Fiskeoliekapsler kan mindske skadevirkningen af luftforurening

Miljøgifte
Fiskeolie 4
Fiskeolie-lunger
Fisk

 

Mindre oxidativt stress og færre tegn på andre målbare skadevirkninger af luftforurening var nogle af de fordele, folk opnåede ved at tage fiskeolie i et nyt kinesisk forsøg.

Af Bjørn Falck Madsen

En helt ny undersøgelse fra Fudan University i Shanghai, en by med et næsten fire gange højere luftforureningsindeks end København, viser overraskende, at fiskeolie kan beskytte mod de fine partikler i luftforurening, der er kendt for at gøre skade på lungevævet. Forsøget, som er randomiseret og placebo-kontrolleret, blev udført på 65 studerende ved Fenglin Campus (en del af Fudan University). Forsøgsdeltagerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. En gruppe fik snydekapsler med solsikkeolie, og den anden fik fiskeoliekapsler, der indeholdt 36 pct. EPA og 24 pct. DHA. Dette er meget tæt på indholdet i et præparat som Bio-Marin Plus, hvor hver kapsel indeholder 38 pct. EPA og 22 pct. DHA. Begge grupper skulle tage de respektive kapsler i et år.

I de sidste to måneder af undersøgelsen gennemgik deltagerne fire sundhedsundersøgelser, hvor forskerne så på metaboliske forandringer forårsaget af luftforurening, helt specifikt af PM2,5-forurening. Det er disse bittesmå partikler fra blandt andet brændeovne og biludstødning, som har vist sig at have størst skadevirkning. Forskerne målte graden af systemisk inflammation, koagulation, skader på blodkar og oxidativt stress.

Det viste sig, at der var markant flere målbare skadevirkninger hos dem, der havde taget kapsler med solsikkeolie. I denne gruppe fandt forskerne i alt 3.833 metabolitter med specifik relation til PM2,5, hvorimod de kun fandt 1.757 metabolitter i fiskeoliegruppen.

Metabolitterne inkluderede blandt andet derivater af arachidonsyre, omega-3-fedtsyrer, omega-6-fedtsyrer og omega-9-fedtsyrer. EPA og DHA virker til at have langt færre proinflammatoriske virkninger end eicosanoider deriveret fra arachidonsyre. EPA og DHA synes tilmed at skifte biokemien i en antiinflammatorisk retning, hvilket forklarer den lavere grad af inflammation og oxidativ stress.

Kilde: Environmental Health, oktober 2022

One thought on “Fiskeoliekapsler kan mindske skadevirkningen af luftforurening

  • Wow, amazing blog format! How long have you been running a blog for?
    you made blogging look easy. The entire glance of your site is wonderful, let alone the content!
    You can see similar here sklep online

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *