Støt hjernen og leveren med cholin

 

Cholinmangel spiller en rolle i leversygdomme, åreforkalkning og visse neurologiske lidelser. Undersøgelser viser, at mennesker, der får cholinfattig kost, udvikler fedtlever – også kaldet den stille dræber.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016

 

Cholin er et vitaminlignende næringsstof, som er nært beslægtet med B-vitaminer, og det fungerer som forstadie for neurotransmitteren acetylcholin, som spiller en rolle i muskelkontrol og hukommelse. Desuden spiller cholin en rolle i at fjerne fedt fra leveren. Fedtlever, der ikke fører til betændelse eller svigtende leverfunktion, giver som regel ingen symptomer, men er dødsens alvorlig. Måske derfor kalder man det for den stille dræber. Nedsat følsomhed for insulin kan føre til, at man udvikler type 2 diabetes og øget mængde fedtstoffer i blodet – tilstande, som man ofte ser hos personer med nonalkoholisk fedtlever. Kroppen danner til dels selv en vis mængde cholin, og du kan spise dig til cholin via visse fødevareemner såsom æg, fisk (specielt sardiner), lever, sojabønner, jordnødder, hvedekim samt enkelte grøntsager som broccoli, blomkål og hvidkål.

 

Undersøgelser med cholin

De første undersøgelse af cholins betydning som et næringsstof fokuserede netop på insulinniveauer. Her viste cholin sig at være et nødvendigt næringsstof for at forebygge fedtlever. Men i dag ved man også, at cholin er et vigtigt næringsstof for den synaptiske plasticitet. Synaptisk plasticitet handler om evnen og niveauet af synapsers aktivitet. Cholin spiller en direkte rolle i, hvordan du lærer og din evne til at huske ny information. En mere plastisk hjerne fører til bedre fastholdelse samt forbedret kognitiv funktion. Nøglen til din hukommelse sidder altså i stoffet acetylcholin. Acetylcholin dannes ud fra råmaterialerne lechitin og cholin. Til omdannelsen kræves acetyl CoA og B1, B5, B12, folinsyre og C-vitamin, og mangel herpå er sandsynligvis den hyppigste årsag til svigtende hukommelse og Alzheimers.

 

Tilstrækkelige mængder acetylcholin har afgørende betydning for koncentrationsevnen, årvågenhed og indlæringsevnen.

 

Højt humør, superhjerner og lavere kolesterol

Nogle studier har vist, at cholin-tilskud kan medvirke til at sænke kolesteroltallet og forbedre humøret. Andre undersøgelser har vist, at cholin-tilskud kan hjælpe ved hukommelse og indlæring. Der er også en stigende interesse for den rolle, cholintilskud spiller under graviditet. Dyreforsøg har afsløret en sammenhæng mellem cholinindtaget i den prænatale periode og øget kognitiv præstation hos dyreafkommet. Nogle undersøgelser har også vist tegn, der peger på, at cholin spiller en mulig rolle i at sænke risikoen for visse fødselsdefekter.

Undersøgelser fra Duke University i North Carolina har vist, at et cholin-tilskud til gravide gav babyer superhjerner. Ikke så overraskende indeholder modermælk store mængder cholin, såfremt moderens kost er tilstrækkelig cholin rig. Rotteforsøg med cholin har ligeledes vist, at rotter med høje niveauer af cholinindtag har større hjernekapacitet, bedre hukommelse og øget indlæringsevne.

 

Cholin forklaret på den kemiske måde

Cholin er en organisk forbindelse, der kan dannes i kroppen ud fra aminosyrerne serin og methionin, når B12, folat, vitamin B6 og magnesium er til stede. Cholin er vigtig for optagelse af fedtstoffer. Når fedt fra tarmen absorberes over i lymfen, videre i blodbanen og ind i cellerne, sker det via transportmolekyler kaldet chylomikroner. Et væsentlig chylomikron i denne proces er VLDL (very low density lipoprotein). Cholin er væsentlig for dannelsen af VLDL. Er der ikke tilstrækkelig mængde af cholin i kroppen, dannes mindre VLDL, hvorved fedt og kolesterol ophobes i leveren.

 

Cholin er vigtigt for flere forhold i kroppen

  • Medvirker til en normal omsætning af fedtstoffer i kroppen
  • Fjerner fedt fra leveren og renser de indre områder af kroppen
  • Er med til at vedligeholde en normal leverfunktion aminosyre, der øger risikoen for kredsløbsproblemer, hvis det ikke bliver omsat.
  • Øger hukommelsesevnen og fremmer fokus
  • Øger humøret

Sammen med inositol sørger cholin for lecithin – en lipid, der er nødvendig til dannelse af sunde membraner i alle levende celler i kroppen.

 

Reducerer det dårlige kolesterol

Fedtlever er en dødelig tilstand, du ikke mærker, før du får diabetes, for højt blodtryk og kolesterol, åreforkalkning, cancer eller et hjertetilfælde.

Cholin vedligeholder en normal leverfunktion og sørger for en normal omsætning af fedtstoffer i kroppen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *