin på administration@biologisk-medicin.dk, der har en liste over biopater og naturopather, som er klædt på til opgaven, hvor de også kan hjælpe med en sammensætning af fødevarer, der mest muligt fjerner de fødevarer, som kan skabe flest problemer. Studier antyder, at det bl.a. er at undgå fruktose m.m. og derfor anvende principperne bag FODMAP.
Andre forsøg er gjort bl.a. med særlige antibiotika, og der er lovende studier på udvalgte bakteriestammer, som man fx finder i Symbioflor Forte fra Biosym.
En del urter i ekstraktform har også vist sig effektive. Det kan du læse mere om på www.sund-forskning.dk under “SIBO (bakteriel overvækst i tyndtarmen) – årsager, bakteriestammer og behandling”.
Artiklen er baseret på et udvalg af kliniske studier og reviews fra de seneste fem år med specifikke henvisninger angivet i teksten. For mere detaljerede kilder henvises til litteraturlisten i kildemarkeringerne, bl.a. Sharabi & Rezaie 2024[84][46], Pimentel et al. ACG guideline 2020, Velasco-Aburto et al. (Nutrients) 2025[7][8], m.fl. Disse understøtter de fremhævede konklusioner og anbefalinger samt til ovennævnte rapport på sund-forskning.dk.
Her er rapporten, der graver et spadestik dybere.
SIBO (bakteriel overvækst i tyndtarmen) – Årsager, bakteriestammer og behandling
