Cream of BROCCOLI’N’CASHEWS

Skærmbillede 2014-09-30 kl. 07.38.30

 

Mangen en person har haft traumatiske oplevelser pga.. overkogt broccoli. Denne suppe er kuren. Cashewnødderne giver den samme fedme og fløjlskonsistens, som fløden normalt ville gøre.

 

MÆNGDE: Til 2-3 personer med tilbehør

TILBEREDNINGSTID: 12-15 minutter

HOLDBARHED: Suppen holder sig glimrende 1-2 dage i køleskabet

ANVENDELSE: Smager fantastisk som varm forret og hovedret. Smager også fantastisk kold til frokost eller som et mellemmåltid. Lidt fisk, rejer og fuldkornsbrød til er ikke nogen dårlig ide.

KØKKENTIP: Du kan lave selvsamme suppe med ærter i stedet for broccoli. Almindelig peber kan gøre det i stedet for rosenpeber.

KØKKENGEAR IN ACTION: Din blender.

SUNDHEDSFIF: 100 gr broccoli 4-5 gange om ugen vil virke mindskende på risikoen for mange kræftformer for de fleste mennesker. Nogle er desværre skruet sådan sammen genetisk, at deres krop ikke responderer på isothiocyanaterne i broccoli. Men suppen smager jo lige godt for de få, hvor broccolien ikke kan gå i dialog med kroppen.

 

DET SKAL DU BRUGE:

1/2 L vand

50 gram rå cashewnødder

2 fed hvidløg, knuste

1 tsk Herbamare

1/4 tsk fish sauce

1/4 stang vanilje eller 1/8 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker!)

hav- eller stensalt

friskkværnet rosenpeber

300 gr broccoli, skåret i små buketter og stokken i tynde skiver

1/4 tsk friskrevet muskatnød

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

1 spsk friskpresset citronsaft

 

SÅDAN GØR DU:

Bring vandet i kog m. cashewnødder, Herbamare, hvidløg, fishsauce, vanilje, salt og rosenpeber. Tilsæt broccoli og lad det koge i præcis 3 minutter. Blend broccoli og al væsken samt krydderierne fra gryden sammen med muskatnød, olivenolie og citronsaft.

 

Server og sig mmmmmm…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *