Terapi til trætte teenagere og deres forældre

Det er august, blyanterne er spidsede, vi stiller skarpt på efterårets komme, der ikke kun byder på udfordringer med rusk og regn, men i høj grad skal hjælpe os alle sammen gennem en informationstæt jungle fra alle vores devices.

 

Af Marianne Palm

 

Forhåbentlig står hverdagen også på masser af bevægelse, for uden muskler, der fodrer vores nervesystemer, bliver alting lige meget. Vi kan ikke bare anvende kosttilskud som aflad, men vi kan anvende dem til at komme ud ad døren og lige finde et ekstra gear, mens der stadig er masser af energi til hjernens mange udfordringer.

I det moderne Vesten udfordres vi konstant, det er herligt, det er godt, men det er kun rigtig klogt, hvis det samtidig følges op af masser af de rette næringsstoffer, og dem kender vi jo godt. Dem vender vi lige retur til sidst i artiklen.

Du kan også senere i artiklen læse om helt ny viden om GLAs støtte til de andre fedtsyrer. 

Til gengæld mangler vi gang på gang at skæve til Østens visdom og forstå, at det ikke bare er tilfældigt, at så mange vise mænd findes lige dér, og det er heller ikke tilfældigt, at det er fra naturens skatkammer, at man finder den største støtte til bl.a. vores til tider betrængte hjernefiler.

Bacopa er en lille krybende plante, der får mennesker til at stå op for sig selv
Blandt mange muligheder stikker Bacopa monnieri ud, især hvis den som i Keen Mind er blevet ekstraheret og har været genstand for et væld af studier. En lille grøn kapsel til teenageren er nok, for os, der er lidt større, kan man sagtens tage to.

Studierne taler deres tydelige sprog

  • Støtter ved mild stress og på evnen til at kunne multitaske.
  • Øger koncentration og evnen til at kunne modtage information og kommunikation.
  • Hjælper på hukommelsen, både korttidshukommelse og det, der er længere væk.
  • Støtter indlæring og evnen til at blive bedre til at fremkalde informationer, som er lagret i hjernen fra tidligere undervisning.

Fordi Keen Mind også virker ind på samarbejdet mellem hypofyse, hypotalamus og binyrerne i den såkaldte HPA-akse, støtter ekstrakten hormon- og nervesystemet, så det er lettere at tåle i perioder at blive udsat for ekstra pres. Det gælder mentalt som fysisk, fx når der skal ydes noget ekstra ved eksamensbordet eller på fodboldbanen.

Fra krybende planter til hjernefoldernes behov for fedtstoffer
sund-forskning har skrevet om behovet for de rette fedtstoffer virkelig mange gange, men gode budskaber skal åbenbart gentages igen og igen, for bevæger jeg mig rundt både i helse- og lægekredse, er der uendelig mange, som ikke har hørt budskabet endnu.

Det er ikke fedtstofferne i den røde spegepølse eller i leverpostejen, vi har mest brug for. Vi har brug for de fedtstoffer, der er allermest af i fede omega-3-fisk, og i disse fisk finder du DHA og EPA. For børns vedkommende er der forsket i forholdet mellem DHA og EPA, så det ikke burde være en diskussion længere. Metaanalyser, altså studier fra vidt forskellige forskningsinstitutioner, som er blevet kigget på af en gruppe forskere, viser alle, at børns hjerner fra de er helt små – ja, også i fostertilstanden – har brug for sammensætningen af fedtsyrer med DHA og EPA til dels at danne de rette hjernestrukturer, dels til at kunne overføre information korrekt fra én nervecelle til den næste.

Gælder det teenagere, kan de roligt gå i gang med de små kapsler, to om dagen er nok og allerhelst sammen med Keen Mind, hvor én kapsel er nok.

Lige netop Equazen har en unik kombination af essentielle flerumættede fedtsyrer fra bæredygtig fisk og en lille portion kæmpenatlysolie.

Equazen indeholder en unik sammensætning af fedtsyrerne EPA, DHA og GLA i forholdet 9:3:1 med et naturligt højere afbalanceret indhold af EPA i forhold til DHA, som netop tilgodeser både den lille og den store hjerne.

Det viser sig, at den lille portion GLA er rigtig vigtig til at afbalancere forholdet mellem omega-3 og -6, en viden, man ikke har haft tidligere, men netop må ses at være årsagen til, at Equazen virker så betingelsesløst godt på de små og store hjerner. Et forhold, som på ingen måde kan klares af omega-3 alene.

GLA (måske mere specifickt AA) er en vigtig del af cellemembranerne – EPA er med til at påvirke, at GLA/AA bliver en god prostagladin og ikke til inflammation. Nyere studier peger på, at ved ”kun” at give omega-3 kan det give udfordringer med omega-3 /-6-balancen ved særlige genetiske sygdomme, som redaktionen vil følge op på ved en senere lejlighed.

Behov for fede fisk i hverdagen
Kan vi ikke bare spise laks og makrel på dåse? Jo, hvis du sikrer familiens behov for fede fisk, og her kan man let fare vild i butikken, for en fed fisk er kun fed, hvis den er vokset op i et miljø, hvor der har været tilgang af omega-3-fedtsyrer på daglig basis. Så en tør laks af den billigste slags dækker desværre ikke behovet. Ej heller en dåse makrel i ny og næ.

Hjernen har også brug for kulhydrater, medmindre man er dygtig til at komme i ketose, og det er en helt anden snak i en helt anden artikel.
De gode kulhydrater kommer fra næringsrige korn, kerner, frugt og grøntsager. De skal med andre ord kobles til sund mad, før kulhydraterne i form af glukose afkobles til blod og hjerne. Et svingende blodsukker pga. alle de uhyrligheder, unge som ældre drikker i dag, skaber både umulige børn og voksne. Så er det sagt.
En måde at undgå trang til alt den ikke-mad er, at det første måltid er fyldt med proteiner og gode fedtstoffer. Det er ikke svært, det er blot nogle forandringer i familiens livsstil, og mens ungerne spidser blyanterne, eller nok nærmere finder vejen til tastaturet, kan I sammen lave en realistisk madplan for en uge ad gangen.

Og blive enige om, at alle i en travl hverdag kan nå at spise både Keen Mind og Equazen.

Skab mæthed med det første måltid
Skyr med havregryn og frisk frugt, nødder og gerne et drys med aroniapulver.

Æg sammen med et stykke fuldkornsrugbrød og ost, hvis det tåles.

Omelet med grøntsager tager tre minutter, hvis du har skåret grøntsagerne dagen før.

Smoothies til teenageren, men tilsæt en skefuld hørfrøolie og nogle skefulde chiafrø, når du blender – og gerne baseret på avokado.

Chiagrød/havregrød/anden grød med frisk frugt og nødder på toppen.

Madpandekager fyldt med grøntsager og strimler af avokado.