Hvad er en psykoterapeut?

 

Af Lene Alsbæk Nielsen Psykoterapeut MPF

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at alle der måtte have lyst til det, kan kalde sig psykoterapeut uden nogen form for formel uddannelse.

Derfor skal du vide, at du bør se efter den lille forkortelse MPF efter titlen Psykoterapeut.

 

Den forkortelse er din kvalitetssikring. Den betyder, at terapeuten:

  • er medlem af Dansk Psykoterapeutforening;
  • har en grunduddannelse af ’mellemmenneskelig karakter’ såsom sygeplejerske, pædagog, psykolog, fysioterapeut eller lignende;
  • tre års erhvervserfaring indenfor pågældende fag;
  • har taget en fireårig uddannelse fra et privat psykoterapeutisk uddannelsessted, som opfylder en række ministerielle krav;
  • gennem uddannelsen har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem egen krop genneme genterapi, personlig udvikling samt løbende supervision under praksis.

 

Hvordan finde og vælge en terapeut?

Der er mange forskellige psykoterapeutiske retninger og metoder. Det kan være, du får en anbefaling fra en du kender – eller at du foretrækker selv at søge og finde din terapeut. Orientér dig på deres hjemmeside, tag kontakt – og husk at mærke efter, om du har en god mavefornemmelse af jeres kommende samarbejde.

Det er meget betydende for din proces, om der er god kemi mellem dig og din terapeut.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *