Hvad er en biopat/naturopath ibm?
For overhovedet at forstå, hvorfor vi bliver syge, inddrager vi århundreders sunde fornuft og kigger på de metoder, som bruges verden over til at skabe et sundere liv, og på hvordan forskere og komplementære behandlere i dag betragter sundhed og sygdom. Årsagerne til sygdom kan være mangfoldige og som uddannet biopat/naturopath ibm får du en grundig gennemgang, så du selv kan se på, hvilke årsager du umiddelbart kan gøre noget ved selv, mens andre årsager er lidt sværere at ændre på.
Biopat-titlen er dansk, mens Naturopath-titlen er international.
Den er her i Danmark en beskyttet titel, når der tilføjes ibm (naturopath i biologisk medicin) efter titlen.
Sundhed & sygdom
Der er mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være sund og rask, dårlig tilpas, sløj eller syg. Derfor er det selvfølgelig relevant, som noget af det første, at komme nærmere ind på disse begreber. I biopatien/naturopatien anskues menneskets helbredstilstand som en naturlig konsekvens af livsførelse og miljø. Den mad, vi spiser, skal omsættes til energi, så hjernen og kroppen kan fungere. Brændstofferne kommer fra kulhydrat, fedt og protein, men vi har også brug for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, så energien kan omsættes til opbygning og fornyelse af cellerne og til at beskytte organismen.
Vi udsættes hele tiden for forskellige ydre og indre påvirkninger, og i vores organisme foregår der uophørligt tusindvis af biokemiske processer, som regulerer disse påvirkninger. Kredsløbet, hormonsystemet, nervesystemet og immunsystemet fungerer som en koordineret enhed, der arbejder i døgndrift.
Saltkoncentrationen, væskebalancen, temperaturen, koncentrationen af ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer og så videre reguleres konstant og holdes inden for ret snævre grænser. Derved opretholdes et nogenlunde stabilt miljø på trods af skiftende omstændigheder.
Den indre biokemiske ligevægt, som benævnes homøostase, er en forudsætning for sundhed. Det må understreges, at homøostasen er en dynamisk ligevægt. Kroppen befinder sig aldrig i nogen statisk ligevægtstilstand, og den regulerer hele tiden de ydre og indre forstyrrende påvirkninger. På denne måde genoprettes homøostasen, og normalt er det ikke noget, som vi mærker. De mange forstyrrende påvirkninger, som vi udsættes for, kaldes belastende faktorer og kan være både være fysiske og psykiske. Biopater og Naturopather anvender betegnelsen belastende faktorer til at beskrive de mange forskellige faktorer, som vores krop kan blive påvirket af. Belastende faktorer dækker over alle de psykiske, fysiske, genetiske, kemiske og mikrobiologiske belastninger, som vi udsættes for, og som kan påvirke flere organer og systemer.
Når kroppen er i stand til at regulere alle de belastende faktorer, er den for så vidt sund. Sundhed indebærer altså, at kroppen ikke belastes ud over sin ydeevne. Men det er meget forskelligt, hvad vi er nødt til at gøre for at bevare det gode helbred. Derfor skal der også være forskellige rettesnore, som vi hver især kan trives med. Og ethvert skridt mod sundhed er en meget personlig og individuel ting. Hvad der fungerer for den ene, fungerer ikke nødvendigvis for den anden, selvom de måske har den samme sygdom.
Kroppens reguleringskapacitet er et samlet udtryk for, hvor mange eller hvor kraftige belastende faktorer en person kan regulere på normal vis. Her kan for eksempel nævnes hvor meget kaffe, alkohol, kød eller sukker, som kroppen kan omsætte, uden at nervesystemet, leveren, kredsløbet eller blodsukkeret belastes. Der er altså ingen grund til at leve asketisk, men det er godt at kende til kroppens signaler og begrænsninger. Vær også opmærksom på, at hvad du måske let kan nedbryde og tåle som 20 årig kan være sværere som 60årig, da hele stofskiftet og kroppens reguleringskapacitet kan ændre sig med alderen.
Forskellige gener og sygdomme vil før eller senere opstå, hvis belastende faktorer overskrider reguleringskapaciteten. Kroppen vil ikke længere på normal vis kunne klare de belastninger, som den udsættes for, og den bliver nødsaget til at bruge andre reguleringsmekanismer. I den forbindelse kan der opstå forskellige ubehagelige symptomer, og de kan betragtes som toppen af isbjerget, hvor der ligger meget mere under. Med andre ord er sygdom en naturlig konsekvens af vores samlede livssituation, og symptomerne er biprodukter af en mere omfattende degenerationsproces. Medicin kan naturligvis være påkrævet i komplicerede og livstruende situationer. Men hvis man undertrykker symptomerne uden at gøre noget ved årsagen, kan medicinen ofte holde mennesket fast i en stresstilstand, som stadigt forværres og giver nye symptomer. Der er ingen tvivl om at forebyggelse af sygdom kan føre til bedre livskvalitet og store samfundsbesparelser. Endelig kræver den egentlige helbredelse reelle forandringer i et menneskes liv, både ernæringsmæssigt, fysisk og psykisk, så det kan vende tilbage til balance.