Spændende forskning på gurkemejeekstrakter

 

 

Forskere leder med lys og lygte efter nogle løsninger eller mulig støtteterapi til at begrænse symptomerne på Alzheimers og andre demensformer.

 

Af Torunn Laksafoss, Marianne Palm mfl
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2019

 

Vi har fået skabt nogle vestlige samfund, hvor vi heldigvis bliver ældre, men det skaber også store udfordringer for vores kroppe, som gerne skulle kunne følge med udviklingen. Udover at det er en samfundsøkonomisk byrde, er det en forfærdelig oplevelse at se et menneske forsvinde i hjernens tåger og ikke længere kunne genkende nære familiemedlemmer eller være selvhjulpen i hverdagen. Sund-forskning forsøger at holde øje med den nyeste forskning fra ind- og udland, og noget tyder på, at man i dag er enige om, at Alzheimer kan betragtes som en inflammatorisk lidelse på linje med andre inflammationer i kroppen, fx ved svær leddegigt eller andre alvorlige kroniske inflammationer. Derfor tegner der sig også et billede af, at nogle af de naturlige stoffer, som virker på inflammationer i fx muskler og led, også kan virke på hjernens opbygning og signalstoffer.

 

Find de allerbedste gurkemejerødder, bland med økologisk ingefær, tilsæt rødbede, knoldselleri, et par kartofler, og du har en særlig sundhedsfremmende og inflammationshæmmende drik. Gør den endnu mere effektiv mod inflammationer i både kredsløb, hjerne og immunsystem ved efterfølgende at tage en tsk. Eskimo 3 eller en tsk. fiskeolie fra Nordic Natural. Tilsæt også 6 urter fra Bidro, især hvis du er 40+ og gerne vil skabe et ekstra sundt kredsløb. Tag et shot hver morgen, og du får iltet kroppen fra morgenstunden.

 

Der er dog én stor forhindring, som naturen heldigvis også har skabt: blod/hjernebarrieren, hvor hjernen ikke tillader alle stoffer at passere fra blodet over i hjernen. Heldigvis, fordi den beskytter sig mod alskens giftstoffer, men altså også mod nogle af de stoffer, hjernen rent faktisk har brug for til at opretholde en sund funktion.

Gurkemeje (Curcuma longa) er et af de krydderier, der har været genstand for allermest forskning, når det gælder inflammationer. Der er indtil videre fundet omkring 32 forskellige curcuminer, som måske alle skal være til stede for at skabe en funktion i kroppen, men forskningen viser samtidig, at de små, men meget aktive stoffer, skal bæres ind af bl.a. fedtstoffer for at komme helt ud til cellerne, og det gælder især hjernecellerne.

At få gjort de aktive stoffer mere biotilgængelige for både led, muskler og hjerne er baggrunden for flere af de produkter, vi ser i Danmark, herunder Fortodol og Curcumin Boost. De oprindelige producenter bag produkterne har formået at binde de aktive stoffer til fosfolipider, som alle vores cellemembraner består af, og de aktive stoffer bliver på denne måde pakket ind i noget, der er genkendeligt for kroppens celler, og stofferne ”puffes” ind i cellerne, hvor de skal hjælpe med at hæmme nogle af de sygdomsfremkaldende stoffer, kaldet inflammatoriske cytokiner, som ellers kan bombardere vores cellevægge. Ikke alle cytokiner er af den ”grimme slags” – det handler mere om at blive holdt i skak af de gode cytokiner – altså som så meget andet her i livet: en balance mellem de små immunstoffer.

 

Ordet ”demens” kommer fra latin og betyder ”væk fra sindet”. Demens rammer oftest personer over 65 år, men kan ses helt ned i 40-50-årsalderen.

Har man symptomer på demens, er det vigtigt at blive grundigt undersøgt og få en præcis diagnose, så man kan få den rette behandling, støtte og pleje.

 

Sygdomme der giver demens

Der findes mindst 200 forskellige sygdomme, der giver demens eller demenslignende symptomer.

Alzheimers er den hyppigste årsag til demens. Knap to tredjedele af alle personer med demens over 65 år har Alzheimers sygdom. Det svarer til ca. tre til fire procent af alle over 65 år.

Kilde: aeldresagen.dk

 

 

B-vitaminers vitale hjælp

Der findes en stribe af B-vitaminer, der ud over at hjælpe på almen nedbrydning af fedtstoffer, proteiner og kulhydrater har en vital betydning for dannelsen af de aminosyrer, der efterfølgende hjælper med at danne de signalstoffer og hormoner, vi skal bruge for at opretholde en god hjernefunktion. Der findes gode artikler på www.sund-forskning.dk, skriv ”B-vitaminer” i søgefeltet, og det pibler frem med viden til dig, der vil grave et spadestik dybere.

Mange firmaer i Danmark har ganske glimrende B-vitaminprodukter, tjek dem ud i din helsekostbutik.

 

 

Uh, jeg har tit skrevet om adaptogene droger og hvorfor?

Simpelthen fordi de giver styrke fra morgen til aften, især hvis du har problemer med at holde dit energiniveau oppe, har problemer med kroniske sygdomme eller gerne vil træne noget ekstra. Ingen af urterne skal bruges til at overtræne eller ikke mærke efter, hvad kroppen egentlig har brug for, men fællesnævneren for alle de styrkende planter er, at de hjælper kroppen med bedre at kunne tåle de belastninger, den bliver udsat for. Det kan være fortravlethed, dårlig søvn om natten, det kan være symptomer, som allerede har manifesteret sig som sygdomme, eller problemstillinger, du ikke helt kan forstå, og som lægen gennem sine undersøgelser ikke har nogen forklaring på: træthed, forvirrethed, smerter hist og pist, svingende humør, forstoppelse den ene dag, løse afføringer den næste, hovedpiner, som kommer og går, eller bare sådan en hel flok symptomer, der vandrer rundt i kroppen. De kalder alle på, at du bliver bedre til at passe på dit nervesystem, immunforsvar og hormonsystem. Og det er netop det, de adaptogene droger kan gøre. Der er rigtig mange, og her får du en hurtig liste over dem, du kan købe i Danmark. Spørg i helsekosten, hvilket et du skal vælge eller måske en cocktail af dem.

I alfabetisk rækkefølge, hvor de alle virker på stress og træthed, har følgende nøgleord med sig:

 

Astragel – Astragalus membranaceus – kroniske problemer i immunforsvaret

Bacopa – Bacopa monniera – styrker især hjernens koncentrationsevne og kognitive funktioner

Ginseng – Panax ginseng – energi til sportsudøveren eller den meget trætte person

Gotu Kola – Centella asiatica – er specielt til nervesystemet og hjernen

Rosenrod – Rhodiola rosea – i rette dosis viser forskning virkning på lette til moderate depressioner

Schisandra – Schisandra chinensis – støtte til lever og luftveje

Kilde: Marianne Palm, www.sund-forskning.dk og www.greenmedinfo.com samt pubmed.com)

 

Arctic Root er et naturlægemiddel med rosenrod, som er ekstraheret og standardiseret, så du sikrer dig den mængde af aktive stoffer, der gennem studier har vist en effekt på kronisk træthed og som støtteterapi efter behandling af kroniske sygdomme.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *