Yoyo-vægt er hård ved kvinders hjerter

[gdgallery_gallery id_gallery=”71″]

 

 

Kvinder, hvis vægt går op og ned, har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. En god måde at undgå problemet på er ved at have stabilt blodsukker, og her kommer et ofte overset næringsstof ind i billedet.

 

Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2019

 

Hvis du er kvinde, og du har tabt omkring fem kilo inden for det sidste år, men har taget det hele på igen, er du ifølge ny forskning mere tilbøjelig til at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Yoyo-vægt, som det også kaldes, bliver mere og mere farlig, for hver gang vægten går ned og op. Forskerne har konstateret, at jo flere gange kvinders vægt går op og ned, desto værre klarer de sig i henhold til den amerikanske hjerteforenings (Amerian Heart Association) bedømmelsesskala.

 

10 pund eller mere på et år

Den nye viden, som blev præsenteret ved en kongres (American Heart Association’s Epidemiology and Prevention – Lifestyle and Cardiometabolic Health Scientific Sessions 2019), er baseret på en undersøgelse af 485 kvinder med en gennemsnitsalder på 37 år og et gennemsnitligt BMI-tal på 26. Kvinderne skulle rapportere, hvor mange gange de havde tabt mindst 10 pund og taget vægten på igen inden for et år – dog med undtagelse af graviditetsbetinget vægtstigning, som ikke talte med.

Det viste sig, at skiftende vægttab og vægtstigning især havde en negativ indvirkning på kvinder, som aldrig havde været gravide, og jo flere gange deres vægt gik op og ned, desto værre.

 

Ustabilt blodsukker er skurken

En af de ting, som især gør det svært at holde sin vægt, er ustabilt blodsukker. Det kan nemlig give en til tider ustyrlig trang til søde sager, specielt når blodsukkeret er helt i bund. Her har såvel kliniske erfaringer som videnskabelige undersøgelser vist, at det kan hjælpe at øge sit indtag af sporstoffet chrom, som stabiliserer blodsukkeret ved at forstærke insulins effekt og dermed forbedre cellernes glukoseoptagelse, så sukkeret kommer ind i cellerne fremfor at ophobes i blodet, hvor det ikke gør nytte.

 

Chrom-tabletter kan hjælpe

Tjekkiske forskere fra Charles Universitetet i Prag udførte for en del år siden et forsøg med type 2 diabetikere, hvor de delte forsøgsdeltagerne i to grupper. Den ene gruppe fik et chrompræparat, som hedder Bio-Chrom. Den anden halvdel fik snydetabletter (placebo). Forskerne valgte at bruge Bio-Chrom, fordi præparatet indeholder en særlig chromgær (ChromoPrecise), som har vist at have høj optagelighed og en pålidelig effekt.

 

Markant mindre trang til sødt

Efter 12 ugers behandling kunne forskerne se, at diabetikerne i chrom-gruppen, havde opnået en række forbedringer på flere forskellige markører for blodsukkeromsætning og kunne klare sig med lavere doser af blodsukker-regulerende medicin. Forsøget er interessant, fordi det er udført på type 2 diabetikere, som på grund af deres sygdom har endnu sværere ved at holde blodsukkeret stabilt end almindelige raske mennesker. Det viser, at chrom med overvejende sandsynlighed er nyttigt for dem, der vil undgå de udsving i blodsukkertallet, som netop giver dem trang til søde sager og øger deres risiko for at gå op i vægt.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *