Mave – tarmkanalen

Picrorrhiza kurroa

Indisk navn: Katuka

Familie: Scrophulariaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Picrorrhiza kurroa er en lille, flerårig plante, der vokser i 3000 til 5000 meters højde i Himalaya.

Aktive indholdsstoffer
Iridoide glykosider (bl.a. picrosider 1, 2 og 3, og kutkosid), curcubitacin glykosider (bitre triterpener), apocynin, androcin.(1)

Egenskaber
Leverbeskyttende, immunstimulerende, galdedrivende (fremmer produktion og udskillelse), antiallergisk, bitter tonic, inflammationshæmmende.(2)

Phyllanthus amarus

Synonymer: P. niruri, P. fraternus
Indisk navn: Bahupatra

Familie: Euphorbiaceae
Droge: Blade, urt

Beskrivelse
Et-årig plante, op til 60 cm høj. Små blade arrangeret i to rækker. Vokser i de varme dele af Indien og Sydøstasien. Sydindiens vigtigste urt i behandlingen af gulsot.

Aktive indholdsstoffer
Lignaner (bl.a. phyllanthin og hypophyllanthin), flavonoider og alkaloider.(1)

Mentha x piperita

Dansk navn: Pebermynte
Engelsk navn: Peppermint
Tysk navn: Pfefferminz

Familie: Labiatae
Droge: Blade

Beskrivelse
Flerårig urt, op til 50 cm høj; forgrenet, firkantet rødlilla stængel, savtakkede blade, rødlilla blomster i langstrakte klaser, dufter og smager af mentol. Mentha x piperita er muligvis en hybrid af Mentha aquatica (Vand-mynte) og Mentha spicata (Krusemynte). Mentha x piperita formerer sig ved rodskud. Dyrkes verden over i temperede zoner.

Marrubium vulgare

Dansk navn: Almindelig Kransburre
Engelsk navn: White Horehound
Tysk navn: Weisser Andorn

Familie: Labiatae
Droge: Hele planten

Beskrivelse
Aromatisk, ulden plante, 30‑60 cm høj med firkantet stængel og takkede blade. Hvide blomster i tætte stande. Vokser på tørre græsenge, marker og brakland i Europa, Nordafrika og Asien. Ligner døvnælde.

Leonurus cardiaca

Dansk navn: Hjertespand
Engelsk navn: Motherwort
Tysk navn: Herzgespanne

Familie: Lamiaceae
Droge: Overjordiske dele i blomst

Beskrivelse
Op til 2 meter høj busk, firkantede, oprette stængler med modsatte, svagt ildelugtende, mørkegrønne blade. De øverste blade er trelappet, de nederste har fem til syv lapper. I bladhjørnerne sidder kranse af hårede lillarøde, lyserøde eller hvide blomster. Smager bittert.
 

Aktive indholdsstoffer
Alkaloider (L-stachydrin og leonurin), iridoid glykosid (leonurid), et bittert glykosid, diterpener ( bl.a. leocardin), triterpener (især ursolsyre), flavonoider, kaffesyre, 5-9% garvestoffer.(1)

Juglans cinerea

Dansk navn: Grå valnød
Engelsk navn: Butternut

Familie: Juglandaceae
Droge: Inderbark, frugt, blade

Beskrivelse
Guderne elsker valnødder ‑ Juglans cinerea er Jupiters nød. Træet er 12‑30 m højt med dybt furet, lysegrå bark. Aflange, tilspidsede frugter, klæbrige og stærktlugtende, indeholdende en spiselig nød. Oprindelig fra Nordamerika, vokser i næringsrige, fugtige skove.

Aktive indholdsstoffer Naftakinon, juglon, garvestoffer, juglansyre og æteriske olier.(1)

Egenskaber
Afførende: Juglans cinera fremmer leverens funktion, fremmer peristaltikken og styrker slimhinderne.(2, 3)

Iris versicolor

Dansk navn: Stribet iris
Engelsk navn: Blue Flag

Familie: Iridaceae
Droge: Rodstokke

Beskrivelse
Iris arter er populære haveplanter. Iris versicolor, en flerårig plante, vokser i moser andre lavtliggende områder i Nordamerika og Canada. Den kan blive op til 90 cm høj, med smalle, lange og spidse blade, blå blomster med gule og hvide markeringer.

Aktive indholdsstoffer
Triterpener, syrer (bl.a. isophatalin- og salisylsyre), 0,025% æterisk olie (bl.a. furfural), stivelse, gummi, garvestof, sukker, 9% phytosterol-harpiks, oleoharpiks.(1)

Hypericum perforatum

Dansk navn: Prikbladet perikum 
Engelsk navn: Saint John’s Wort
Tysk navn: Johanniskraut

Familie: Hypericaeae
Droge: Overjordiske dele

Beskrivelse
Stænglen opret, tveægget, 30‑50 cm høj. Bladene smalt ovale med talrige gennemsigtige prikker (oliekirtler). Gyldengule blomster i topformede samlede kvaster, som indeholder et rødt  farvestof (hypericin). Bægerbladene er spidse. Vokser på diger, marker og ved skovkanter.

Aktive indholdsstoffer
Hypericin, pseudohypericin, hyperforin, biapigenin, rutin, hyperosid, isoquercetin, quercitrin, quercetin, chlorogensyre, kaffesyre, xanthoner, oligomeriske procyaniner, garvestoffer.(1)

Humulus lupulus

Dansk navn: Humle
Engelsk navn: Hops
Tysk navn: Hopfen

Familie: Cannabinaceae
Droge: Humlekopper

Beskrivelse
Flerårig klatrende plante med årlige skud der kan vokse op til 6 meters højde. Skuddene vokser i spiraler, store tandede blade med gulgrønne blomster. De kogleagtige hunblomster (strobiler eller humlekopper) har papiragtige dækblade, dufter karakteristisk af øl og smager bittert.

Aktive indholdsstoffer
0,1-1% æteriske olier (bl.a. sesquiterpener som humulen, geraniol, lialol, myricin, luparol, luparenol), 15-25% bitre harpikscomplekser (bl.a. valerianasyre, humulon og lupulon), garvestoffer, phytoøstrogen, asparagin, trimetylamin, cholin.(1, 2)