En fryd for øjet

 

 

Yndlingsserien kører på Netflix, samtidig med at du chatter med kæresten på mobilen efter en lang arbejdsdag foran computeren. Hvornår holder du egentlig skærmfri? Øjnene udfordres af de mange timer ved skærmen. Plej dine øjne indefra med blåbær og havtorn, og hold dine øjne stærke i mange år.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Hvornår har du sidst kigget på din mobil … for to nanosekunder siden? Digitale enheder styrer vores liv, selv om vi bilder os ind, at det er os, som styrer dem. Afhængighed er et hårdt ord, men ikke desto mindre er det ordet, vi vil bruge. For de fleste af os er afhængige af vores digitale enheder og får en følelse af abstinenser, hvis de bliver taget fra os.

Meningen med artiklen er ikke, at vi vil presse dig til digital detox … nej, vi vil fortælle dig om astenopi, også kaldet øjentræthed, som kan opstå af forskellige årsager. Dog har den stigende brug af digitale enheder gjort problemet mere udbredt og almindeligt. Computer Vision Syndrome (CVS) er den faglige betegnelse for computerrelateret astenopi.

Øjnene skal så grueligt meget igennem på en dag, især når skærmtiden overstiger den skærmfrie tid. Husk også at pleje dine øjne indefra med de rette vitaminer og mineraler.

 

Pas på sjælens spejl

Udtrykket i øjnene er også med til at fortælle omgivelserne, hvordan vi har det. Sunde øjne er altså vigtige af flere årsager og ikke kun til den basale funktion som ”det at se”.

Tiden, vi bruger ved skærmen, er øget eksplosivt over de senere år, og begreber som Computer Vision Syndrome (CVS) og digitalt øjenstress har vundet indpas hos såvel øjenlæger som i medierne.

For meget tid bag skærmen, måske har du:

  • Irriterede, trætte, brændende eller kløende øjne? Prøv: 20/20 reglen – hvert 20. minut, kig op fra skærmen, og fokuser 20 meter væk, og hvil øjnene.
  • Vandige øjne, som tårefulde øjne eller overdreven produktion af tårer? Sjovt nok resulterer tårer, som er den naturlige smøring af øjnene, ofte i tørre øjne, som kan give irritation eller betændelse. Prøv: Luk øjnene i 30 sekunder, så du naturligt smører øjnene.
  • Sløret syn, hvor objekter bliver slørede? Er det blot en midlertidig tilstand, så kalder dine øjne måske på skærmpause. Du blinker nemlig færre gange, når du sidder ved en skærm. Prøv: Kig væk fra skærmen luk øjnene i 30 sekunder, så bliver de ”smurt”.
  • Hyppig hovedpine? Prøv: Regelmæssige pauser, og lad øjnene hvile. Justér din skærm. Skærmen skal være 12,5 til 15 cm under øjenhøjde og 50-70 cm væk fra øjnene.
  • Øget lysfølsomhed? Prøv: tilstrækkelig belysning. Sørg for, at din bordlampe eller sol fra vinduet ikke blænder ind i skærmen.
  • Svært at fokusere, når du flytter din visuelle opmærksomhed fra computeren og eksempelvis ned på trykt materiale? Prøv: Begræns din tid ved skærm. For hver to timers skærmtid, hold 15 minutters pause.

 

Tip! 20/20 reglen – hvert 20. minut, kig op fra skærmen, og fokuser 20 meter væk, og hvil øjnene. Det tager nemlig 20 sekunder, for at dine øjne kan slappe helt af.

Tip! Sæt din mobil til at ringe hvert 20. minut, så du husker at kigge væk fra skærmen. Du kan få forskellige apps, som hjælper dig med at huske dine pauser.

Tip! Blink! Mennesker blinker normalt 15 gange hvert minut. Når du stirrer på skærmen, falder antallet til omkring halvdelen. Derfor får du ofte tørre, irriterede og trætte øjne, når du sidder ved skærmen.

 

Få syn som en jagerpilot

Taler vi sunde øjne, kan vi ikke komme uden om det lille superbær, nemlig blåbær. Allerede under 2. verdenskrig spiste jagerpiloter blåbær for at forbedre deres nattesyn. Siden har videnskabelige studier vist, at det lille bær har gavnlig effekt på synet, blandt andet fordi det indeholder anthocyaniner, der har positiv effekt på synet. Blåbær har ved forsøg vist sig at kunne styrke kapillærerne og reducere blødninger i nethinden. Den har en antioxidantisk beskyttelse af blodkar, kollagen i øjet og stimulerer stofskiftet i retina, men den har desuden også vist sig virksom ved makuladegeneration, katar i øjenregionen og regenerering af fotoreceptorer i øjnene. Et lille powerbær!

 

Blåbær har en positiv effekt på grå stær og natteblindhed.

 

Blåbær har vist gavnlig effekt på makuladegeneration (AMD), hvilket er en øjensygdom, der indebærer aldersforandring i den gule plet, som sidder bagerst i øjet. Sygdommen forårsager nedsat synsskarphed og rammer oftest ældre mennesker. Symptomerne kan opstå pludseligt, men den mest almindelige form af makuladegeneration er et langsomt forløb, som gradvist forringer synsskarpheden.

Vidste du, at vores øjne har indbyggede solbriller? Også kendt som makula lutea. ”Solbrillen”, eller den gule plet i dagligdagstale, sidder centralt i dit øje og får dig til at se skarpt.

 

Trøst til dine øjne

Blomsten øjentrøst kommer til undsætning, når du har siddet lidt for mange timer ved skærmen. Lang tid før computeren blev opfundet, nemlig helt tilbage omkring år 1300, blev urten anvendt som ”trøst for dårlige øjne”. I middelalderen blev urten hakket og anvendt som kompres til øjnene, og planten er sidenhen blevet anvendt i øjenskyl i den medicinske verden. Urten kan fjerne forskellige irritationer og svagheder i øjnene og give dig klare og skinnende øjne igen. Har du siddet ved skærmen hele dagen, så prøv et kompres med urten, som du lægger på øjnene. Så har du også en god undskyldning for at smide dig på sofaen en 20 minutters tid efter arbejde.

 

Se folks ansigter igen

”Blurred vision” kender du sikkert godt, når du har siddet ved skærmen hele dagen. Folk omkring dig står pludselig uskarpt, og du kan måske ikke kende dem ved første øjekast. Dine øjne har været stivnet i én position hele dagen, nemlig med en afstand på 30-40 centimeter fra henholdsvis computerskærm og mobil. Tagetesblomsten indeholder lutein, der kan hjælpe dig til at genkende folk på gaden igen. Lutein indeholder nemlig carotenoider, som findes i høje koncentrationer i og omkring makula (den gule plet) bagerst i øjet. Forskning viser, at luteinholdige madvarer gør makula mere robust over for det blå lys fra dine skærme, så det ikke skader nethinden. Lutein sammen med zeaxanthin, der findes i blåbær, menes at fungere som antioxidanter, som beskytter mod potentiel skade forårsaget af frie radikaler. De frie radikaler opstår eksempelvis, når vi udsættes for lys.

 

Tør dine øjne

Vores øjne holdes fugtige af en konstant produktion af sekret. Tåresekretet danner film over øjet, som beskytter hornhinden og er forudsætning for, at øjnene ikke føles tørre. Tørre øjne er langt mere udsatte end øjne, som er beskyttet af den normale tårevæske. Tørre øjne kan med tiden give inflammationer, kronisk sekretorisk dysfunktion, nedsat fornemmelse i hornhinden og nedsat refleksrespons. Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for tørre øjne.

Havtorn indeholder en række af sunde vitaminer og antioxidanter, herunder omega-7. Netop omega-7 er kendt for sin evne til at give fugt til tørre og skrøbelige slimhinder. Mangel på omega-7 kan resultere i tørre slimhinder, tør mund og altså også tørre øjne.

 

Tip! Hold din skærm ren. Beskidte skærme med fingreaftryk og andet snavs kan skade dine øjne endnu mere.

 

Ud med dine digitale devices

Nej vel … helst ikke. Byg dig og dine øjne op til at klare udfordringen med mere og mere skærmtid, og lad ikke CVS stoppe weekendens ”binge-watching”. Blue Berry Eye Stress fra New Nordic er en tablet, som er ideel til dig, der er daglig bruger af digitale platforme. Så hjælp dine øjne til at stå stærkt og stille skarpt, så de er klar til hverdagens strabadser, også de digitale. Tabletten indeholder den specielle kombination af blandt andet blåbær, havtorn, øjentrøst og tagetesblomst, men også fransk maritim fyrretræsbark, som modvirker trætte og anstrengte øjne, og derfor behøver du måske ikke følge en digital detoxplan i nærmeste fremtid.

Blåbær, øjentrøst og lutein går igen i flere produkter hos New Nordic. Herunder Blue Berry Plus Øjenvitamin, hvor også A-vitamin, som er gavnligt for et normalt syn, er tilsat, men også zink, som kan omsætte A-vitaminet. I Blue Berry Øjenvitamin Omega er omega-3 at finde, hvilket også er godt for dig, som lider af tørre øjne, da det øger tåreproduktionen og mængden af tårevæske.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *