Guf for muskler og nervesystem
For lidt og for meget kan være udfordrende for kroppens biokemiske balance, når der er tale om vitaminer og mineraler.
Knogleskørhed
Strontium – et vigtigt mineral mod knogleskørhed
Mange nikker måske genkendende, når de hører navnet strontium. Man husker det som værende noget, man skulle undgå for enhver pris. Og det var også rigtigt dengang, hvor det blev forbundet med atomkraftværker i 50’erne.
Men det var strontium-90, en radioaktiv komponent. I dag tales der meget om strontium, det almindelige, ikke-radioaktive mine-ral, som er det 15. mest almindelige grundstof, der findes her på jorden. Et grundstof, der er i familie med kalk og magnesium i det periodiske system. Læger og andre behandlere har fået øjnene op for endnu et naturprodukt, der har gode virkninger ligesom D-vitamin, når det gælder knogleskørhed.
D-vitamin – et mirakel der kan forklares
Hvordan et enkelt stof kan sættes i forbindelse med stærkere knogler, bedre muskelfunktion og lavere risiko for kræft, undrer måske.
Omvendt, når man danner sig et overblik over, hvor mange forskellige funktioner D-vitamin har i kroppen, står det lysende klart, at der ikke er tale om et mirakel men om biokemi med en helt naturlig forklaring.
Magnesium
Magnesium (Mg) medvirker ved knogleopbygning. Sikrer stabil funktion af hjerte og kredsløb. Virker beroligende sammen med kalk. Magnesium aktiverer østrogen. Er med til at regulere blodtrykket. DAMP (ADHD) børn mangler magnesium.
Kalk
Kalk (Kalcium, Ca) er afgørende for knoglernes og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk, sammen med magnesium og D-vitamin. Vigtigt for musklernes funktion. Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Fosfor
Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 % af de ca. 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor, der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, pølser, ost, mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge risikoen for knogleafkalkning.
Kalk
Kalk (Calcium) findes fortrinsvis i knogler og tænder, ca. 1,2 kilo i alt. Kalk findes overvejende uden for cellerne, hvorimod magnesium findes inde i cellerne. Forudsætningen for en god kalkoptagelse er, at der er nok D-vitamin, magnesium og tilstrækkelig med mavesyre til stede. C-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk. Der er flere fødevarer, som hæmmer optagelsen af kalk, blandt andet spinat, rabarber, te, kakao, tomat og persille, som alle indeholder oxalsyre.
D-vitamin
Solskinsvitaminet. Afgørende for kalkoptagelse. Nødvendigt for knogleopbygning. Forebygger kræft og hæmmer kræftvækst. Forebygger og dæmper sygdomme som leddegigt og sclerose. Forebygger hjerte- karlidelser og styrker immunsystemet markant.
B12-vitamin
Du finder mest B12 i fisk, mælkeprodukter og kød. B12 nedsætter, sammen med folinsyre, homocystein i blodet. Sikrer bevarelse af åndsevnerne. Giver psykisk ro og balance samt positiv reaktion på stress. Livsglæde og optimisme fremmes. Sikrer god funktion af hjerne og nervesystem. Indgår i proteinstofskifte og fedtomsætning. Styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed. Er en afgørende vækstfaktor for børn. Medvirker i dannelsen af røde blodlegemer. Bemærk at B12 og folinsyre arbejder tæt sammen.