Sommerens homøopatiske apotek 

Sommeren er over os. Det er vigtigt, at intet går galt til denne periode. Afbræk pga. sygdom eller skader skal minimeres. Det er derfor vigtigt at tænkte lidt over, hvilke naturlige præparater og tilskud der kan være relevante at tage med på ferien, så der ikke løbes nogen risiko.

Af biopat og heilpraktiker, Thomas Kjærsgaard

Allergier/høfeber – tåreflåd

Næsten overalt i verden kan man støde på allergener, der provokerer ens immunforsvar. Ferien kan blive ødelagt, når slimhinderne er hævede og klør.

Til akut brug er der flere dokumenterede valg. Det kan bl.a. være Luffeel Næsespray og Oculoheel Øjendråber til lindring af symptomerne. Forebyg evt. hjemmefra med en 6-8-ugers kur med en Luffeel-tablet tre gange dagligt.

Sol, vand, pollen og støv kan give gener i øjnene. Kløe, sviden og pudsafsondringer er symptomer på dette. Oculoheel Øjendråber er gode at have i rejsetasken. Dryp en til to dråber i de ramte øjne efter behov.

Forstoppelse

For lidt væsketilførelse, uvante omgivelser og fremmed mad kan være årsag til ferieforstoppelser. En hovedregel er at drikke en liter vand dagligt pr. ti graders varme. Får kroppen ikke væske nok, vil reaktionen være at trække væske fra tarmslimhinden, som giver træghed til følge. Hæld 40 dråber Nux Vomica Homaccord i en liter vand, og drik det i løbet af dagen.

Derudover er det altid en god ide at have nogle SymbioIntest-poser med i toilettasken. De indeholder gode præbiotiske resistente fibre, der sikrer fordøjelsen samt normal tarmbevægelse. Det tilfører tarmen væske. Tilfør evt. to til tre sticks Magnesium Protina 400 mg. Det giver ofte en lidt løsere mave.

Hovedpine

For lidt væske, meget svedafsondring, stærk sol, for mange nydelsesmidler etc. kan være årsager til hovedpine på ferien. Neuralgie Dråber er hurtigt virkende mod neurale smerter som hoved- og tandpine. Derudover kan et par sticks med Magnesium Protina 400 mg være en akut hjælp, hvor hovedpinen har migrænekarakter.

Køre-, luft- og søsyge

Når kroppe transporteres, sker det, at uvante bevægelsesmønstre kan udløse svedeture, kvalme og opkast. Der sker en såkaldt visuel-/vestibulær konflikt, hvilket betyder, at vores sanseorganer i det indre øre føler, at kroppen bevæger sig anderledes end det, øjet ser. Det er i og for sig også korrekt, da vi kan sidde og se på et fast punkt, fx stolen foran os, men kroppen flyttes samtidig i alle mulige retninger af flyet, skibet eller bilen.

Vertigoheel er et godt middel, ikke kun mod svimmelhed, men også ved transportsyge som sø-, flyve- og køresyge, da det øger kredsløbet til hjernen, og den derved øgede iltmængde mindsker ubehaget.

Snue, forkølelse og sommerhoste

Mange mennesker oplever efter en længere flyvetur, at slimhinderne i de øvre luftveje kan blive irriteret af den konstante luftkøling fra panelet over os. Luftomsætningen i et fly gør ofte, at støv, pollen og evt. luftbårne vira bliver fordelt i hele flyet. Aircondition i en bil kan ligeledes også give irritation i slimhinderne med snue, hoste og ondt i halsen til følge. Hav derfor Engystol-tabletter ved hånden, eller start forebyggende to til tre dage før med en tablet tre gange dagligt. Under turen er én tablet fint.

Løber næsen, eller er der trykken for bihulerne, er det godt at have Euphorbium Næsespray ved hånden. Den virker antiviralt og hæmmer snue og bihulebetændelse.

Sommerhoste er en kildende, irriteret hoste. Her er den bredspektrede hostemikstur Brocosin altid førstevalg, da den giver øjeblikkelig lindring.

Ved ondt i halsen og synkebesvær er Vinceel Halsspray altid et godt valg.

Solskoldning/insektstik

Sol, sommer og solskoldning hænger uhjælpeligt sammen. Sviden og brænden på hovedet, i ansigtet, på skuldre, bryst og nakke er ofte konsekvensen af for lang tid i solen uden solcreme eller med for lille faktor.

Med varmen følger ligeledes insekter, brændenælder og brandmænd og dermed kløe og sviden. Coolakut Sol- og Stikgel køler og afhjælper symptomerne via dens indhold af bl.a. aloe vera, vitamin E, morgenfrue og gode æteriske olier.

Læsioner, rifter og skader

Jo mere vi er ude i sommertøj, jo større muligheder for rifter, slag og sår. Men der kan naturligvis også komme andre skader ved kontakt med naturen. Både over og under vand. Sport og andre fysiske bedrifter hører selvfølgelig herunder. Hovedmidlet til alle skader er selvfølgelig Traumeel. Til udvortes, brug salven, og til skader i sener og led kan der også suppleres med tabletter eller dråber.

Maveonde

Gør maven ondt, måske pga. maden, dårligt vand fra haner og swimmingpoolen, kan det være en god idé at tage et brev SymbioLact udrørt i et glas rent vand. Supplér med ti dråber Nux Vomica Homaccord, evt. hver halve time, og drik rigeligt med rent vand. Læg dig evt. på sengen, og koncentrer dig om åndedrættet. Tag luft ind via næsen ned i brystet og derefter til maven, og ånd stille ud via munden. Det hjælper mange, især børn.

At spise under fjerne himmelstrøg er næsten altid spændende og velsmagende. Men den lokale køkkenhygiejne kan af og til ikke følge vores tarmflora. Madforgiftninger medfører oftest diarré. Det samme kan også ske som følge af allergier eller ved brug af anden medicin, fx antibiotika.

Diarrheel er et effektivt middel ved akut og kronisk diarré og let at have med på ferien. Ved vedvarende diarré kan man blande en teskefuld salt og ti teskefulde sukker i rent, kogt vand og drikke det for at få tilført nødvendige salte.