Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – forår 2014
Mavefedt forsvinder ved ekstra indtagelse af aminosyren arginin
I forsøgene med arginin anvendte videnskabsfolkene to grupper med hver ti mus. Musene blev gennem ti uger fodret med mad, der havde den samme energifordeling mellem proteiner, kulhydrater og fedt. Men der var én forskel. Den ene gruppe fik en diæt, som indeholdt store mængder arginin – hvad der svarede til 2 % af musenes samlede energiindtag. Den anden gruppe – kontrolgruppen – fik de 2 % energi fra en aminosyreblanding sammensat af 10 forskellige aminosyrer – men ikke arginin. Derefter MR-scannede forskerne de små mus. Det afslørede, at arginin-musenes muskler var vokset, og at de havde mindre fedt omkring deres indre organer. Arginin-musene vinkede altså farvel til vommen med arginin.
Arginin er en aminosyre, som er semi-essentiel, hvilket vil sige, at vi kun under nogle omstændigheder selv kan danne stoffet i kroppen. Argi-nin får kroppen til at producere Nitrogen-oxid (NO). I 1998 blev tre videnskabsmænd hædret med Nobelprisen i medicin og fysiologi for opdagelsen af de utallige helsemæssige aspekter ved molekylet nitrogen-oxid. NO er en gasart, der er så effektiv, at det blandt forskere kaldes for et mirakel-molekyle, idet NO fjerner den plak, der dannes på indersiden af vores blodårer. Plak er aflejringer af fedtstoffer, kolesterol, affaldsstoffer fra celler og kalcium. Det vi i daglig tale kalder åreforkalkning. Åreforkalkningen reducerer blodgennemstrømningen, og i nogle tilfælde blokerer det for kredsløbet i årerne. Tilstoppede blodårer kan føre til bugfedt som ud over et forfængeligt aspekt også udgør en alvorlig sygdomsmæssig risiko jf. metabolisk syndrom.
Indvoldsfedt er giftigt
Mavefedt kan være flere ting. Der er det, som sidder på maven og det, som sætter sig omkring indvoldene. Det sidste er langt det farligste. Indvoldsfedt omkring hjerte, lever, nyrer og bugspytkirtlen og muskler er farligt, fordi det er giftigt. Fedt rundt om indvoldene kan således forårsage betændelse i tyktarmen og arterievæggene og er en af de store årsager til hjerteproblemer, diabetes og visse typer cancer. Undersøgelser har desuden vist, at indvoldsfedt kan påvirke humøret ved at øge produktionen af stresshormonet kortisol og reducere niveauet af endorfiner, som får mennesker til at føle sig godt tilpas. Så ud over i den sidste ende at være dødbringende, giver indvoldsfedt også et dårligere humør.
Bugfedt skyldes ikke – som man skulle tro – fedt, men derimod sukkerholdig kost. Forsøg viser, at mennesker med ekstra bugfedt, ofte spiser en kost med mange kulhydrater. Kulhydraterne skjuler sig i sunde sager som grovbrød, kartofler, pasta, ris og ikke mindst frugt. Problemet med en kost rig på kulhydrater er, at for meget kulhydrat i kosten sløver kroppens insulinfølsomhed, så der skal mere og mere til, for at cellerne kan optage sukkeret og omdanne det til energi. Den lave insulinfølsomhed får fedtet til at sætte sig på maven og omkring organerne. Undersøgelser viser, at op imod 87 % af dem, som har en for stor talje, også har lav insulinfølsomhed. Et andet museforsøg foretaget i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet og University of Cincinnati viste, at arginin-indtag forbedrede musenes glukose-omsætning med hele 40 %. Resultatet vakte opsigt, fordi forskernes arginin-behandling var lige så effektiv som mange eksisterende lægemidler mod type-2-diabetes.
Få bugt med blæveret
Normalt siger man, at motion med lavintensitet bedst forbrænder fedt. Men der er lavet nogle studier, der peger på, at højintensitet også kan være speciel effektivt for at få bugt med det forhadte mavefedt. Det skyldes, at fedtet rundt om indvoldene er ekstra følsomt over for adrenalin. Det vil sige, at hver enhed af adrenalin, der produceres, spalter og frigør mere mavefedt. Så få pulsen op, styr uden om kulhydraterne, tag et tilskud arginin og bliv venner med dit badetøj.
