C-vitamin

 

En stærk antioxidant som forebygger aldring og kræft. Stærkt livsforlængende. Holder bindevævet sammen. Forebygger problemer med tandkød, slimhinder, hud, og øjne. Styrker immunforsvaret kraftigt. Optimerer hjernen og nervernes funktion. Har stor betydning for hjertet og blodkredsløbet. Er med til at sikre den psykiske balance.

 

Fakta
C-vitamin kaldes for ascorbinsyre. Det er sandsynligvis det mest udforskede vitamin og det mest almindeligt kendte. C-vitamin blev først og fremmest berømt for at modvirke skørbug. Sømænd på langfart, som ikke fik frisk frugt og grøntsager, udviklede skørbug. Ved skørbug falder bindevævet fra hinanden, blodkar brister, blødninger opstår, særligt i alle slimhinderne – i munden, tandkødet, mave-tarmslimhinderne og i leddene. Der forekommer også smertetilstande i ryggen, diskusprolaps og bindevævsforfald i det hele taget. Og uden behandling med C-vitamin fører skørbug til døden i løbet af kort tid.

C-vitamin befinder sig blandt andet i alle væskefyldte vævs-områder mellem cellerne, hvor det bekæmper frie iltradikaler sammen med E-vitamin. På vore breddegrader får mange for lidt C -vitamin, især om vinteren og om foråret. Kroppen kan oplagre cirka 1500 mg, og når dette depot er brugt efter cirka tre måneder, begynder symptomerne på mangel.

Mennesket er ikke i stand til selv at danne C-vitamin i modsætning til de fleste større dyr. C-vitamin bør indtages dagligt. C-vitamin går tabt ved opvarmning, dybfrysning og konservering samt påvirkning af ilt og lys. Der dannes en brunlig forbindelse, dehydroaskorbinsyre, DHA, som når revet æble bliver brunt. Denne forbindelse er giftig, idet den øger dannelsen af frie iltradikaler. Citronsyre forhindrer denne proces.   Megen varme ved for eksempel solbadning, kulde, tobaksrygning, p-piller, stress og forurening giver stærkt øget behov for C-vitamin (200-500 mg dgl.) Rygere bør indtage en meget C-vitaminrig kost, samt tage daglige tilskud, for at undgå rynker, stivhed og slaphed i huden forårsaget af frie iltradikaler. Rygere forbruger (ødelægger) E-vitamin i blodet, da røgen ilter (oxiderer) E-vitamin. C-vitamin gendanner det ødelagte E-vitamin.

Det er i øvrigt almindeligt at 9 ud af 10 får mindre E-vitamin end ADT anbefalingerne på 10 mg. Amerikansk forskning har påvist, at det daglige minimumsbehov for C-vitamin er 200 mg (dansk ADT er 60 mg).

I mange årtusinde har mennesket fået mindst 200-400 mg C-vitamin om dagen. I dag får vi mindre C-vitamin end nogensinde før. En ud af tyve danskere får så lidt som under 30 mg dagligt.   Virkningen af uorganisk selen ophæves af C-vitamin, hvorfor det anbefales at anvende organiske selenpræparater.

C-vitamin beskyttes mod iltning af bioflavoner, og de forstærker C-vitamins virkning op til 20 gange.

Når vi anvender citron og andre citrusfrugter, er det en god idé at bruge både saften og frugtkødet for også at få bioflavonerne med.

A-vitamin, E-vitamin, folinsyre, kalk, jern, zink, kobber og visse aminosyrer optages og udnyttes bedst i organismen i forbindelse med C-vitamin. 

Ødelagte E-vitaminmolekyler kan repareres af C-vitamin. I kræftterapien virker C-vitamin, i høj dosering, som en såkaldt pro-oxidant, som ødelægger kræftcellerne. C-vitamin virker i den forbindelse som en cellegift på kræftcellerne, uden at ødelægge sunde celler i det tilstødende væv.

 

Lev længere med C-vitamin
”Ved at indtage mellem 3.200 og 12.000 mg C-vitamin dagligt, ville vi kunne forlænge vores liv med 12-18 år”, Nobelpristager kemiker Linus Pauling. Han indtog selv 18.000 mg dagligt og døde som 93 årig. Linus Paulings udtalelse underbygges af en analyse af 11.000 amerikaneres kostvaner. Her fremgik det tydeligt at indtagelse af 300 mg C-vitamin om dagen, øgede en mands liv med 6 år og en kvindes liv med 2 år. Hos mandlige C-vitaminspisere faldt dødsfaldene på grund af hjerte-karsygdomme med 40 %. Det gjaldt også de som levede med dårlige kostvaner, overvægt, mangel på motion og rygning.

C-vitaminer konkurrerer med sukkerstoffer (kulhydrater) om ”landingspladserne” på kropscellerne. Personer, som indtager store mængder sukker i form af læskedrikke, slik, kager, chokolade, sukker i kaffen, pasta og lignende, forringer C-vitamins mulighed for at binde sig til cellerne, da pladsen er optaget af sukkerstoffer. Det indebærer blandt andet en større risiko for forkølelser, da C-vitamin er med til at forebygge forkølelser. Der skal meget store gramdoseringer til for at holde en forkølelse i skak. Der virker andre midler bedre, for eksempel ingefær og echinacea.

C-vitamin er meget lys- og varmefølsomt. Det ødelægges let, hvilket man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med madlavning. Dybfrysning og konservering samt lagring (vinteropbevaring af grøntsager) nedsætter gradvist indholdet af C-vitamin i fødevarerne.   Overskud af C-vitamin i kroppen udskilles med urinen.

 

Hvorfor skal vi have det?
C-vitamin holder bindevævet sammen. C-vitamin er af allerstørste betydning for dannelse af bindevævsproteinet kollagen, som populært sagt er et limstof, der binder cellerne sammen. Ved mangel falder cellerne, bindevævet, fra hinanden og i yderste konsekvens udvikles skørbug.

Ved sårheling og dannelse af nyt væv er C-vitamin er nødvendig faktor. En finsk undersøgelse har vist, at mennesker med et lavt C-vitamin indhold i blodet, har 3,5 gange så stor risiko for at udvikle tandkødssygdomme som blødende gummer, tandkødslommer og blottede tandhalse.

 

C-vitamin og sædkvalitet
Mænd med lavt indhold af C-vitamin i blodet risikerer DNA-skader på sædcellerne. Mænd som indtager 200 mg C-vitamin dagligt opnår en langt bedre beskyttelse af sædcellerne og dermed større mulighed for at sikre arveanlæggene og undgå at børnene fødes med defekter.

Ifølge resultaterne af en undersøgelse på University of Texas, genvandt mænd med ufrugtbar sæd deres frugtbarhed ved indtagelse af blot 200 mg C-vitamin dagligt.

 

Rettidig fødsel med C-vitamin.
Hvis en gravid mangler C-vitaminer vil det også manifestere sig i fosterhinderne på den simple måde, at bindevævet i fosterhinderne ikke er så stærkt, som det burde være. Dermed stiger risikoen for, at fosterhinderne brister med for tidlig vandafgang og dermed for tidlig fødsel til følge.

Det fremgår at forsøg på det nationale institut for perinatologi i Mexico City, med deltagelse af 110 raske gravide kvinder med en gennemsnitsalder på 27 år. Kvinderne fik gennemsnitligt 65 mg C-vitamin i kosten (svarende til det danske gravide indtager). Halvdelen af kvinderne fik i forsøget100 mg C-vitamin som tilskud.

Forsøget viste, at 24 % (1 ud af 4) af de kvinder, der ikke havde fået C-vitamin tilskud, havde for tidlig vandafgang mod 8 % (en ud af 10) af de kvinder, som fik C-vitamin tilskud. For tidlig vandafgang anslås at være årsag til 40 % af alle for tidlige fødsler. Det bør være barnets udvikling, der bestemmer fødselstidspunktet og ikke svagt bindevæv som følge af C-vitamin mangel.

 

C-vitamin styrker immunsystemet kraftigt
C-vitamin er et stort aktiv for immunsystemet, og det beskytter imod virus, bakterier og andre uønskede mikroorganismer og deres giftstoffer. Det medvirker ved dannelsen af interferon, som beskytter cellerne ved virusangreb. Det forøger indholdet af hvide blodlegemer (fagocytter og neutrofile leucocytter) og fremmer dannelsen af antistoffer.

1 gram C-vitamin dagligt hæver blodets indhold af immunglobuliner. Daglige tilskud af 5000 mg C-vitamin, hæver antallet af lymfocytter til det dobbelte. Blot 550 mg C-vitamin hæver blodets indhold af den stærke antioxidant glutathion med 50 %, glutathion er af afgørende betydning for immunsystemets effektivitet.

Folk med allergi har lave C-vitaminkoncentrationer i blodet og et forhøjet antal af eosinofile leucocyter (en bestemt type hvide blodlegemer), og disse mennesker har en nedsat evne til at eliminere allergifremkaldende stoffer.

C-vitamin er et naturligt antihistamin og kan anvendes såvel forebyggende som ved akutte allergianfald.

 

C-vitamin til forebyggelse af aldring og forskellige kræftsygdomme samt til styrkelse af knogler
C-vitamin er en antioxidant, som sammen med andre antioxidanter effektivt beskytter cellerne mod angreb af frie iltradikaler. Celleåndingen reguleres af C-vitamin.

I kræftceller er iltningsprocessen stærkt nedsat, og i stedet ses en ukontrolleret vækst i cellerne, som minder mere om en gæringsproces end en normal iltningsproces.

C-vitamin beskytter imod kræft. Det gælder især for kræft i mave, spiserør, bugspytkirtel og mundhule. Muligvis kræft i livmoderhals, endetarm og i bryst. De mennesker, der får tilstrækkeligt med C-vitamin, udvikler kun kræft halvt så ofte, som de der ikke får nok C-vitamin. 200 – 300 mg dagligt er nok til at nedsætte risikoen. For at opnå en mere optimal beskyttelse skal man op på større tilskud, fra 2000 mg og op. I den forbindelse er det foruroligende, at alt for mange mennesker får alt for lidt C-vitamin.

En amerikansk undersøgelse viste at, blandt raske ældre manglede 20 % C-vitamin i de hvide blodlegemer, tallet for ældre hjemmepatienter var på hele 68 %.

For at få 200 – 300 mg C-vitamin dagligt, skal man indtage mindst 500 – 600 gram grønt og frugt dagligt, og det er der rigtig mange, der ikke kommer i nærheden af.

C-vitamin har betydning for kalkoptagelse og aktivering af kalk, blandt andet i tænderne. Knogleopbygningen og dannelsen af knoglevæv efter brud samt hudens elasticitet er også afhængig af C-vitamin, blandt andet i samarbejde med B-vitaminerne.

 

Hold hjerte og blodårerne smidige og glatte
C-vitamin sænker blodets indhold af LDL-kolesterol og hæver indholdet af HDL-kolesterol og det medvirker til at styrke årevæggene og holde dem glatte, idet inflammation (en betændelseslignende reaktion) i årerne hæmmes.

C-vitaminer er med til at gøre blodet mere letflydende og blodtrykket sænkes. (E-vitamin har de samme egenskaber som C-vitamin i denne forbindelse, C-vitamin reparerer E-vitamin løbende). Celleskader i hjertemuskulaturen forebygges og repareres, så C-vitamin har også direkte gavnlig effekt på hjertet.

 

Smerter ved slidgigt lindres med C-vitamin
En dansk videnskabelig undersøgelse, foretaget af speciallæge i almen medicin Niels Hertz, offentliggjort i Ugeskrift for læger, konkluderer, at C-vitamin (et gram dagligt) giver en tydelig smertelindring ved slidgigt.

Allerede i løbet af 14 dage lindres smerter forårsaget af slid i hofte- og knæled, smertelindringer giver øget funktionsevne i leddene, samtidig er C-vitamin uden bivirkninger og den har positiv effekt på mange andre funktioner i kroppen. Der er stor sandsynlighed for, at C-vitamin også modvirker forværring af gigten.

 

Forebyggelse af lungesygdomme og grå stær
En undersøgelse 9000 mennesker, foretaget af Joel Schwartz fra Environmental Protection Agency, påviste at personer som fik 300 mg C-vitamin dagligt i kosten, hvade 70 % mindre risiko for at udvikle kronisk bronkitis eller astma, i forhold til dem der kun fik 100 mg.   Canadiske undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle grå stær mindskes betydeligt ved at indtage C-vitamin, 70 % af de som tager C-vitamin udvikler ikke grå stær.

 

C-vitamin imod forgiftning og infektion
C-vitamin virker afgiftende og beskyttende mod miljøgifte såsom tungmetaller og sprøjtegifte. Andre giftstoffer som slangegift og gift fra for eksempel Stenfisk og lignende er C-vitamin også effektivt imod. Det gives bedst intravenøst mod akut forgiftning. Det er jo ikke så aktuelt i Danmark, men i mange andre lande er giftige bid dagligt forekommende og til særlige rejser kan det være en god forsikring at medbringe C-vitamin til injektion på linie med andre akut midler som adrenalin og antihistamin. Det er dog noget, som skal planlægges i samråd med en kvalificeret læge.

Patienter med alvorlige infektionssygdomme som meningitis, lungebetændelse, polio og stivkrampe er med held blevet behandlet med store C-vitamininjektioner (op til 4000 mg hver anden time). Patienterne var opgivet, efter at al anden behandling var forsøgt uden resultat.   Også i behandlingen af mononucleose og astma har store doser C-vitamin stærk virkning.

Alle har brug for C-vitamin for at forebygge den skadelige påvirkning af tungmetalforurening og andre miljøgifte fra biler, fabrikker, varmeværker og landbrug samt fra tilsætnings- og farvestoffer i fødevarer, slik, tobak, kaffe og alkohol.

 

Stress og mangelsymptomer
Ved stress forbruges store mængder C-vitamin og kolesterol til dannelse af binyrebarkhormon. Binyrernes hormonproduktion er afhængig af C-vitamin.

Mangel på C-vitamin fører til træthed, udmattelse, søvnbesvær og mental ubalance, dårlig sårheling, hæmorroider, krampetendens, hårtab, synssvækkelse, for tidlig aldring, hudblødninger og blå mærker, blodmangel og thyroxinmangel.

C-vitaminer beskytter imod forkølelse og det beskytter øjne og hjerne mod degeneration. C-vitamin forebygger forkølelse og influenza, men helbreder ikke forkølelse. I meget store gramdoser kan en forkølelse holdes nede.

C-vitamin beskytter hjernen mod iltmangel og findes i størst koncentration i nervevæv.

Vitaminet er vigtigt for dannelse af adskillige hormoner og naturlig produktion af endorfin, organismens naturlige morfin. C-vitaminmangel fører til for tidlig aldring af hjerne og nerveceller. Øjets linse indeholder C-vitamin, som beskytter mod udvikling af grå stær.

Det anbefales at tage 1 gram C-vitamin dagligt forebyggende og helbredende mod grå stær.

 

Hold den slanke linie med C-vitamin
C-vitamin beskytter stofskiftehormonet thyroxin mod angreb af frie radikaler og dermed mod ødelæggelse. Lavt indhold i blodet af dette vigtige hormon kan altså skyldes mangel på C-vitamin og ikke nødvendigvis nedsat produktion af hormonet i skjoldbruskkirtlen.

C-vitaminet hjælper os til at holde den slanke linie, idet det medvirker i syntesen af carnitin, som er vigtigt for optagelse, forbrænding og udnyttelse af fedtstoffer, heriblandt kolesterol.

Overvægtige personer, som ønsker at slanke sig, har ekstra brug for C-vitaminet til forbrænding af overflødigt fedt, fordi organismen frigør harske fedtstoffer og andre ophobede giftstoffer, som øger behovet for C-vitamin og andre antioxidanter.

 

C-vitamin og hørelse
Store doser C- og E-vitamin kan forebygge kroniske høreskader som følge af støj. Det viser forsøg med både dyr og mennesker, foretaget af professor Mats Ulfendahl fra Karolinska Sygehus i Stockholm.

Stærk støjpåvirkning, fra for eksempel musik, affyring af våben og maskinstøj, danner frie iltradikaler i det indre øres sanseceller, iltradikalerne ødelægger sansecellerne. Her er det, at antioxidanterne C- og E-vitamin kommer ind i billedet, når der indtages C- og E-vitamin før og efter støjpåvirkning, slipper man for kroniske høreskader. Så det er endnu en god grund til at indtage rigeligt med antioxidanter.

 

Medicinsk anvendelse
C-vitamin anvendes mod skørbug og mod alle ovennævnte mangeltilstande.

Det bruges forebyggende mod forkølelse og infektionssygdomme og helbredende overfor infektioner og for at styrke immunforsvaret blandt andet ved AIDS.

Vitaminet bruges forebyggende og helbredende ved alle slags forgiftningstilstande samt ved afgiftning og vægttab.   Endvidere mod alle degenerative sygdomme som grå stær, åreforkalkning og hjerne-/nervesvækkelse.

C-vitamin anvendes mod kræft og leukæmi, både forebyggende og helbredende. Forebyggende anvendes fra 500-2000 mg dagligt, alt efter livsførelse. C-vitamin blokerer de kræftfremkaldende nitrosaminer. Helbredende, i kræftbehandlingen og til afgiftning af kviksølv, anvendes fra 10.000 – 60.000 mg dagligt givet som calciumascorbat.

C-vitamin indgivet intravenøst (i.v.) virker også livsforlængende hos kræftpatienter. Allerede i 1976 viste et forsøg med 1.100 patienter med terminal kræft, (patienterne var opgivet) at behandling med i.v. C-vitamin forlængede deres liv væsentligt, i forhold til de ubehandlede.

C-vitamin anvendes mod allergi og astma, såvel ved akutte tilfælde som ved kroniske tilstande. Ved grøn stær bruges vitaminet i megadosering. Megadoseringer gives til afvænning af alkoholikere og stofmisbrugere, hvorved abstinenserne aftager, og kroppen afgiftes.

 

Bivirkninger
C-vitamin i doser under 1000 mg giver sjældent bivirkninger. Doser over 1000 mg kan give mavesmerter på grund af syren. Jo større dosis, des større risiko for maveirritation og diarré. I sjældne tilfælde forekommer allergisk reaktion på askorbinsyre.

Meget store C-vitamin doser kan give såkaldt kemisk blærebetændelse, som skyldes irritation af blæreslimhinden. Typisk vil høje doseringer af C-vitamin (ikke syreneutral) dog modvirke blæreinfektion.

Brusetabletter og syrefri C-vitamin kan eventuelt anvendes for at undgå syregener.

Kalciumascorbat anvendes som regel ved megadoseringer på 10.000 – 60.000 mg. Kalciumascorbat giver ikke syregener som askorbinsyre. Der er en teoretisk risiko for, at C-vitamin kan medvirke ved dannelse af nyresten – det er dog ikke set i praksis og intet tyder på, at der er hold i påstanden. Det kan dog med sikkerhed undgås ved også at indtage magnesium og B6-vitamin.

 

Hvor findes det?
C-vitamin findes i acerolabær, hyben, peberfrugt, appelsiner, citroner, kartofler, tomater, ja, alle frugter og grøntsager. Jo friskere, jo større indhold af C-vitaminer.

C-vitamin findes også i diverse bønnetyper, samt i små mængder i friske nødder og frø, mælk, fisk og kød. Frisk frugt og friske grøntsager er de bedste C-vitaminkilder.

Spis dem gerne rå. Opvarmning, stegning og kogning ødelægger C-vitaminerne.

100 gram hyben indeholder 840 mg C-vitamin. 100 gram rød peberfrugt indeholder 199 mg C-vitamin. 100 gram broccoli indeholder 123 mg C-vitamin. 100 gram appelsin indeholder 63 mg C-vitamin.

 

Hvor meget har man brug for?

• Spædbørn 40 mg
• Småbørn 50 mg
• Skolebørn: 60 mg
• Voksne: 60 mg
• Gravide: 80 mg
• Ammende: 100 mg
• Sportsudøvere og hårdtarbejdende (stress): 200 – 1000 mg

Også her er der tale om minimumsdoseringer.

På grund af forurening, stress, udpint kost og stort forbrug af stimulanser som sukker, tobak, kaffe og alkohol, er det egentlige behov ifølge videnskabelige undersøgelser på minimum 200 mg.

Hvis man tager p-piller, sovemedicin eller anden form for medicin, er det også en god idé at tage tilskud af C-vitamin.

 

Medicinsk dosering
Forebyggende til styrkelse af immunforsvaret og mod degenerative lidelser og skørbug: 500 – 1000 mg (Udnyttes bedst i kroppen ved indtagelse af 500 mg hver 12. time)

Ved infektioner, afgiftning og vægttab med mere: 1000 – 10.000 mg – eventuelt som injektioner (1000 – 2000 mg hver anden time).

Ved grøn stær, stofafvænning, kræft og AIDS: 10.000 – 60.000 mg calciumascorbat.