B-vitaminerne

 

B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12.  Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme, specielt fordi de alle er nødvendige for fordøjelsen, men de er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer og også immunforsvar skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt. Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud.

Der er få meget stærke B-vitamin-præparater på helsehylderne, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for ”stærkt”, selv om det faktisk er ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme. Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærk gul og næsten grønlig. B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grønsager og frugter.

B1 (thiamin)

B1 virker ganske let vanddrivende, men kan hverken erstatte medicin eller urter med vanddrivende effekt. Vitaminet har betydning for tarmfunktion, saltsyreproduktion i mavesækken, leverfunktion og i særdeleshed for nervesystemet. Vitaminet har også stor betydning for insulinproduktionen og dermed for blodsukkerbalancen. Kredsløb, specielt hjerte og pulsårer, har brug for B1, og immunforsvaret kan heller ikke undvære B1 til dannelse af specielt neutrofile leukocytter og T-lymfocytter. B1 har også betydning for svedproduktion, puls, blodtryk, hormonbalance og blærefunktion.

Mangelfølger

Hukommelsesproblemer, angst, uro og nervøsitet, depression, søvnløshed, appetitløshed, kriblen og stikken i arme, ben og i hud, lavt blodtryk og transportsyge. I øvrigt ses mange af de samme symptomer ved overdreven indtagelse af koffeinholdige drikke, sukker, samt ved stress og forgiftninger fra tungmetaller.

B2-vitamin (riboflavin)

Det er især B2 vitaminet, som kan farve urinen gul, særligt ved doseringer over 10 mg. Optagelsen af B2 fra tyndtarmen styres af skjoldbruskkirtelhormoner. B2 har især betydning for vækst og cellernes evne til at ånde. B2 indgår i energiproduktionen i alle celler, er med til at danne antistoffer og hjælper med omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. B2 har betydning for mange af vores hormoner, blandt andet de hormoner, der skal fungere optimalt ved stress eller problemer med nervesystemet. B2 er vigtig for øjets nethinde, bloddannelse og hudens struktur. Det er et af de vigtige vitaminer for sportsfolk på grund af sin muskelopbyggende virkning.

Mangelfølger

Revner og sår i mundvige og øjenkroge, mundbetændelse og herpes, kløende og for rød tunge. Skællende, fedtet eksem, udslæt omkring næsen, øjenproblemer eventuelt med grus i øjnene og lysføsomhed. Hårtab, manglende vækst hos børn og større modtagelighed for infektioner kan også være tegn på B2- mangel.

B3 (niacin)

Der findes to typer B3 vitamin, nikotinamid og nikotinsyre. Nikotinsyre kan i større doser give små, voldsomme men ufarlige hedeture. Niacin dannes også ud fra nikotin i tobaksplanten, deraf navnet, men har intet med tobak at gøre. B3 dannes fra aminosyren tryptofan. For at vi kan danne B3, skal der i processen være B1, B2, B6 og B8 (biotin) til stede. Også derfor er det vigtigt at tage alle B-vitaminer samlet frem for at jonglere med terapeutiske doseringer.

Mangelfølger

B3 har ligesom flere af de andre B-vitaminer betydning for omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. B3 har betydning for saltsyreproduktionen i mavesækken og er vigtig for dannelse af en lang række hormoner. Nikotinsyre kan hjælpe til nedsættelse af forhøjet kolesterol, og dens karudvidende effekt kan sænke et forhøjet blodtryk, men kan ikke erstatte anden medicin.

B5 (pantotensyre)

Vitaminet kan dannes af en helt sund tarm, men optages ellers fra føden i mavesæk og tyndtarm. Den største koncentration af B5 findes i lever, nyrer og hjerte. B5 ødelægges lige som de andre B-vitaminer ved opvarmning og dybfrysning. B5 optræder i alle celler som en bestanddel af coenzym A. Dette enzym har afgørende betydning for energi og vitalitet samt for dannelse af nye celler og omsætning af kolesterol og andre fedtsyrer. B5 kan derfor have en vis betydning for fedtforbrændingen. Co-enzym A styrker leverens afgiftningevne. B5 har stor betydning for binyrernes hormonproduktion og centralnervesystemets udvikling. Vitaminer indgår i vores immunforsvar og er vigtige til at øge kroppens stresstærskel.

Mangelfølger

Mangel på B5 har på grund af sin antioxidante virkning indflydelse på for tidlig aldring, slap hud, rynker og hårtab. Det er specielt junkfood og brug af stimulanser, som kan skabe mangelfølger. Af mangelfølger kan også nævnes symptomer fra nervesystemet, lavt blodsukker, svimmelhed, brændende fornemmelse i fødderne, muskelsvækkelse og kramper.

B6-vitamin (pyridoxin)

B6 kan ligesom B5 dannes af en sund tarmflora. Vitaminet ødelægges ved opvarmning og langvarig konservering, dybfrysning og lys. Spiser du for meget kød og mælkeprodukter i forhold til frugter og grøntsager, kan der opstå B6-mangel. P-piller nedsætter B6-niveuaet i blodet. B6 er ligesom de fleste andre B-vitaminer vigtig for omsætning af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. B6 har betydning for vores arveanlæg i hver eneste celle, og er en forudsætning for tryptofans omdannelse til B3 og optagelse af B12 og zink. Endvidere gør B6 selen tilgængeligt for kroppen og medvirker ved dannelse af saltsyre i mavesækken.

Mangelfølger

B6 aktiverer magnesium, og magnesiummangel kan få konsekvenser for nervesystem og muskler. B6 har betydning for normal bloddannelse, for immunforsvaret og for forebyggelse af mange typer kredsløbslidelser herunder dannelse af blodpropper. Vitaminet har betydning for normal nerve- og hjerne-funktion. Depression og nedtrykthed kan være en følge af B6 mangel. B6 er et vigtigt vitamin for en sund graviditet, for at forebygge PMS, normalisere menstruation og er et gavnligt vitamin i overgangsalderen. B6 øger drømmeaktiviteten og generelt bør B-vitaminer ikke tages lige før sengetid.

B12 (cobalamin)

B12 optages i tyndtarmen, når der er kalk til stede, og er helt afhængig af stoffet Intrinsic Factor , som dannes i mavesækken. Mangel på proteinet kan føre til blodmangelsygdommen perniciøs anæmi, især hos ældre mennesker, men også hos vegetarer, der i sagens natur ikke får rødt kød. Organismen kan lagre cirka 2-5 mg B12, heraf halvdelen i leveren. Dette lager bruges meget langsomt og der kan derfor gå op til tre til seks år, før en mangeltilstand opdages. Symptomerne ligner i øvrigt de samme symptomer som ved folsyremangel, og mere end 200 mcg folsyre kan ved en blodprøvetest sløre B12 mangel. En blodprøve kan i øvrigt ikke altid afsløre en B12-mangel. B12 bevarer folsyre i cellerne, hvor de to stoffer sammen medvirker til at danne røde blodlegemer og til at aktivere immunforsvaret. B12 indgår sammen med en række andre vitaminer i dannelsen af hormoner, som er vigtige for vores nervesystem.

 

Mangelfølger

B12-mangel kan, udover perniciøs anæmi,  medføre nerv eskader. Der ses ofte men ikke altid psykiske ubalancer, nedsat appetit, træthed, mundbetændelse, stærkt rød, glat, øm, sviende og brændende tunge. Da mangel på mavesyre, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og ændret tarmflora ofte ses hos ældre, bør ovennævnte symptomer og symptomer på demens altid medføre en undersøgelse af B12-niveauet. Ved indsprøjtning af B12 hos lægen , ses ofte en meget hurtig forbedring af symptomerne. Gravide, som er vegetarer, bør ligeledes være ekstra opmærksomme på B12-mangel.

 

(Kilde: “Sundhedshåndbogen”, af Pernille Lund og Marianne Palm)