Det homøopatiske hjørne december 2024
Dette hjørne omhandler en lidelse, som især mange unge får hæftet på sig. ADHD er kendetegnet ved, at man har problemer med både hyperaktivitet, opmærksomhed og impulsivitet, imens ADD er kendetegnet ved en forstyrrelse af opmærksomhed og impulsivitet, hvor hyperaktiviteten er fraværende. Da ADD ikke indeholder hyperaktivitet, kaldes diagnosen ofte for den ”stille ADHD”.
Af Thomas Kjærsgaard
Jeg ser flere og flere i klinikken med denne sygdom. Først vil jeg påpege, at jeg som heilpraktiker og biopat ikke kan diagnosticere nogen med en sygdom. Så det gør jeg ikke, men jeg kan ud fra samtale, tests, viden og erfaring prøve at analysere mig frem til en behandlingsstrategi, der giver mening for min klient. I øvrigt kommer de fleste med en allerede fastlagt diagnose fra lægen, men ønsker en mere naturlig tilgang til behandlingen.
Normalt siger man, at der ud over en del genetisk disposition ved ADHD også tit ses mangler af næringsstoffer (fx selen), tungmetalbelastning, fødevareintolerance og hormonelle ubalancer.
Der er i dag kommet god viden om mulighederne for at forbedre produktionen af signalstoffer/neurotransmittere, der stimulerer de områder af hjernen, der varetager sortering af information, emotioner og lagring af indtryk. Ved ADHD er der typisk mangel eller ubalance af neurotransmittere. ADHD og ADD er kendetegnet ved en nedsat evne til at transportere stofferne dopamin og noradrenalin rundt i hjernen. Især dopamin, der dannes i hjernen og i mave-tarm-kanalen.
For lige at forklare signalstoffer og neurotransmittere skal man vide, at de mange millioner af hjerneceller, også kaldet neuroner, er fordelt i forskellige regioner af hjernen. Hver region er ansvarlig for en bestemt funktion. Nogle regioner kommunikerer med vores omverden og fortolker syn, hørelse og andre sanseindtryk for at hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi skal reagere på vores indtryk. Andre områder i hjernen arbejder sammen med vores indre verden, vores krop, for at regulere funktionen af vores organer.
For at de forskellige regioner kan udføre deres arbejde, skal de være forbundet med hinanden med et kæmpe ledningsnet; der er utallige veje eller neurale kredsløb, der sender information fra én hjerneregion til en anden.
Informationen sendes langs disse veje via neurotransmittere, også kaldet signalstoffer. Hvert neuron producerer meget små mængder af en specifik neurotransmitter, som frigives til det meget lille rum, der eksisterer mellem neuroner, kaldet en synapse. Den stimulerer den næste neuron i nervebanen, indtil nerven når sit mål enten i hjernen, på en muskel, et organ, eller hvor det ender. Nervebaner kan være ultrakorte som i hjernen og op til ca. en meter lange i benene.
Så ingen nerver fungerer uden neurotransmittere, og vi ville være følelsesløse både fysisk og mentalt
ADHD var den første lidelse, videnskaben opdagede, som kunne være resultatet af en mangel på en specifik neurotransmitter. Her var det specielt noradrenalin. Som mange andre neurotransmittere dannes noradrenalin i hjernen. Den grundlæggende byggesten i et noradrenalinmolekyle er dopa. Et lille molekyle, der omdannes til dopamin, som igen omdannes til noradrenalin.
Flere studier viser, at folk med ADHD mangler signalstoffer som fx noradrenalin og dopamin. Ubalancer imellem dem kan bl.a. give koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, humørsvingninger og nedtrykthed samt GABA (gamma-aminobutansyre), der er et signalstof, som bl.a. sænker aktiviteten af en overaktiv hjernecelle.
Kan vi gøre noget naturligt for at aktivere neurotransmittere i hjernen?
Her tænkes specielt på pandeforlappen og det såkaldte limbiske system, der tilsammen virker ved at sortere, vurdere og lagre de informationer, vores sanser sender til hjernen.
Videnskaben siger ja, og jeg har personligt meget gode erfaringer med kostændringer, vitaminer og spormineraler og ikke mindst homøopati.
Struktur er også vigtigt, så rutiner, organisering, håndtering af distraktioner, begrænsning af valg, sætte mål for sig selv og skabe positive muligheder er alt sammen vigtige værktøjer.
Som tilskud giver jeg ofte omega-3 og -6, vitamin B og C, magnesium, zink og ikke mindst selen.
Selen er et spormineral, som, man ved, har positiv effekt på mange neurologiske processer i hjernen. Selen har en hormonel effekt i hjernen, der påvirker humør og opmærksomhed.
Et tredobbeltblindet klinisk studie på det homøopatiske middel Selenium Homaccord fra Heel er blevet målt mod lægemidlet Ritalin og placebo. Det viser tydelig forbedring af det overordnede aktivitetsniveau samt tydelige positive forskelle i opmærksomhed, impulsivitet, angst og søvnforstyrrelser. Både sammenlignet med Ritalin og selvfølgelig signifikant mere mod placebo.
Ud over Selenium-Homaccord bruger jeg også en kombination af de homøopatiske Neurexan og Nervoheel.
Nervoheel er rigtig godt til at berolige det vegetative nervesystem, som viljen ikke har styr over. Det er det system, der kan give uro, hjertebanken, svedeture og angst. Kliniske studier har også påvist, at Nervoheel kan bruges til udtrapning af psykofarmaka som fx det meget vanedannende Benzodiazepin.
Neurexan er et af de mest dokumenterede homøopatiske lægemidler
Der er evidens for, at det bl.a. øger produktionen af neurotransmittere som GABA. Det beroliger også et overaktivt limbisk system, så evnen til at overskue problemstillinger, koncentration og lagre indtryk i korttidshukommelsen forbedres.
Derfor er Neurexan på ottende år Tysklands mest solgte sovemedicin. Dog uden at være sløvende, men simpelthen fordi man fokuserer bedre på det, man skal, nemlig at sove og ikke tænke på alt muligt andet.
Andre studier viser i relation til ADHD, at Neurexan mindsker overspringelseshandlinger, rastløshed, tankemylder, impulsivitet og forbedrer fokus.
Hermed ønskes alle en hjernestærk vinter.
Kilder:
https://www.frontiersin.org/10.3389/conf.fpsyt.2017.48.00019/event_abstract
https://synapse.patsnap.com/article/what-is-the-mechanism-of-neurexan