Sæt en klo i dine smerter
December 3, 2019

 

 

Nærmest invaliderende smerter i muskler og led, kender mange. Måske døjer du med kroniske muskelsmerter, eller måske er du ”bare” seriøst øm efter en god omgang træning. Planten med det meget onde navn, djævlekloen, kan hjælpe dig til lindring af dine smerter.

 

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

 

Smerter er ikke bare smerter, og dykker vi ned i muskelsmerter, så er der mange underkategorier at vælge imellem, som kan skyldes træning, men muskelsmerter kan også være en tilstand, som du måske synes, er opstået nærmest ud af det blå.

 

Hvorfor har jeg smerter?

Et spørgsmål, som rigtig mange spørger sig selv eller deres læge om. Kigger vi på muskelsmerter, så er hyppigheden af langvarige muskelsmerter og muskelømhed blandt den danske befolkning stor. Mange døjer med smerter i musklerne i en eller to dele af kroppen uden at vide hvorfor. Nogle vænner sig ligefrem til det og tager måske en smertestillende pille på daglig basis. Fx er kroniske smerter i nakke-skulderpartiet eller smerter i baldemuskler og underarmsmuskler udbredt. Det kan skyldes ensidigt arbejde, som fx ved en computer, fastlåst arbejde eller stillestående arbejde. Men det kan også have en psykologisk baggrund. Hvis din arbejdssituation er psykisk stressende, hvor du fx mangler selvindflydelse på dine arbejdsopgaver eller på anden måde oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Den form for ”stress” sætter sig i musklerne.

 

Der kan være tusindvis af andre grunde til dine smerter. Men husk, at smerter blot er symptomer på en tilstand, og du skal derfor ikke vænne dig til dem, men derimod lytte efter og prøve at finde frem til kilden for dine smerter.

 

 

Måske skal du kigge lidt på din kost …

Smerter i muskler og led kan også skyldes dit indtag af diverse fødevarer, herunder især hvis din kost er animalsk baseret. Har du daglige smerter og spiser en del kød og mælkeprodukter, så kan du prøve at omlægge din kost i en mere plantebaseret retning. Flere studier har vist en tendens til, at rødt kød og mælkeprodukter med deres høje indhold af mættede fedtsyrer kan påvirke kroppens celler negativt og ved store indtag dermed kan sætte en inflammation i gang. Prøv om du i en periode kan inkorporere variationer af farverige frugter og grøntsager som bær, broccoli og kål. Nødder som mandler, valnødder, hasselnødder og olivenolie indeholder sunde fedtsyrer, som kan hjælpe med at bekæmpe inflammationen i din krop. Spis også gerne grove kulhydrater og fibre i kosten, da det også har vist at kunne mindske inflammatoriske processer i kroppen.

 

Ikke så slem, som den lyder

Djævlekloen lyder både farlig og djævelsk, men den er faktisk giftfri og let fordøjelig, og i mange tilfælde viser planten sig at have her og nu-virkning, hvor traditionelle lægemidler ikke har kunnet følge med. Det er videnskabeligt påvist, at ægte djævleklo, også kaldet Venustorn, kan øge bevægeligheden og smidigheden i led og muskler. Derudover kan den lindre smerter og inflammation. Det skyldes især indholdet af iridoide glykosider, som har en kraftig antiinflammatorisk virkning og dermed også kan have en positiv effekt på muskelsmerter, rygsmerter, ledbetændelse, lumbago og endda mave- og leverproblemer.

 

Lidt botanisk viden

Djævleklo er en flerårig, krybende plante med modsatte blade. Skuddene bliver 1-1,5 meter lange. Blomsterne er enlige, 4-6 centimeter lange med tragtformet lappet krone, der er purpurrød med et gult kronrør. Frugterne er træagtige kapsler, ca. 15 centimeter i diameter, forsynet med pigge, der i spidsen bærer modhager. Djævleklo er en tørkeplante, der hører hjemme i Kalahariørkenen i den sydlige del af Afrika. Det er den underjordiske del af planten, knoldene, der anvendes som naturlægemiddel. Rødderne indsamles fra vildtvoksende planter og blev først introduceret i Europa i 1953. Roden fra den spændende plante venustorn eller djævleklo (navnet kommer fra små klolignende vækster på plantens frugt, som beskytter den mod sultne ørkenbeboere) indeholder irioide glykosider, harpagosid og harpagid, som har stærke inflammationshæmmende virkninger.

 

 

Djævleklos eller venustorns botaniske navne er Harpagophytum procumbens

 

 

Husk at din krop forsøger at fortælle dig noget med smerterne, og det er netop baggrunden for smerterne, det bedst kan betale sig at gøre noget ved.

 

 

Fra botanik til biokemi

Djævleklo virker inflammationshæmmende, da den har indflydelse på de biokemiske processer, som styrer calciums indstrømning i cellerne. Indstrømningen af calcium påvirker også tilstrømningen af enzymet phosphorlipase A2, der virker som en katalysator for de processer, der producerer inflammatoriske eicosanoider (prostaglandiner). Når calciumindstrømningen reguleres, følger de antiinflammatoriske processer med.

 

Hvordan får du så kloen i djævlekloen?

Ægte Venustorn fra Natur-Drogeriet er et registreret naturlægemiddel med de virksomme stoffer fra djævlekloroden. Myndighederne har registeret, at Ægte Venustorn virker på lettere smerter. Natur-Drogeriet har også en djævlerodste, som skal trække i otte timer, inden den drikkes. Teen kan være effektiv til en her og nu udrensende effekt.

 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: