En god allround-oplevelse til rollinger

 

Hænger dine børn med næbbet, er de blege eller humørsvingende, så har de måske brug for lidt sol på flaske. Og et par ekstra tips til en frisk hverdag.

 

Af Marianne Palm

 

Nordboer, vi kalder til forsamling! Vi må simpelthen have sagt farvel til snotnæser, blege næser, tynde maver og alt muligt anden ubehag i kroppen. Symptomer, som det bare vrimler med, også selvom der er indført en bedre hygiejne alle vide vegne. Vi skal have noget at stå i mod med, for nogle af ungerne hele året, for andre i det mindste i vinterens halvår, som hvad lys angår ofte fortsætter langt ind i april. Og skulle netop dine børn være mest optaget af indendørs lege, så er det endnu mere vigtigt med en flok urter tilsat D-vitamin.

Det er, hvad man kan kalde det nye skud på stammen: Strath med D-vitamin. Og kender du ikke Strath i forvejen, så tjek lige faktaboksen her på siderne, så du opdager, at det er et af de ældste urteprodukter, produceret i Schweiz af et gammelt familiefirma, hvis rollinger har fulgt med i opbygningen af den smukke fabrik bygget ind i en bjergside nær Zürich.

Tilbage til Danmark så mangler vi om nogen noget høj himmel og sol; november, december har været begravet i næsten tusmørke, og uanset hvor meget poderne leger udenfor fra oktober til april, så vil vi ikke kunne udnytte solens stråler og danne det livgivende, immunregulerende og opbyggende D-vitamin. Det har også fødevarestyrelsen opdaget nu, og de har taget et skridt – forsigtigt, men dog et skridt – udi at anbefale mere D-vitamin til danskere i alle aldre.

Det helt specielle ved D-vitaminet i Strath er, at det ikke er tilsat, men den særlige gærekstraktion har fået æren af at mærke solen over bjerget og optaget så meget D-vitamin, som det super levende produkt netop kan. Det har skabt et produkt, hvor der i hver teske er ca. 3-6 mcg D-vitamin, en god dosis sammen med børnenes multivitamin-mineraltablet, som også er så vigtig i de fleste af årets måneder – hvis ikke alle måneder – for hånden på hjertet – spiser I så anderledes meget sundere om sommeren?

 

Hvad du også bør/kan/skal/må gøre …

Er der tempo på ungerne, så forbruges der masser af ernæringsstoffer, og det er ikke altid, at den kræsne gane er enig i mængden af salater og andre gode kilder til vitaminer, mineraler, fedtsyrer, proteiner og kulhydrater. Åh jo, sidstnævnte får frugtspisende og fuldkornsspisende børn en pæn portion af, men hvis det mest er spaghetti, der hitter på tallerkenen, så er der ingen, som i ingen ordentlige næringsstoffer til den lille krop. Kan poden lide kødsovs, så er der næsten ingen grænser for, hvad man kan blende ned i den, når bare det bliver gjort i smug. Må man det? Ja, man må. For hensigten helliger midler. Grovboller kan få opblødte korn med masser af mineraler i, gulerodsstænger kan få persilleskørt på i madpakken, og ja, mad må gerne være smagfuldt og underholdende. Sådan har vi det jo også som voksne? Vi disker op med farverigdom, forskellige smagsvarianter og afvekslende retter. Det må børnene gerne være en del af.

”Jeg har tit været på restauranter, hvor forældrene automatisk giver børnene pølser og pomfritter. Hvorfor? Du kan sikkert få en portion rigtig-mad, fremfor ikke-mad til halv pris, hvis du spørger tjeneren.”

”Lad børnene være med til store-maddag en gang om ugen. Så kan I sammen få lavet mad til de næste fire til fem dage. De fleste børn vil gerne involveres.”

”Nogle børn er vikinger og elsker kød. Lad dem være vikinger! Andre elsker grøntsager og frugter, lad dem spise løs! Hvis vi i små skåle præsenterer et udvalg af mad, der ikke er mikset sammen i uigenkendelige mærkværdigheder, så spiser de fleste, måske ikke lystigt den første dag, men så den næste, eller den næste.
Og du ved godt, at det ikke er lille Ole, der fylder indkøbskurven. Det er dig.”

 

Fakta om Strath med D

I en lille teske (7,5 ml) er der cirka 3 mcg, i en lidt større (15 ml) er der 6 mcg.

 

Hvad er Strath?

Strath dråber er baseret på en gærsvamp kaldet Saccharomyces cerevisiae, der bl.a. også anvendes i bagværk og brygning. Gærsvampen har længe været kendt for sine gavnlige egenskaber i forbindelse med styrkelse af immunforsvaret samt for sit høje indhold af B-vitaminer. Strath-dråberne produceres ved, at man nærer gærsvampen med udvalgte planteekstrakter, som efterfølgende gøres flydende ved gæring. Resultatet er plasmolyseret gær. Plasmolysen fjerner gærsvampens evne til at formere sig selv, hvilket er vigtigt for, at svampen ikke fremmer overvækst af andre svampe i kroppen. Den specielle fremstillingsteknik uden brug af varme sikrer desuden, at cellernes indhold frigøres på en naturlig måde, hvilket bevarer ingrediensernes virke.

Strath indeholder 16 forskellige urter, hvor langt de fleste virker desinficerende og slimdrivende, mens andre fremmer organsystemerne, som fx immunforsvar og fordøjelsen, luftvejene og huden, hvilket gør Strath til et generelt styrkende tonikum for børn og voksne. Men det er især den specielle gærekstrakt, hvor polysakkariderne så at sige kickstarter kroppens immunsystem, som gør Strath unik.

Bio-Strath-dråber produceres af den schweiziske virksomhed Bio-Strath AG, Zürich, og forhandles i Danmark af Midsona. Købes i alle helsekostbutikker, som også kan rådgive om de forskellige Strath-muligheder.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x