Kinas bedste hjerteurt er egentlig til nyrerne

 

 

Er du bekendt med kinesisk medicin, kender du sikkert også Hindeagtig Astragel, Astragalus membra-naceus. Det er Kinas vigtigste droge til nyrerne og en af de bedste til kroniske problemer med immunforsvaret. Hvad færre ved er, at den også har en strålende virkning på forskellige typer af hjerteproblemer, og den kan uden problemer være en god støtteterapi til den behandling, du ellers bliver tilbudt af lægen.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017

 

Selvfølgelig skal du være ordentligt udredt hos lægen. Hjertespecialisterne skal have lejlighed til at gøre deres arbejde, hvad diagnosticering angår, inden vi med kosttilskud og naturlægemidler forsøger at rette op på kroppens fortrædeligheder.

Men når det er gjort, når du ligesom er inde i en stabil fase, kan Astragalus membranaceus være et særligt gunstigt bekendtskab, især hvis ekstraktionen er særlig stærk og god.

Der er rigtig mange studier, der alle peger på den kinesiske plantes evne til at påvirke hjertemusklen og det øvrige kredsløb. Her i artiklen er det selve hjertemusklen, vi fokuserer på, men vi har lavet en linksamling til dig på http://www.sund-forskning.dk/, hvor du kan læse endnu mere om den smukke plantes virkninger.

 

Tab ikke masken

Årsagerne til hjerteproblemer kan være mange. Medfødte hjerteklapfejl, forhøjet blodtryk, der ikke er blevet opdaget, og både giftstoffer, virus og bakterier kan påvirke dele af hjertet med sygdom til følge. I dag er man rigtig dygtig til både at undersøge og behandle hjerteproblemer, og sørg som før nævnt at blive ordentligt udredt. Med andre ord skal du ikke gå og fifle med dine egne hjemmestrikkede løsninger. Strikker du forkert, eller taber du en maske, kan det have alvorlige konsekvenser for dit helbred og endog medføre død.

Men du kan gøre noget selv. Ikke som erstatning for lægens medicin, men som en støtteterapi, der hjælper hjertet til bedre at kunne holde belastninger fra døren.

Du kan læse meget mere om hjertets funktion og fx kronisk hjertesvigt på http://www.netdoktor.dk og på http://www.hjerteforeningen.dk

 

Drogen styrker alle hjerteceller uden at forstyrre din medicin

Hindeagtig astragel styrker hjertecellerne, så de bedre kan imødegå de belastninger, hjertemusklen kan blive udsat for. Planteekstraktet styrker desuden immunforvaret, så eventuelle virus og bakterier hindres i at belaste hjertet, hvilket er en hyppig årsag til kronisk hjertesvigt, ligesom forskellige typer medicin – og alkohol! – kan svække og gøre ondt værre. Ved at beskytte hjertecellerne mod udefrakommende påvirkninger kan man måske undgå, at sygdommen udvikler sig med fx væske i lungerne til følge.

Ikke mindst virker planten blodtryksregulerende, og det er ofte et kronisk forhøjet blodtryk, der kan trætte hjertet, skabe arytmier og i det hele taget irritere hjertemusklen og de tilhørende blodkar.

 

Hjertesvigt betyder svækket hjertepumpefunktion.

 

Tørekstrakts fortræffeligheder

Arbejder man som specialist i urter og gerne vil bruge urter til andet end i den forebyggende tjeneste, så elsker man tørekstrakter. Dels kan man gennem ekstraktionsmetoderne sikre et ensartet indhold af aktive stoffer, dels kan man få mange flere af dem i en kapsel, end hvis det blot er en tørret droge, og hvor det er muligt, kan man samtidig standardisere indholdet, så vi som forbrugere ved, at produktet har de egenskaber, som vi også gennem forskningen har fået øje på.

Astragalus plantens effektivitet skyldes primært plantens høje indhold af aktive stoffer, herunder polysaccharider, astragalosider og flavonoider. Det er specielt de to førstnævnte biomarkører, der standardiseres, så man får et sikkert og pålideligt produkt. Biosym har udviklet Astragalus Forte, som lever op til de kliniske studier, der er lavet på drogen. Og dem er der rigtig mange af.

Ikke kun til at styrke hjertet med, men også til at forbedre et ustabilt immunforsvar. Ekstrakten modvirker kronisk træthed og er som nævnt en af Kinas vigtigste urter til nyrerne, og den hjælper derfor på diverse sygdomme i nyrerne samt ved væskeophobninger. Også de væskeophobninger, der kan være forårsaget af et dårligt fungerende hjerte.

Doseringen vil være tre kapsler daglig i de første tre måneder, og derefter kan man vælge en forebyggende dosering på en kapsel. Den lave dosering vælger du som alment forebyggende dosis.

Hvis du har kronisk hjertesvigt – og det er jo ikke en sygdom, som bare forsvinder – så glæd dit hjerte med tre kapsler om dagen. Spis masser af grønne grøntsager, farverige frugter og tag en multivitamin og 100 mg Q10 to til tre gange om dagen.

Og gå ud i verden, og glæd alle dine organsystemer med en gåtur, og få måske pulsen op på den sunde måde.