Graviditet – før, under og efter…

gravid

 

Graviditet og amning –
Hvad bør du, hvad skal du, og hvad skal du ikke?

Ernæringsterapeut, cand.pharm. Mia Damhus Undersøgelser viser, at gravide, der tager folsyre i den periode, hvor neuralrøret dannes, har en lavere risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter. Når et barn bliver til, er der tre faser, hvor kost, vitaminer og mineraler spiller ind: Perioden op til undfangelsen, hvor begge forældrenes ernæringstilstand er vigtig, graviditeten og ammeperioden. At forældrenes “foderstand” før undfangelse eraf betydning for barnet er vist meget tydeligt gennem Foresight-projektet, som med start i England for godt 15 år siden, tager hånd om forældrenes helbred gennem kostvejledning og anbefaling af tilskud af vitaminer og mineraler. Resultaterne er overvældende; dels bliver en stor del af ellers infertile kvinder gravide, dels er Foresight-graviditeter forbundet med færre gener for moderen, fødslerne er kortere og med færre komplikationer og børnene større og raskere end gennemsnittet. Også i Danmark arbejdes efter Foresight-principper hos en række ernæringsterapeuter, og vi ser de samme resultater som i England. Mange bliver først opmærksomme på betydning af vitaminer og mineraler, efter de er blevet gravide og det er bestemt ikke for sent at starte her. At følge op også under amning kan være med til dels at sikre et godt amme forløb, dels at give sit barn den bedst mulige start på livet.

 

FØR UNDFANGELSE

For de, som planlægger at blive forældre, er det fornuftigt at begynde nogle måneder før med tilskud af en god kraftig multi vitamin/mineraltablet til begge forældre og et ekstra tilskud af folsyre til kvinden. Den anbefalede dags dosis af folsyre til forebyggelse af neuralrørsdefekt hos barnet er 400 mikrogram dagligt de sidste to måneder op til undfangelse. Imidlertid ved man, at 5-7% af befolkningen på grund af en bestemt gentype har et større behov for folsyre. I de familier, hvor denne type forekommer, findes hyppigt tilfælde af hjertekarlidelser, som er en følge af folsyremangel. Har man således et familiemønster med hjertekarproblemer, kan den daglige dosis øges til det dobbelte af de gængse anbefalinger. En kost, der inkluderer fisk, valnødder, hørfrø og andre frø og nødder er vigtig; alternativt er et tilskud af fiskeolie fornuftigt. For de, som har problemer med at blive gravide, har oplevet aborter eller graviditeter uden for livmoderen, anbefales det at søge hjælp hos en professionel, idet disse forhold ofte kan ændres fuldstændigt gennem individuel rådgivning.

 

UNDER GRAVIDITET

Barnets vækst stiller krav til kvindens ernæring. Samtidig oplever mange kvinder specielt i første trimester at have kvalme, nedsat appetit og lyst til kun ganske få ting. Mangel på zink, B6, magnesium og essentielle fedtstoffer kan medvirke til graviditetskvalme. Ingefær enten som frisk revet rod eller som tilskud kan have en meget gavnlig effekt på kvalmen. En ringe appetit kræver, at det man får spist, har en høj næringsværdi; ofte kan milkshake fremstillet ved at blende frosne bær med mandler eller græskarkerner, lidt sojamælk og måske banan eller tørret frugt være noget, der tåles selv ved kvalme. Halsbrand, som også ses hyppigt, skyldes ofte en vis mangel på magnesium, som gør at lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk ikke lukker tæt. Andre symptomer på magnesiummangel er læg kramper, plukkeveer, forstoppelse og blodtryksstigning. I disse tilfælde er et tilskud af magnesium fornuftigt. Generelt har kvinder under graviditeten et stigende behov for de fedtstoffer, der findes i blandt andet fisk, for at få de knogledannende mineraler som calcium og magnesium samt zink og B-vitaminer.

For de fleste gravide gælder det, at produktionen af fordøjelsesvæsker falder noget. For både kost og tilskud betyder det, at man skal være opmærksom på, hvor let optagelig form der er tale om og spise syrlige ting til hvert måltid. Et rimeligt basistilskud til gravide uden særlige problemer er følgende: en kraftig multivitamintablet, et blandet mineraltilskud og en kraftig B-kompleks daglig. Hos de, som ikke spiser fisk, anbefales tillige et tilskud af fiskeolie gerne kombineret med lecithin, som forbruges i større mængder ved dannelse og vækst af fosterets centralnervesystem. En del kvinder har gavn af et jerntilskud under graviditet, og det er her vigtigt at vælge et letoptageligt præparat, hvor jernet er organisk bundet. Jern er imidlertid et af de mineraler, der oplagres i kroppen og er vanskeligt at udskille, så det er vigtigt at følge de angivne doseringer. Hvis et jerntilskud ikke afhjælper en konstateret blodmangel indenfor 2-4 uger, bør man få afdækket de mulige andre årsager til jernmanglen i samråd med læge og/eller en ernæringsterapeut. Det er ikke tilrådeligt at starte omfattende kostomlægninger, udrensninger eller brug af Urte præparater under graviditet. Kostomlægning i større stil kan medføre udrensningsreaktioner, som belaster fosteret; urter er ofte kraftigt virkende og bør omgås med respekt af gravide. Teer, som altid kan anvendes under graviditet, er hindbærblad og lindeblomst. Graviditet og amning– hvad skal der til? Det kan være svært at planlægge en graviditet præcist. Derfor anbefales det, at man starter med at tage tilskud af folsyre fra det tidspunkt, hvor man holder op med at bruge prævention.

 

EFTER FØDSLEN

Dyr spiser normalt moderkagen efter fødslen,- det gør vi ikke!. I modsætning til dyrene taber kvinden derfor en del mineraler, specielt en større mængde zink, ved fødslen. For at genoprette moderens zinkniveau er det tilrådeligt med et ekstra tilskud i ammeperioden, hvor zink er meget vigtigt for dannelsen af mælk. Af andre mineraler er både calcium og magnesium fortsat vigtige under amning, hvor moderens reserver kan være noget slidte efter graviditet og fødsel og hvor der trækkes store mængder til mælken. Barnets mæthed og vækst hænger sammen med amme mælkens fedtindhold. Et højt fedtindhold i mælken kræver et stort indtag af fedt hos moderen. Fedtet skal være af den rigtige slags: fede fisk, nødder og frø, som også giver mange mineraler, gode koldpressede olier eller tilskud af fedtstoffer af både n-3 og n-6 typen samt lecithin. Og mælkeprodukter? Ja, hvis man kan lide og tåle dem. Ellers er der masser af andre kilder til calcium: grønne grøntsager, frø og nødder, fuldkornsprodukter og dertil et tilskud af calcium og magnesium som sikkerhedsnet. Stærk Folsyre fra DFI A/S indeholder 400 mcg. folsyre pr. tablet. En tabletdåse indeholder 100 tabletter. Den daglige dosis er 1 tablet. Stærk Folsyre er fremstillet uden laktose, gær, sukker, gluten, farvestoffer og konserveringsmidler og er derfor allergivenlig. Stærk Folsyre fås i Matas, helsekostbutikker samt i supermarkeder. 1 tabletdåse koster kr. 42,00. Du kan få flere oplysninger hos DFI på tlf.: 44 86 02 20 eller www.dfi.dk Biotilgængelighed til diskussion: Hvis kilder til vitaminer og mineraler er så forskellige, og det ligefrem kan bevises, at bestemte kilder nærmest ikke optages i kroppen – hvorfor bliver de så fremstillet? Er det mangel på konrol eller mangel på beviser eller ligeglade sælgere? Er du producent og kan du leve op til kvalitet og priser fra DFI, kan du sende oplysningerne til info@sund-forskning.dk, så vi kan få den bedste information frem til læserne…

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *